ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Trafiksikkerhed kommer på skoleskemaet i Hillerød

Del

Tirsdag den 13. september 2022 får de yngste elever på Grønnevang Skole i Hillerød besøg af Lastbilkaravanen, der er en landsdækkende trafiksikkerhedskampagne, som i år bliver skudt i gang i det nordsjællandske. Fokus er på trafiksikkerhed, lastbiler og højresvingsulykker.

Sommeren går på held, og dagene bliver kortere. Om lidt er det mørkt om morgenen, når elever er på vej i skole.

Derfor sætter den nationale trafiksikkerhedskampagne, Lastbilkaravanen, igen i år fokus på trafiksikkerhed for de yngste elever.

- Fokus på trafiksikkerhed er med til at redde liv. Derfor har ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, lavet Lastbilkaravanen, der handler om trafiksikkerhed og lastbiler for de yngste trafikanter. Målet er mere tryghed og forståelse for trafikken, siger Malene Vitus, der er projektleder på Lastbilkaravanen.

Fire 40 tons tunge lastbiler og små bløde trafikanter møder hinanden
Lastbiler transporterer i dag langt størstedelen af alle varer i Danmark, og i ITD har som brancheorganisation for vejgodstransporten et særligt ansvar for at hjælpe med at holde fokus på trafiksikkerhed, fordi det redder liv.

- Resultatet skulle gerne være en større tryghed, når de færdes i trafikken. Og vi håber på, at eleverne får gode vaner fra starten, når de færdes i trafikken sammen med mor og far. Vi håber også på, at skolerne og forældrene vil minde eleverne om at bruge vestene, så de er mere synlige i trafikken, siger Malene Vitus.

Fokus er med til at redde liv
Lastbilkaravanens tre livsvigtige budskaber, som faktisk gælder for alle trafikanter, er:

1) Bliv bag ved lastbilen, når den kommer først til et kryds
2) Bliv foran lastbilen, når cyklisten kommer først til et kryds
3) Bliv væk fra lastbilens højre forhjul

De skoler, der ikke får besøg af Lastbilkaravanen kan gratis downloade materialet på www.lastbilkaravanen.dk.

Tid og sted
Lastbilkaravanen kommer til Grønnevang Skole, Østervang 124, 3400 Hillerød.

Lastbilerne holder ved p-pladsen ved skolen. Eleverne er i hallen. Der er to ens undervisningsforløb: Kl. 08.30-10.00 og igen kl. 11.00-12.30. Der er i alt 249 elever fra indskolingens 0.-2. klasse, der deltager i Lastbilkaravanen.

Program for dagen ”Tryghed – Lastbilkaravanens præventive arbejde”

Kl. 08.30: Magda (Lastbilkaravanens ”maskot”) byder eleverne velkommen i gymnastiksalen. Magda underviser eleverne i trafiksikkerhed. Hun synger sange og fortæller om, hvordan de får gode trafikvaner, og hvordan man sammen i trafikken kan skabe mere tryghed.

Kl. 09.00: Eleverne får flotte, grønne neon-refleksveste på og skal udenfor.                           

Kl. 09.05: Der holder fire 40 tons tunge lastbiler i skolegården. Eleverne skal op i lastbilen, hvor der sidder en rigtig chauffør. Eleverne ser den kritiske zone ved lastbilens højre fordæk. Derudover er der også andre trafikaktiviteter så som cykeltjek, hvordan virker en cykelhjelm og gennemgang af færdselstavler.

kl. 10.00: Lastbilkaravanen slutter.

Det hele gentager sig kl. 11.00-12.30, hvor 2. årgang deltager.

Kig forbi – gode foto- og lydmuligheder

Vi håber, I vil kigge forbi, når ”Lastbilkaravanen” kommer til Hillerød. I er velkomne til at springe op i førerhuset og opleve udsigten.

Danmarksturné for Lastbilkaravanen

Tirsdag den 13. september: Hillerød – kæmpe kick off

Onsdag den 14. september: Østbirk

Torsdag den 15. september: Tønder

Det praktiske

Projektleder, Malene Vitus, er med på turen og kan døgnet rundt fanges på 22396638.

Læs mere om Lastbilkaravanen på www.lastbilkaravanen.dk

ITD står bag Lastbilkaravanen. Lastbilkaravanen har kørt siden 2013. Lastbilkaravanen bliver støttet af FDE Fonden. Hen over sommeren har Lastbilkaravanen været en del af Kids Tour (Danmarks største cykelløb for børn, hvor al salget af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, som blandt arbejder for at nedbringe antallet af børneulykker i trafikken) og besøgt Haderslev, Randers, Holbæk, Gladsaxe, Lyngby, Hammel, Frederikssund og Rødovre samt Universe Science Park.

Billeder

Information om ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Nye bøder til lastbilchauffører kommer på det værst tænkelige tidspunkt21.11.2022 10:57:10 CET | Pressemeddelelse

Fra 21. november falder der bøder, hvis chauffører lægger for mange timer på landevejen. Dermed kan chauffører nu få bøder for at arbejde for mange timer, selvom de i øvrigt overholder køre- og hviletidsreglerne. Det nye bøderegime har været stærkt kritiseret i branchen, og især begrænsninger i natkørsel volder store problemer. ITD opfordrer til, at der bliver luget ud i knasterne i reglerne.

Organisation for dansk vejgodstransport: Lad de private overtage brev- og pakkemarkedet11.11.2022 15:21:27 CET | Pressemeddelelse

EU-domstolen har blåstemplet den statslige milliardstøtte til PostNord, som udspringer af en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017. Men dommen ændrer ikke ved, at det hører fortiden til at poste skatteydernes penge i en statslig vognmandsforretning, når private vognmænd lige så godt kan udføre opgaven. ITD opfordrer til et grundlæggende politisk opgør med det statslige PostNord, når den politiske aftale om postbefordringen udløber i 2022.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum