Tre ugers feriepenge er på vej til danskerne
17.8.2020 17:30:59 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har mandag vedtaget lovforslaget, der sikrer, at danskerne til oktober kan få udbetalt op til tre uger af deres indefrosne feriepenge.
For at sætte gang i dansk økonomi efter corona-krisen bliver tre uger af de indefrosne feriepenge udbetalt fra oktober til de danskere, der ønsker at få dem udbetalt.
Det bliver frivilligt, om man vil have sine indefrosne feriepenge udbetalt, og der er fundet en løsning, så det kan ske nemt og hurtigt. De danskere, der ønsker at få feriepengene udbetalt i år og ikke først, når de går på pension, kan med få klik på borger.dk bede om pengene fra begyndelsen af oktober og frem til 1. december. Feriepengene indbetales på ens konto op til to uger efter.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg glæder mig over, at et bredt flertal i Folketinget er enige om, at vi snart kan udbetale tre uger af danskernes indefrosne feriepenge. Det kan være med til at få gang i dansk økonomi. Det her har skullet gå stærkt, så pengene kan komme ud og arbejde hurtigst muligt, og det har haft indflydelse på, hvad der var teknisk muligt. Det er også af hensyn til tiden, at vi i første omgang sammen med et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet, at man kan hæve tre ugers feriepenge. Der vil dermed senere være yderligere to ugers opsparing, som vi i aftalekredsen skal drøfte, om der også er brug for at få udbetalt hurtigt. Det vil vi gøre i efteråret.
Hvis man ikke foretager sig noget, bliver feriepengene stående, og de bliver i stedet udbetalt, når man når folkepensionsalderen, medmindre man inden da af andre grunde trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og man i den forbindelse beder om feriepengene.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
