Tove Jansson – en stille eksistens, der satte dybe spor
6.8.2021 09:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

”Senere vil folk sige, at vi fik lov til at leve i en interessant og stor tid. Men jeg tror, at alt det store, der sker omkring os, kun gør os mindre. Hvis en krig varer for længe, orker folk ikke at være storartede. De krymper mere og mere og ser mindre og mindre, hager sig fast i nationalismens fraseologier, i slagord, i gamle fordomme og principper, i sig selv.”
Tove Jansson – arbejde og kærlighed er en smukt illustreret biografi om en af de mest enestående og elskede børnebogsforfattere i vores tid. Men Tove Jansson (1914-2001) var meget mere end børnebogsforfatter og begyndte sit produktive arbejdsliv som billedkunstner. Siden arbejdede hun blandt andet som illustrator, manuskriptforfatter, sangskriver og brugte i alle sammenhænge sit eget liv som udgangspunkt for sit kunstneriske virke. Historierne fra Mumidalen og dens beboere opstod under Anden Verdenskrig, hvor den unge Jansson følte sig nødsaget til at flygte fra de grumme tider ind i sin fantasi, til en blidere verden.
Som menneske påvirkede Tove Jansson sin samtids politiske og kulturelle værdier og holdninger – aldrig som revolutionær fanebærer, men som en stille eksistens, der dog levede kompromisløst i overensstemmelse med sine egne valg, som forbillede.
Tuula Karjalainen har tidligere arbejdet som leder for Helsinki Kunstmuseum og Museet for nutidskunst Kiasma og er en ekspert i Tove Jansson forfatterskab og kunst samt i hendes dagbøger og årelange korrespondancer med venner og familie. Tuula Karjalainen mødte Tove Jansson en gang, mens hun endnu var i live, og ambitionen med hendes biografi om den afdøde forfatter og kunstner har været et ønske om at lade Tove Janssons liv tegne et portræt af den tid, hun levede i, med de værdier og den kulturhistorie, der prægede Tove Janssons liv, men som Tove Jansson også selv satte sit eget stilfærdige præg på.
Fakta om bogen:
Titel: Tove Jansson – arbejde og kærlighed
Forfatter: Tuula Karjalainen
Oversætter: Birgita Bonde Hansen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740664461
Sidetal: 304
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 10. august 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
