Færre børn cykler: Nu har Sydthy Friskole fået sin egen cykelbane
31.8.2026 11:09:43 CEST | GF Fonden | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu har Sydthy Friskole taget sagen i egen hånd og omdannet en del af parkeringspladsen til en cykelbane.

På Sydthy Friskole har en del af parkeringspladsen fået nyt liv.
Hvor der tidligere holdt biler, kan børnene i skolen og den tilhørende børnehave nu øve balance, trafikforståelse og cykelfærdigheder på en ny cykelbane, som er etableret med støtte fra GF Fonden, der sammen med mere end 400.000 medlemmer ejer GF Forsikring.
Målet er enkelt: Flere børn skal kunne cykle – og de skal have de færdigheder, der skal til for at færdes sikkert i trafikken.
"Vi bor i et område, hvor mange børn har langt til skole, hvor offentlig transport er en
mangelvare, og de fleste børn hentes og bringes af skolebus eller af forældre i bil. Cykelstier
er der heller ikke mange af, og de forskellige faktorer nedsætter ikke alene børnenes
muligheder for at bruge deres cykler i naturlige rammer, men også
deres cykelfærdigheder samt trafikforståelse," siger Signe Bisgaard Kjeldsen, fra støtteforeningen, som har søgt midlerne fra GF Fondens Trafiklegat, og fortsætter:
”Heldigvis elsker børnene at cykle, og der er et stort fællesskab omkring det. Den glæde er så god at have med som udgangspunkt, og den vil vi jo også gerne understøtte, så de holder fast i den videre i livet.”
Cyklen skal føre børnene ud i naturen
Sydthy Friskole og Naturbørnehaven Muslingen ligger blot 500 meter fra Limfjorden, og ét af de store ønsker for cykelbanen er da også, at den med tiden gør det muligt for selv de mindste børn i børnehaven at komme med på cykelture til stranden.
Den nye cykelbane i Visby er da også indrettet med både hajtænder, fodgængerfelter, ensrettede baner og rundkørsler, som giver børnene mulighed for at øve sig i trafikrelaterede situationer gennem leg.
Men vigtigst af alt får børnene mulighed for at øve sig igen og igen.
”Det er så vigtigt, at børnenes institutioner og skoler skaber rammer, hvor de kan øve sig og blive trygge på cyklen – især i landområderne og i de mindre byer. Og det er præcis det, de gør her i Visby. Det er vigtigt, for hvis vi ikke får vores børn til at cykle, når de er små, så gør de det heller ikke som teenagere eller voksne," siger Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, som har doneret banen.
Som en del af projektet har skolen også fået en grejbank med pumper, lappegrej og værktøj, så børnene kan lære at vedligeholde og passe deres cykler.
Banen er åben for lokale familier uden for skolens og børnehavens åbningstid, så endnu flere børn i området kan få glæde af den.
Kontakter
Rikke Stange LaursenKommunikation og presseGF Fonden
Journalist
Billeder







Om GF Fondens Trafiklegat
GF Fondens Trafiklegat støtter hvert år en lang række lokale aktiviteter, der øger trafiksikkerheden, giver mere tryghed og opfordrer til gode trafikvaner.
I 2026 uddeler GF Fonden 800.000 kroner til 24 lokale cykelprojekter fordelt over hele landet.
Modtagerne spænder fra børnehaver, skoler og foreninger til seniorfællesskaber og tilbud til mennesker med særlige behov.
Fælles for alle støttede projekter er, at de er lokalt forankrede, drevet af ildsjæle, gør en forskel for trafiksikkerheden eller trafiktrygheden i lokalområdet, og at de inspirerer andre til at gøre det samme.
Læs mere på gffonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Tung trafik holder børnene fra cyklen: Nu får børnehave sit eget cykelunivers12.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Mejls og omegn bor mange familier ud til veje med tung landbrugstrafik, og derfor er cyklen ikke en naturlig del af børnenes dagligdag. Nu tager den lokale børnehave sagen i egen hånd og øver cykling med børnene hver eneste dag i nybygget cykelunivers.
"Nu er jeg ikke bange mere": Flygtningekvinder lærer at cykle i Skive8.10.2026 13:23:13 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Kultur på Tværs indsamlet og renoveret 89 brugte cykler, som sammen med gratis cykelkurser skal hjælpe flygtningekvinder til større frihed og selvstændighed i hverdagen.
Ny cykelbane i Hjortshøj skal få flere børn til at cykle2.10.2026 09:08:02 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Med en ny offentlig cykelbane i Hjortshøj vil Virupskolen og Dansk Skolecykling give børn mere erfaring på cyklen og gøre det lettere for forældre at sende dem ud i trafikken på egen hånd.
Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører23.9.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af et samarbejde mellem Ørstedskolen og SDU pegede eleverne selv på cykling som en vej til mere bevægelse i hverdagen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket nu blevet til virkelighed med 10 nye cykler og undervisning af BMX-profilen Magnus Dyhre.
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 09:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum