Frederiksbergmuseerne

Torgny Wilcke: Stuer 

Del
Med soloudstillingen Stuer indtager billedkunstner Torgny Wilcke (f. 1963) de herskabelige 1800-talsrammer i Møstings med en malerisk og stedsspecifik totalinstallation.

Torgny Wilcke: Stuer 
d. 2. april – 12. juni 2022 

Som kunstner beskæftiger Wilcke sig med forholdet mellem form og materiale, funktionalitet og materialitet, og han udfordrer de traditionelle grænser mellem kunst, kunsthåndværk og design. 

Alle værker på Torgny Wilckes udstilling i Møstings er skabt i dialog med farverne og proportionerne i de markante højloftede rum. Her spejler vitrineagtige trærammer de høje vinduespartier, og lysindfaldet gennembryder de linoliemalede stoffer, der hænger som tynde, tunge gardiner. 

Værkernes rå materialer og kunstnerens brug af farver bryder umiddelbart med de smukke, herskabelige stuer og markante vægfarver.  

Udstillingen taler til rummene som tidligere sommerbolig med interiør og møblering af stuerne. Tekstilet i vitrinerummene leder ikke kun tankerne hen på maleri, men også på stofbaner, gardiner og beklædningsdele, hvilket kan give plads til ens egne associationer og historier. 

Med udstillingen bruger Wilcke rummene som de er og det, de er. Han leger med de højloftede fine stuerum, og samtidig bruger han tydelige rå materialer som ugrundede lærreder, ubehandlet træ, masonit og tagplader til at sikre værkernes integritet, poesi og indflydelse i rummene. 

Wilcke skjuler ikke konstruktionen i værkerne, og flere af objekterne er synligt hæftet sammen med søm og skruer, hvilket danner kontrast til tekstilernes bløde sanselighed. Dette forener rum og værker gennem en stoflighed, som findes både i materialet og farverne.  

Udstillingen fortsætter udendørs. Fra vinduerne ses endnu et af Wilckes værker, som minder om en forstørret stuelampe, der oplyser Andebakkesøen i aftentimerne.  

I forbindelse med udstillingen udgives et rigt illustrerede katalog med tekst af professor i moderne kultur og samtidskunst, Anne Ring Petersen. 

Udstillingen er støttet af Arbejdernes Landsbank, Statens Kunstfond og L. F. Foghts Fond. 


Arrangementer i udstillingsperioden
 

Fredag d. 1. april kl. 17-19
 
Fernisering 
Alle er velkomne 

Torsdag d. 21. april kl. 18 
Walk and Talk i udstillingen 

Oplev 
billedkunstner Torgny Wilcke i samtale med professor Anne Ring Petersen på en Walk and Talk i udstillingen. Mens de bevægersig fra rum til rum,stiller de skarpt på, hvad kunsten kan i de herskabelige rammer.
 
Eventet afholdes i forbindelse med udgivelsen af kataloget. 

Gratis med tilmelding:
moestings@frederiksbergmuseerne.dk 

Søndag d. 15. maj kl. 13-15  
Børneworkshop – Byg din egen træskulptur. 

På denne dag lader vi os inspirere af udstillingen sammen med billedkunstner Torgny Wilcke. Her bygger vi vores egne, kreative rum og møbler.
Midt i udstillingen kan du lave din egen trækasse til scener eller scenarier og sætte det sammen med stof, som du selv har bemalet. For hvad kan stof egentlig bruges til i vores stuer, og gør det nogen forskel, om vi bruger forhæng, gardiner, tæpper eller sengebetræk? Vi garanterer for en
inspirerende, aktiv og legende dag i Møstings. 
 

Gratis med tilmelding:
moestings@frederiksbergmuseerne.dk 
 

Kontakter

For yderligere information og pressefotos kontakt udstillings- og eventkoordinator, Aristea Kildegaard Pappas på mail akp@frederiksbergmuseerne.dk eller tlf.: 30738030   


Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg 
Fri entré


Åbningstider:
Tirsdag – fredag kl. 11-18.
Lørdag-søndag kl. 11-17. 


www.frederiksbergmuseerne.dk

Billeder

Information om Frederiksbergmuseerne

Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne
c/o Møstings Hus, Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg

+45 69 13 80 90https://frederiksbergmuseerne.dk/

Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings.  Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.

Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset11.4.2024 15:46:58 CEST | Pressemeddelelse

25. april – 29. december 2024 I det historiske Bakkehuset, der var hjem for ægteparret Rahbek, blomstrede oplysningstidens idéer side om side med romantikkens naturfilosofi, mens hverdagslivet flettede sammen med kunstnerisk udfoldelse. Denne syntese viser sig ligeledes hos billedkunstneren Anette Harboe Flensburg. I særudstillingen 'Sten – Skelet – Silhuet' udfolder sig en fintfølende udveksling mellem kunstner og Bakkehuset.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye