Trafiksikkerhed aktiverer eleverne
2.10.2020 06:00:00 CEST | GF Fonden | Pressemeddelelse

Hver tredje cyklist i alderen 15-24 år er i høj risiko for at komme ud for en ulykke i trafikken pga. mobilbrug, som stjæler opmærksomhed. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet, og unges farlige adfærd i trafikken er der nu kommet elevaktiverende undervisningsmateriale ud af.
- Det er mit indtryk, at det kan være en udfordring for samfundsfagslærere i gymnasieskolen at give eleverne en god forståelse af samfundsvidenskabelige metoder og lære eleverne at bruge metoderne i praksis, fortæller Ph.d. og trafiksociologisk rådgiver, Anette Jerup Jørgensen, der står bag forskningsprojektet og undervisningsmaterialet, som er finansieret af GF Fonden og Aalborg Universitet.
- Trafikken er noget vi alle færdes i til hverdag og har oplevelser og erfaringer med, derfor er trafik en hurtig og nem måde at få eleverne aktiveret på. Det kræver ikke de store krumspring og forberedelser. Eleverne kan observere, tælle og lave interviews lige uden for døren og på den måde få en god forståelse for samfundsvidenskabelige metoder. Samtidig får de praksiserfaringer.
Kobler data med teori
Materialet, der også kan bruges som led i forløb om digital dannelse, har Anette Jerup Jørgensen i regi af Aalborg Universitet udviklet i dialog med samfundsfagslærer Kristine Hansen fra N. Zahles Gymnasieskole, og sammen har de afprøvet forløbet i en 1.G klasse.
Klassens samfundsfagslærer Kristine Hansen har ikke tidligere beskæftiget sig med trafik- og mobiladfærd i samfundsfagsundervisningen, og om afprøvning af undervisningsforløbet i sin 1.G klasse siger hun:
- Det har været spændende at være med til at udvikle undervisningsmaterialet og også at arbejde med trafik som tema. Det er interessant for eleverne, at de kan komme ud og indsamle deres egen empiri. Både fordi de gør sig nogle konkrete metodiske erfaringer, der virkelig øger deres forståelse, men også fordi de efterfølgende har en stor lyst til at koble deres data til teorier og begreber fra faget.
- Da eleverne jo selv færdes i trafikken hver dag, så har det været ligetil at få eleverne til at engagere sig i dialog og refleksioner over deres egen og andres mobiladfærd i trafikken. Samtidig har emnet også givet klassen mulighed for at få anvendt og genopfrisket dele af deres sociologiske viden, hvilket altid er en gevinst.
Sætte tanker i gang
At trafiksikkerhed ikke kun er relevant for skolelever, men også er relevant for gymnasieelever, viser de mange udsagn fra de kvalitative evalueringer af forløbet:
- Når jeg cykler nu, er jeg mere bevidst om, at det faktisk er ulovligt med håndholdt mobil. Jeg vil tænke mere over situationer - at man også putter andre i fare.
- Det har fungeret godt, at vi selv lavede indsamling af data og lærte, hvordan man gør. At vi havde diskussioner i klassen og drøftede normer - hvad vi troede var rigtigt og forkert.
Materialet, Elevstudier af trafikadfærd, er finansieret af GF Fonden og Aalborg Universitet, og det kan downloades gratis på www.gffonden.dk
**
Fakta om undervisningsmaterialet:
- Materialet henvender sig til samfundsfag niveau A, B og C i gymnasiet. Det kan downloades gratis på www.gffonden.dk
- Forløbet kan gennemføres på tre undervisningsgange og tager afsæt i en aktuel samfundsmæssig problemstilling og udviklingstendens, nemlig unge cyklisters højrisiko mobiladfærd i trafikken.
- Giver eleverne mulighed for at indsamle data og analysere det i lyset af sociologisk teori.
- Giver mulighed for refleksion i forhold til troværdighed af kilder og refleksion over egen og andres adfærd i trafikken. Refleksionen over mobilens kognitive distraktion kan overføres til elevernes brug af mobil i andre sammenhænge end trafikken, og derfor kan forløbet også indgå som del af et længere forløb om fx digital dannelse og digitale medier.
- Materialet rummer lærervejledning og også metodeguides til eleverne, om hvordan de skal bære sig ad med at indsamle data og analysere de data, de finder.
Fakta om forskningsprojektet:
- Trafiksikkerhedsprojektet, Danskernes mobilvaner på cykel, er finansieret af GF Fonden og Aalborg Universitetog skal bidrage med viden om cyklisters mobiladfærd og normer.
- Den repræsentative spørgeskemaundersøgelse blev gennemført af analysefirmaet Bilendi i juni 2019.
Fakta om GF Fonden:
GF Fonden er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der arbejder med trafiksikkerhed og forebyggelse af skader. Se mere på fondens side.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent i GF Fonden, Pernille Andersen, pern@gffonden.dk, mobil 23631717
Anette Jerup Jørgensen, anettejerup@gmail.com, mobil 31238433
Billeder

Information om GF Fonden
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører23.9.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af et samarbejde mellem Ørstedskolen og SDU pegede eleverne selv på cykling som en vej til mere bevægelse i hverdagen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket nu blevet til virkelighed med 10 nye cykler og undervisning af BMX-profilen Magnus Dyhre.
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 09:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
Færre børn cykler: Nu har Sydthy Friskole fået sin egen cykelbane31.8.2026 11:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu har Sydthy Friskole taget sagen i egen hånd og omdannet en del af parkeringspladsen til en cykelbane.
Flere børn mangler cykelfærdigheder: Nu får Børnehuset Haarby sit eget cykelunivers21.8.2026 11:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu tager Børnehuset Haarby sagen i egen hånd og øver cykling med børnene hver eneste dag i nybygget cykelunivers.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 11:05:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
