Tre nye millionærer i weekenden: Er du en af dem?
11.9.2023 10:26:44 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Spillede du Lotto eller Eurojackpot i weekenden? Så tjek lige din kupon en ekstra gang: Danske Spil efterlyser nemlig tre heldige millionærer efter weekendens trækninger. De tre gyldne kuponer er købt i henholdsvis Kvickly, Føtex og en sandwichbar i Thisted.

Der var ingen heldige vindere af førstepræmien i Lotto ved lørdagens trækning – men som sædvanligt blev der udtrukket to nye millionærer ved den ekstratrækning, som Danske Spil har valgt at kalde Millionærchancen. Og indtil videre har ingen af dem meldt sig, så… tag lige og tjek din kupon en ekstra gang, før du smider den til papirskrald.
De to vinderkuponer er købt i henholdsvis Kvickly i Tåstrup og Føtex i Fåborg, og indtil videre har Danske Spil ikke hørt fra vinderne.
Weekendens tredje vinder var faktisk den første, for vedkommende vandt allerede fredag aften ved trækningen i Eurojackpot. Vinderkuponen havde fem rigtige, og det rækker til en tredjepræmie, som netop i fredags var ret mange penge værd: hele 1.360.495 kroner. Den kupon blev købt hos den lille sandwichbar Kvix i nordjyske Thisted.
Indtil videre har Danske Spil ikke hørt fra vinderne, men der skal lyde et stort tillykke til de tre nyslåede millionærer:
”Vi siger tillykke til alle vinderne. Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Lotto, Vindertal, uge 36
4, 5, 12, 14, 15, 25, 28
Lotto, Tillægstal, uge 36
19
Eurojackpot, vindertal, 8. september
21, 29, 31, 46, 49
Eurojackpot, stjernetal. 8. september
5, 6
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Masser af millioner – sidste uge var god ved Danske Spils kunder2.3.2026 10:31:19 CET | Pressemeddelelse
Eurojackpot sendte milliongevinster til heldige danskere både tirsdag og fredag i sidste uge – i alt blev hele seks danskere millionærer på Danske Spils lotterier i den forgangne uge.
Danske Spil skyder foråret i gang med 8.000.000 kroner til heldig dansker1.3.2026 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig Lotto spiller går foråret i møde med 8.000.000 kroner – og tre danskere kan kalde sig millionærer. Se, hvor gevinsterne landede.
Danske Spil: ”Det mest uforudsigelige X Factor i mange år”27.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Det er næsten ikke til at forudsige, hvem der vinder årets X Factor på TV2. Sådan lyder meldingen fra Danske Spil, der sætter odds på deltagernes vinderchancer.
Danske Spil glade for Eurovision sprogvalg: ”Det bliver ligesom i de gyldne 10’ere, hvor vi var med i toppen af poppen”26.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Søren Torpegaard Lund kommer til at synge på dansk ved Eurovision Song Contest i Wien i maj. ”Det er den klart bedste beslutning,” mener Danske Spils ekspert, som har det danske bidrag mellem topfavoritterne.
Vinder million hos Danske Spil: Bruger penge på ’den gamle dame ude i garagen’25.2.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
Loyaliteten overfor sin gamle motorcykel fik Morten fra Roskilde-egnen til at tænke sig om en ekstra gang, da han vandt 1.000.000 i Keno.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum