Tørnæs til Trumps nye mand i Verdensbanken: Ligestilling og klimaindsatser er afgørende, hvis vi skal skabe udvikling i verdens fattigste lande
Det bliver det første store møde i Verdensbanken under ledelse af Verdensbankens nye præsident, amerikaneren David Malpass.
”For mig er det centralt, at Verdensbanken også under den nye ledelse bakker op om de vedtagne strategier og politikker. Ikke mindst hvad angår klima og ligestilling. Jeg har flere gange talt med Malpass, og han bakker op om Verdensbankens arbejde og prioriteter. Det tillægger jeg stor vigtighed,” siger Ulla Tørnæs.
Et af hovedtemaerne på dette års møde bliver, hvordan man sikrer investeringer i mennesker – særligt inden for sundhed og uddannelse – for derigennem at skabe bedre betingelser for global udvikling.
I den forbindelse deltager Ulla Tørnæs bl.a. i Gender Advisory Council, hvor hun vil presse på for en stærkere indsats fra Verdensbanken på ligestillingsområdet, herunder særligt kvinders og pigers rettigheder og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og økonomiske muligheder.
”Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder handler om at styrke piger og kvinders helt grundlæggende ret til selv at bestemme over egen krop. Selv at beskytte sig. I et udviklingsperspektiv giver det også mening at fokusere på kvindens ret til selv at bestemme, hvor mange børn hun vil have, hvornår og med hvem, og dermed på familieplanlægning, oplysning, seksualundervisning, og prævention. Det kan også betyde, at befolkningstilvæksten i visse lande ikke overstiger udviklingen, så landene ret faktisk kan følge med ift. f.eks. levering af kvalitetsuddannelse og sundhedsydelser,” siger Ulla Tørnæs.
Uddannelse står også højt på dagsordenen for Ulla Tørnæs under Forårsmøderne. Hun vil bl.a. mødes med Verdensbankens vicepræsident for human capital, Annette Dixon, og hun vil deltage i et højniveaumøde i fonden Education Cannot Wait. Danmark har været en af Education Cannot Waits største donorer siden grundlæggelsen i 2016, der med sit arbejde i kriser er med til at give børn og unge en bedre fremtid.
Bæredygtig vækst og klima står også centralt i programmet. Her vil der være lejlighed til at understrege behovet for at samle verdenssamfundet til at finde løsninger, der ikke sætter klimaet over styr.
Særligt fokus vil der være på inddragelsen af den private sektor, hvor Danmark er internationalt anerkendt for sine innovative offentlige-private partnerskaber. Ulla Tørnæs vil bl.a. deltage i bestyrelsesmøde i det globale initiativ P4G - Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 - som fremmer grønne partnerskaber mellem den private og offentlige sektor.
”Den private sektor skaber jobs og muligheder. Det er der særligt behov for i Afrika, der har den største ungegeneration nogensinde. Gennem markedsdrevne partnerskaber med danske og udenlandske virksomheder er vi med til at skabe jobs og øget indtjening. På den måde kan vi bidrage til at løfte flere ud af fattigdom, højne levestandarden og forebygge migration,” siger Ulla Tørnæs.
Det tredje hovedtema på dette års Forårsmøde i Verdensbanken er satsningen på ny teknologi til at fremme udvikling i bl.a. Afrika – det såkaldte TechVelopment. Ulla Tørnæs vil bl.a. mødes med Verdensbankens vicepræsident for infrastruktur, Makthar Diop. Mødet vil være en anledning til at følge op på Danmarks deltagelse i Verdensbankens ”Digital Development Partnership”, der har fokus på at understøtte udviklingslande i at høste frugterne af digitaliseringen.
Kontakter
Maria WesthPresserådgiver
Tlf:50778664mawest@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Egypten1.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren aflægger besøg i Kairo den 1.-3. november, hvor han bl.a. skal ledsage H.M. Dronningen til åbningen af Grand Egyptian Museum.
Danmark styrker samarbejdet med Kroatien ved åbning af nyt erhvervsprojekt29.10.2025 12:04:35 CET | Pressemeddelelse
Den 29. oktober rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til den kroatiske havneby Rijeka for at åbne Rijeka Gateway, der skal bidrage til at styrke EU's sikkerhed og forsyningskæder.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn28.10.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 29. oktober 2025 kl. 12.00 Fra regeringen deltager statsministeren. Følgende emner er på dagsordenen: Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025
Udenrigsministeren ledsager Kongeparret til statsbesøg i Letland28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Under besøget forventes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også at mødes med repræsentanter fra den lettiske regering.
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers13.10.2025 11:50:04 CEST | Nyhed
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers on tackling climate change and implementing the Paris Agreement commitments.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
