Topdanmark A/S

Tour-feberen har ramt Danmark: Flest cykelskader i 20 måneder

Del
Antallet af sager, hvor en person er kommet til skade på cyklen, er det højeste i 20 måneder, viser ny opgørelse fra Topdanmark.

Fredag er der lagt op til gul folkefest, når verdens største cykelløb, Tour de France, starter i København.

Forhåbentligt har de professionelle ryttere mere held på cyklen, end det har været tilfældet på det seneste for danske cyklister.

En ny opgørelse fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, viser, at antallet af sager, hvor en person er kommet til skade på cyklen, steg med 77 procent i maj i forhold til måneden før. Det er det højeste niveau siden september 2020, hvor mange cyklister drønede rundt på vejene, mens coronakrisen hærgede.

“Det er ikke kun Jonas Vingegaard, Tadej Pogačar og de øvrige ryttere i feltet, der skal passe på, når de sætter sig op på cyklen,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

Opfordring til cyklister
Danmark er et vaskeægte cykelland, og det kan Topdanmark se på grafen over antal skader, som ligner en profil fra en bjergetape. Gevinsterne ved at cykle kan være glæden, et bedre helbred, mindre CO2-udledning og penge sparet på transport, men det er vigtigt, at alle cyklister husker at være opmærksomme, når de triller afsted, lyder det fra skadedirektøren.

“Vi opfordrer selvfølgelig til, at cyklisterne altid overholder færdselsloven, kører efter forholdene og viser hensyn til alle medtrafikanter. Men uanset, hvor godt man passer på sig selv og hinanden, så går det galt en gang imellem. Vi ser både store og små skader. Skaderne er afhængige af farten, alt efter om det er fru Jensen, som uheldigvis vælter på vej hjem fra supermarkedet, eller én person på en carbonracer, der måske kører over evne og tror man kan tage Kiddesvej oppe fra og ned, og som vælter i sin jagt på det ultimative kaffestop,” siger Rasmus Ruby-Johansen.

Mulighed for erstatning
Hvis uheldet er ude, kan der være mulighed for en erstatning, hvis du har et eller flere brud. Derudover kan der være hjælp at hente i form af behandlinger ved for eksempel fysioterapeut – og sidst, hvis man er rigtig uheldigt, kan der ske en udbetaling, hvis uheldet har medført, at du har et varigt mén fra uheldet.

Ifølge Idrættens Analyseinstitut svarede ti procent af voksne danskere i en spørgeskemaundersøgelse 'Danskernes motions- og idrætsvaner efter genåbning af idrætslivet', gennemført i oktober 2021, at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt havde dyrket landevejscykling.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber og kommercielle pensionsselskaber.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder, 600.000 privatkunder og 225.000 pensionskunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye