Travlhed i Billedkunstrådet
26.10.2021 07:45:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommune kan bryste sig af at være en af de første kommuner i Danmark, der, efter den seneste kommunalreform i 2007, etablerede et billedkunstråd. Rådet er på valg hvert fjerde år parallelt med, at der afholdes kommunalvalg, hvilket betyder, at det siddende Billedkunstråd så småt er ved at afrunde sin aktuelle arbejdsperiode. Rådet har haft rygende travlt, og der er udarbejdet og godkendt nye vedtægter. Der er vedtaget en vision og handleplan, der i sin intention og sit indhold lægger sig op ad Guldborgsund Kommunes Kulturpolitik for 2019-2022 – Dannelse, frivillighed og fællesskab. Herudover er der udarbejdet en rapport med fokus på kunsten i Guldborgsund, hvis formål har været at kortlægge muligheder og potentiale for kunsten i Guldborgsund. Endeligt er der lagt op til vedtagelse af en kunststrategi med visioner for det fortsatte arbejde med at styrke ”borgernes møde med den professionelle billedkunst”.
Helt aktuelt har Billedkunstrådet været på inspirationstur for at besøge vækstlagsmiljøer i Region Sjælland, hvor der er udviklet nye arbejds- og formidlingsformer. Studieturen er gennemført som optakt til Billedkunstrådets kommende netværkstræf den 2. november 2021 kl. 16:00-20:00, der traditionen tro afholdes på Fuglsang Kunstmuseum og er for inviterede fra det lokale og regionale billedkunstmiljø. Her er et af højdepunkterne uddelingen af årets hæderslegat, der overrækkes og begrundes af Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune. Efterfølgende lægges der op til inspiration og debat med afsæt i forskellige oplæg. Temaet for Netværkstræf 2021 er ”Et kunstnerhus i Guldborgsund Kommune – muligheder og perspektiver”. Blandt oplægsholderne er kunstnerne Peter Holm og Karin Lind fra projektrummet teksas i Græsted samt repræsentanter for Institut Funder Bakke ved Silkeborg.
Netværkstræffet er åbent for professionelle billedkunstnere, formidlere og udøvere i Guldborgsund og Lolland Kommune samt billedkunstrådene i Vordingborg og Faxe Kommune og de dertil knyttede kulturkonsulenter. Tilmelding og program ved henvendelse til kulturkonsulent Julie Damgaard Nielsen judn@guldborgsund.dk.
Læs mere om Guldborgsund Billedkunstråd på https://guldborgsund-kunst.dk/
Billedkunstrådet tæller i indeværende periode (2018-2021):
- Allan Axelsen, billedkunstner – formand med lokal tilknytning
- Lisbeth Tolstrup, billedkunstner – næstformand med lokal tilknytning
- Claudio Bannwart, billedkunstner – repræsentant for det nationale kunstnermiljø (BKF)
- Tine Nielsen Fabienke, kunsthistoriker – museumsinspektør ved Fuglsang Kunstmuseum
- Charlotte Bonde Wiberg, projektleder – Teknik & Miljø - Udvikling, Guldborgsund Kommune
- Julie Damgaard Nielsen, kulturkonsulent i Guldborgsund og sekretær for Billedkunstrådet.
For yderligere information kontakt:
Sekretær for Billedkunstrådet, Julie Damgaard Nielsen
Tlf: 25181899
Kontakter
Sekretær for Billedkunstrådet, Julie Damgaard Nielsen
Tlf: 25181899
Mail: judn@guldborgsund.dk
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


