Topdanmark styrker kundeoplevelsen og ændrer koncernledelsen

Topdanmark gennemfører en omorganisering, hvor selskabets kundeservice decentraliseres fra at være en tværgående gruppefunktion til at blive en integreret del af selskabets kommercielle divisioner: Privat, Landbrug & Erhverv samt Pension og Livsforsikring.
Det sker efter, at en gruppe med koncerndirektør Brian Rothemejer Jacobsen i spidsen de seneste måneder har undersøgt, hvad der vil være den bedste løsning for betjeningen af kunder.
”Vi har taget en beslutning, som skal udvikle og styrke kundeoplevelsen. Det sker ved, at vores forretningsområder nu får et tydeligere ansvar for salg, fastholdelse og direkte servicering af kunder," siger Peter Hermann, adm. direktør og Group CEO i Topdanmark.
"Forsikring og rådgivning kan være kompleks og kræver en høj grad af ekspertise, og ved at samle kundeservicespecialister med branchespecialister i divisionerne håber vi på at kunne skabe stærkere fagfællesskaber, som uden tvivl kommer til at gøre en positiv forskel for vores kunder og det samfund, som vi er en del af,“ siger han.
Nyt medlem af koncernledelsen
Omorganiseringen betyder, at landets næststørste forsikringsselskab samtidig siger farvel til Brian Rothemejer Jacobsen, der senest har haft ansvaret for blandt andet den centrale kundeservice, og som har valgt at stoppe som konsekvens af den beslutning, han selv har været med til at gennemføre.
I stedet indtræder skadedirektør Rasmus Ruby-Johansen i koncernledelsen.
“Det er et naturligt skridt at gøre Rasmus til medlem af koncernledelsen. Siden 2017 har han udviklet og ledet en kernefunktion med stor betydning for Topdanmarks økonomi og kundeoplevelse. Rasmus har sammen med skadeledelsen skabt mærkbare og stærke resultater, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde,” siger Peter Hermann.
Rasmus Ruby-Johansen udnævnes til koncerndirektør og indtræder i koncernledelsen den 1. februar 2022.
Han får desuden ansvaret for enheden Customer Excellence, som skal sikre en ensartet kundeoplevelse på tværs af Topdanmarks divisioner, blandt andet gennem styring af processer og systemer.
Fratræder efter mere end 33 år i Topdanmark
Siden 1988, hvor Brian Rothemejer Jacobsen blev ansat i selskabet, har Topdanmark gennemgået en stor forandring, som Brian Rothemejer Jacobsen gennem roller som adm. direktør for Topdanmark Livsforsikring og senest COO og koncerndirektør har været med til at drive.
“Selvom Brian ikke stopper før en gang i 2022, så er det vigtigt for mig at sige en stor tak til Brian, der har taget en svær og modig beslutning, hvor han sætter Topdanmark foran sig selv. Udover at have været drivkraften bag en lang række strategiske initiativer, som betyder, at Topdanmark i dag er en konkurrencedygtig og veldrevet virksomhed, har han været en kulturbærende leder og personlighed i Topdanmark, som kolleger kommer til at savne,” siger Peter Hermann.
Brian Rothemejer Jacobsen afregistreres officielt som direktør den 31. december 2021 og udtræder af Topdanmarks koncernledelse den 31. januar 2022. I den forbindelse ophører den nuværende COO-rolle.
Nøgleord
Kontakter
Troels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab og fjerdestørste kommercielle pensionsselskab.
Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og over 500.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmark kommer styrket ud af usikkert 202224.1.2023 08:00:48 CET | Pressemeddelelse
Trods et uroplaget år med økonomisk turbulens, og hvor der har været behov for at hjælpe ekstraordinært mange kunder ramt af vejrskader, leverer Topdanmark fortsat et af markedets bedste finansielle nøgletal. Selskabet står stærkt rustet til fremtiden, nu som et rent skadesforsikringsselskab, og bestyrelsen foreslår et rekordhøjt udbytte.
Trist rekord: Bølge af GPS-tyverier rammer danske landmænd9.1.2023 13:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det seneste år har budt på en dediceret bølge af tyverier af værdifuldt GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner. Det viser en opgørelse fra landbrugets største forsikringsselskab. I 2022 er antallet af kunder, som Topdanmark har hjulpet efter et GPS-tyveri, mere end firdoblet (+341 procent) sammenlignet med det årlige gennemsnit de seneste fem år (2017-2021). Der er med andre ord sat rekord for omfanget af anmeldelser af GPS-tyverier på et år, og Topdanmark har udbetalt et rekordstort beløb til erstatning af stjålet GPS-udstyr det seneste år. ”Når vi ser på vores skadestal for 2022 bliver en trist udvikling, vi allerede kender fra politirapporterne, desværre bekræftet, nemlig at ekstraordinært mange danske landmænd har fået stjålet deres GPS-udstyr det seneste år," siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark. "Der har været rekordmange tyverier, som vidner om, at det er en reel udfordring for branchen, og vi kan se, at tyvene især går efter maskinstationer, hvor der er mange anlæg saml
Topdanmark: Massivt regnvejr giver travlhed6.1.2023 08:59:01 CET | Pressemeddelelse
Fredag byder på endnu en omgang regn, og Topdanmark forventer, at der bliver ekstra travlt med at hjælpe kunder ramt af vandskader. Siden onsdag har forsikringsselskabet modtaget cirka seks gange så mange vandskader som normalt.
Boligejere ramt af flest vejrskader i 7 år30.12.2022 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske boligejere har særligt været hårdt ramt af storm og skybrud i 2022, viser en ny opgørelse fra Topdanmark. Det er kun begyndelsen, forudser DMI, der forventer 40 procent flere skybrud.
Topdanmark forventer flere indbrud i julen17.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste år har der været usædvanligt få indbrud i julen, men nu kan det være slut. Forsikringsselskabet Topdanmark forventer, at der i juledagene i år vil ske en stigning i antallet af danskere, der får besøg af ubudne gæster. ”Vi forventer, at der vil ske flere indbrud hen over julen i forhold til juledagene 2020 og 2021, hvor corona havde stor betydning for indbrudstallene. I år vil vi formentligt se, at flere skal besøge familien, til større arrangementer eller ud at rejse, mens huset står tomt derhjemme,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. En opgørelse fra Topdanmark viser, at antallet af indbrudsanmeldelser i juledagene 2020 og 2021 var 55 og 45 procent lavere end i juledagene 2019, altså før corona. ”Netop fordi, at mange har vænnet sig til at være hjemme, kan man med fordel genopfriske rådene til at sikre sin bolig mod ubudne gæster i højsæsonen for indbrud. Med gode, solide låse, døre og sikrede vinduer gør man det væsentligt mere besværligt for tyven at
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum