Torben Østergaard-Nielsen modtager Årets Hæderspris 2022
Årets Hædersprisvinder starter som 20-årig som elev i skibsmæglerfirmaet Julius Mortensen i Fredericia. I 1978 bliver han som kun 24-årig adm. direktør for skibsmæglerfirmaet H. Sommer i Middelfart, og i 1981 grundlægger han Dan-Bunkering, som i dag er et datterselskab i Bunker Holding-gruppen. Torben Østergaard-Nielsen bliver senere også ejer af Julius Mortensen og samler alle sine aktiviteter i firmaet United Shipping & Trading Company (USTC), som han bliver eneejer af i 1998, og som i dag er blandt Danmarks 10 største virksomheder med en omsætning i seneste regnskabsår på over 120 mia. kr.
“Torben Østergaard-Nielsen har gennem en årrække været en markant skikkelse i erhvervslivet - ikke bare i Danmark, men globalt. Han har gennem sin flotte karriere udvist en utrolig flid, beslutsomhed og skaberkraft, som ikke alene har været med til at sætte en række danske virksomheder på verdenskortet, men samtidig skabt og sikret et betydeligt antal af danske og globale arbejdspladser,” siger Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC.
USTC har i dag over 4.000 medarbejdere, er repræsenteret på alle kontinenter i 40 lande med mere end 140 kontorer og har hovedsæde i Middelfart. Den oprindelige kerneforretning er i dag verdens største leverandør af skibsbrændstof.
“Årets Hædersprismodtager har med sin sans for forretning, mod og dygtighed opnået både massiv vækst i den oprindelige forretning og opnået succes på nye forretningsområder. Han er kort sagt indbegrebet af en rigtig entreprenant ejerleder,” understreger Mogens Nørgaard Mogensen.
Succesfuldt ejerskifte til sine døtre
Torben Østergaard-Nielsen har desuden gennemført et succesfuldt generationsskifte. I 2020 blev døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer gjort til medejere af virksomheden og fik hver en tredjedel af ejerskabet i virksomheden. Tidligere i år overlod han posten som adm. direktør til Nina Østergaard Borris.
“Vi er glade for, at Årets Hæderspris går til Torben Østergaard-Nielsen, som i høj grad har vist mod, vedholdenhed og kommerciel fornuft. Som foreningsejet virksomhed tror vi på, at vi og vores kunder bliver stærkere sammen. Derfor er vi glade for, at Årets Hæderspris går til en person, som ikke alene har været en god samarbejdspartner for os i Nykredit, men som med sin arbejdsomhed også er en inspirationskilde for andre i dansk erhvervsliv,” siger Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit.
Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede Hædersprismodtager 2022.
”Torben Østergaard-Nielsens karriere spænder over næsten fem årtier, og han har styret en succesfuld virksomhed sikkert igennem perioder med oliekriser, Berlinmurens fald, globaliseringens acceleration, utrolige innovationer og talrige nationale, regionale og globale kriser. Det fortjener anerkendelse,” siger Gitte Lillelund Bech, direktør for markeder i Dansk Erhverv.
Om Hædersprisen
For sjette år i uddeler Landsjuryen for Årets Ejerleder (PwC, Nykredit, Dansk Erhverv, Årets Ejerleder 2021) en særlig Hæderspris i forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder, hvor vi anerkender og hædrer en ejerleder i Danmark, som gennem en årrække har ydet en enestående indsats og haft en betydende indflydelse på dansk erhvervsliv. Hædersprisen går til en ejerleder, som gennem en lang årrække har haft en betydende indflydelse på dansk erhvervsliv og er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder:
- Besidder modet til at træffe beslutninger i en omskiftelig verden
- Har ambitionerne og viljen til hele tiden at sætte nye og højere mål og herefter ”drivet” og evnerne til at indfri disse
- Er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder.
Kort fortalt, så er modtageren en evig kilde til inspiration for såvel nuværende som næste generation af ejerledere.
Tidligere Hædersprismodtagere
Anders Holch Povlsen, Bestseller (2021), (2020 var særår grundet COVID-19, hvorfor prisen ikke blev uddelt her), Lars Kann-Rasmussen, VKR Gruppen (2019), Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S (2018), Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for fondene A.P. Møllers familiefond og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (2017) og Købmand Lars Larsen (2016).
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Nøgleord
Billeder
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familierne Tøpholm og Westermann modtager Årets Hæderspris 202415.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2024 går til familierne Tøpholm og Westermann, der grundlagde Widex, som i dag er den globale høreapparatproducent WS Audiology. De modtager prisen i forbindelse med Årets Ejerleder 2024. Det er ottende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler Hædersprisen.
Digital transformation i højeste gear: Peter Grøftehauge fra Autorola vinder Årets Temapris 202414.11.2024 19:58:01 CET | Pressemeddelelse
Det blev ejerleder Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, der løb med Temaprisen ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2024. Temaprisen uddeles til den ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema, “Ejerledernes digitale transformation.” Peter Grøftehauge modtog prisen for sin omfattende indsats med at drive den digitale udvikling i autobranchen og skabe innovative it-løsninger, der løfter branchestandarden til et nyt niveau.
Visionær ledelse og imponerende vækst sikrer Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel prisen som Årets Ejerleder 202414.11.2024 19:45:50 CET | Pressemeddelelse
Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 ved Landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem en kombination af visionær ledelse, innovation og stærke værdier skabt en markedsledende rejsevirksomhed, der tilbyder unikke oplevelser på destinationer verden over.
Øget bekymring for cybercrime får flere danske virksomheder til at prioritere beredskab13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringen for cybertruslen fortsætter med at vokse i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor, hvilket knytter sig til den geopolitiske situation og konflikten mellem Vesten og Rusland. Det har fået 4 ud af 10 organisationer til at implementere nye sikkerhedstiltag som følge af konflikten, og AI spiller en stigende rolle i arbejdet med cybersikkerhed, viser PwC’s Cybercrime Survey 2024.
Digitalt lederskab og innovative løsninger sikrer Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security Temaprisen 2024 i Sydjylland7.11.2024 18:55:42 CET | Pressemeddelelse
Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Sydjylland ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sin visionære ledelse og banebrydende tilgang til digital innovation og bæredygtige løsninger. Lasse Østergaard-Jensen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Vejle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum