Digitalt lederskab og innovative løsninger sikrer Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security Temaprisen 2024 i Sydjylland
Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Sydjylland ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sin visionære ledelse og banebrydende tilgang til digital innovation og bæredygtige løsninger. Lasse Østergaard-Jensen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Vejle.

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2024 overrækkes for ottende gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, “Ejerledernes digitale transformation”, herunder optimering af it-systemer, integration af kunstig intelligens og udvikling af digitale forretningsmodeller. Prisen går i år til Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S, som har skabt et digitalt data-imperium inden for mobile sikkerhedsløsninger, der overvåger alt fra byggepladser til events, og som er markedsledende i Norden.
“Lasses evne til at implementere innovative digitale løsninger og udnytte nye teknologier som kunstig intelligens og dataanalyse har gjort Site-Security til en førende aktør inden for mobile sikkerhedsløsninger,” fortæller Lasse Berg, partner i PwC i Vejle, og fortsætter:
“Med Lasses store fokus på digital modenhed og innovative løsninger har Site-Security formået at integrere teknologi, der både optimerer drift og reducerer CO2-aftryk. Hans datadrevne tilgang gør virksomheden klar til fremtiden.”
Data-drevne sikkerhedsløsninger
Site-Security A/S har siden sin grundlæggelse i 2011 været en pioner inden for digitale mobile sikkerhedsløsninger. Virksomheden udvikler og producerer avancerede softwareløsninger, der overvåger alt fra byggepladser til events, og sikrer kunderne med en 24/7 bemandet alarmcentral og fuldt integrerede online-systemer. Lasse har haft et skarpt fokus på at drive virksomhedens udvikling gennem data og digitale løsninger, og de seneste teknologier som kunstig intelligens er blevet en central del af virksomhedens innovative tilgang.
“Lasse har været en katalysator for digital transformation og innovation i sikkerhedsbranchen. Hans evne til at bygge en virksomhed baseret på data, teknologi og bæredygtighed viser en unik forståelse af fremtidens forretningsmodeller,” fortæller Erwin Kronborg Tøt, Nykredits regionsdirektør i Region Syddanmark.
Hos Dansk Erhverv er direktør Natasha Brandt enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2024 i Sydjylland er Lasse Østergaard-Jensen:
“Lasse har vist, hvordan man kan opbygge en virksomhed fra bunden med en digital struktur som kernen. Hans evne til at udnytte data og AI har gjort Site-Security til en af Nordens førende inden for sikkerhedsløsninger, samtidig med at bæredygtighed er en central del af deres strategi.”
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på 3374 6688.
Tid og sted for Årets Ejerleder i Sydjylland
Den 7. november 2024 kl. 16:30-18:10, PwC, Herredsvej 32, 7100 Vejle.
Fakta om Årets Ejerleder 2024
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 21. gang. Årets tema er ejerledernes digitale transformation.
De syv regionale vindere går videre til Landskåringen, som finder sted den 14. november 2024 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2023 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere vinder af Årets Temapris
Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
Stor stigning i efterspørgsel efter AI-kompetencer på det danske arbejdsmarked2.7.2025 09:50:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter AI-kompetencer på det danske jobmarked stiger kraftigt. Således er antallet af danske jobopslag med krav om AI-kompetencer steget fra blot 263 jobopslag i 2018 til 23.000 i 2024. Det viser PwC’s AI Jobs Barometer 2025, som understreger AI's hastige indtog i en bred vifte af sektorer.
Slå til før renten stiger: Nu er det tid til at betale restskat, hvis du vil spare penge26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil undgå ekstra rentetillæg på din restskat. Ifølge PwC’s skatteekspert kan der være væsentlige besparelser at hente, hvis du betaler din restskat for 2024 senest den 1. juli 2025.
Nye krav til cybersikkerhed for virksomheder og myndigheder med kritiske funktioner ser dagens lys26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den danske lovgivning for EU-direktivet NIS2 i kraft, der skal øge cybersikkerheden blandt virksomheder og myndigheder. NIS2-direktivet bygger videre på forgængeren NIS1 og omfatter flere virksomheder end tidligere.
PwC styrker sin forretning inden for Financial Services18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den finansielle sektor rammes i disse år af en ‘perfekt storm’ af regulering, teknologi og geopolitisk usikkerhed. PwC styrker derfor yderligere sin forretning inden for Financial Services.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum