Norlys

Topdanmark og Norlys sammen om smart tyverialarm

Del
Energi- og telekoncernen Norlys har indgået et samarbejde med Danmarks næststørste forsikringsselskab Topdanmark om salg af tyverialarmer. Samarbejdet styrker Norlys’ position på alarmmarkedet og er et vigtigt skridt i Topdanmarks øgede fokus på sikring og forebyggelse.

Nu kan forsikringskunder i Topdanmark sikre deres hjem mod ubudne gæster med en tyverialarm fra energi- og telekoncernen Norlys. Norlys introducerer i partnerskab med Topdanmark systemet SmartHome, hvor kunder i Topdanmark fremover får mulighed for at købe en tyverialarm på særligt fordelagtige vilkår.  

- Vores kunder efterspørger ofte vejledning om indbrudssikring og forventer, at vi kan hjælpe dem godt videre. Vores nye samarbejde med Norlys er med til at imødekomme en konkret efterspørgsel efter et effektivt tyverisikringsprodukt. Det er dermed endnu et skridt på Topdanmarks rejse imod sikring og forebyggelse som en naturlig forlængelse af vores forsikringsprodukter, siger Carsten Elmose, divisionsdirektør for privatkunder i Topdanmark.

Norlys og Topdanmark er gået sammen for i fællesskab at finde veje til at gøre livet nemmere for kunderne i en kompleks og travl hverdag. I samarbejdet mellem Norlys og Topdanmark samles forskellige kompetencer og produkter, der kan skabe mest mulighed tryghed for kunderne på den mest enkle måde.

- Jeg synes, at dette samarbejde er et fantastisk godt eksempel på, hvordan virksomheder gennem partnerskab kan møde kunderne på nye måder og derved også give mulighed for mere enkle løsninger i de danske hjem. I dette tilfælde får kunderne adgang til et alarmsystem, der giver tryghed ved både at tilpasse sig, men også decideret passe på hjemmet. En tid for nye partnerskaber er også udtryk for en tid, hvor vi tænker mere ud af boksen og lader synergier komme både vores virksomheder og i særdeleshed kunderne til gode, siger direktør for Norlys Energi, Mads Brøgger.

Et fleksibelt system, der øger kundernes tryghed

Med SmartHome fra Norlys får kunderne et system, der også kan fungere som tyverialarm, der er let at komme i gang med for at sikre sit hjem. SmartHome er et digitalt system, hvor kunderne kan tilkoble en række forskellige produkter, som blandt andet også kan hjælpe med at styre lys, varme og energiforbrug. Med en app på mobiltelefonen kan kunderne både opsætte og styre tyverialarmen.

Alarmfunktionen består af en startpakke, som løbende kan opgraderes med nye services, der kan være med til at sikre kunderne bedst muligt mod indbrud. Hvis de ønsker det, kan kundernes udvide deres abonnement, så deres alarmsystem bliver koblet direkte op til en vagtcentral.

Med det nye alarmsamarbejde får kunder i Topdanmark både rabat på startpakken og det løbende månedlige abonnement.

Topdanmark arbejder målrettet på at tilbyde kunderne nye services som supplement til deres forsikringer, og ifølge Carsten Elmose kan det nye alarmsamarbejde med Norlys imødekomme et konkret behov hos Topdanmarks kunder.

- Vi skal ikke kun hjælpe vores kunder med gode dækninger, når skaden sker. Vi vil også gerne kunne hjælpe vores kunder med at få en ekstra tryghed i hverdagen. Dette alarmsystem gør det nemt, billigt og fleksibelt for vores kunder at komme i gang. Vi tror, det passer godt til mange af vores kunder, at de selv kan sammensætte deres alarmsystem efter deres pengepung og behov, siger Carsten Elmose.

Kundernes oplevelse af tryghed, men også enkelhed, er altafgørende, mener Mads Brøgger:

- SmartHome er ikke bare en tyverialarm, men et intelligent system, der lærer af hjemmets rutiner og adfærdsmønstre. Det betyder, at systemet finder ud af, hvornår der skal tændes og slukkes for lyset, skrues op og ned for varmen, og andet energiforbrugende udstyr, der dermed peger ind i energibesparelse. Vi ønsker, at kunderne skal føle sig trygge, når de forlader deres hjem. Med denne løsning har kunderne mulighed for at styre systemet fra deres mobiltelefon og samtidig modtage informationer og data fra alarmen, så familien kan have ro i maven, når de forlader hjemmet, siger Mads Brøgger.

Topdanmark er Danmarks næststørste forsikringsselskab. Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern og forsyner over 1. mio. husstande med elektricitet og internet.

Fakta om SmartHome tyverialarm

Norlys og Topdanmark udbyder med et nyt samarbejde en SmartHome tyverialarm til Topdanmarks kunder

- Kunder i Topdanmark får 250 kr. i rabat på Tyverialarm-startpakken og 50 kr. om måneden i rabat på abonnementet. Det eneste krav er, at man har sin indboforsikring samt en yderligere forsikring (Ulykke-, hus-, MC-, fritidshus- eller bilforsikring) hos Topdanmark.

- Alarm-startpakken består bl.a. af en SmartHome-boks, en bevægelsescensor, en dør-/vinduessensor, og et HD-kamera, så man på sin smartphone kan se livevideo fra sit hjem 

- Mulighed for at tilkøbe en række opgraderinger til alarmsystemet.

- Mulighed for at blive koblet op på en lokal vagtcentral 24-7, som får besked, hvis alarmen bliver udløst.

Tyverialarmen fra Norlys adskiller sig fra andre alarmløsninger ved:

- At have et væsentligt billigere månedligt abonnement. Til gengæld betaler man for udrykning fra vagtcentralen. Det gør løsningen billigere for langt de fleste kunder.

- At kunden selv ejer alarmen og fx frit kan tage den med sig ved flytning.

- At kunden via SmartHome-App’en, hvor tyverialarmen styres fra, også kan styre fx lys og varme.

For yderligere information

Simon Tolstrup Holmegaard
Presseansvarlig i Topdanmark
sth@topdanmark.dk / 29993069

Kontakter

Billeder

Links

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye