Topdanmark A/S

Topdanmark: Lille investering kan hindre milliontab under høst

Del
Landbrugsmaskiner kan være brandfarlige. Med en punktsikring kan du undgå, at den lille brand bliver stor
Foto: Topdanmark
Foto: Topdanmark

Selvom antallet af brande i mejetærskere blev halveret i forhold til den rekordtørre sommer i 2018, så lå antallet af brande i de store høstmaskiner sidste år stadig over det normale.

En ny opgørelse fra Topdanmark forud for den kommende høstsæson viser således, at der i 2019 var cirka 40 brande i mejetærskere. Danmarks største leverandør af forsikringer til landbruget maner derfor til fortsat forsigtighed. Store økonomiske tab, udfordringer med at få høsten i hus og risiko for personskade kan være konsekvensen, hvis en mejetærsker bryder i brand. Derfor opfordrer forsikringsselskabet stærkt landmænd til at få installeret et anlæg til brandslukning, som udløses automatisk ved brand direkte hvor ilden opstår – såkaldt punktsikring.

”Det handler om at undgå driftsstop midt i en travl høst, men også om at beskytte værdifulde maskiner og undgå, at landmanden selv eller andre kommer til skade,” siger landbrugsspecialist Gunnel Andersson fra Topdanmarks ingeniørafdeling.

Høst uden ekstraarbejde

Installering af punktsikring i mejetærskernes motorrum begrænser erfaringsmæssigt skaderne og sikrer, at høstarbejdet hurtigt kan genoptages efter mindre reparationer, lyder det fra Topdanmark.

”Under høsten skal frugten af et års arbejde i hus i løbet af få dage, og hvis en mejetærsker er ude af drift, kan det i den periode være svært at finde en maskine eller maskinstation, som har ledig kapacitet til at overtage arbejdet. Derfor er det vigtigt, at ens egen mejetærsker hurtig kan køre videre efter en brand,” siger Gunnel Andersson.

Ved at investere i et punktsikringsanlæg til typisk mellem 7.000 og 14.000 kroner, kan landmændene forhindre, at ild breder sig og eventuelt forårsage omfattende maskin- og markbrande. Hvert år medvirker punktsikringsanlæg til at slå ild hurtigt ned i mejetærskernes maskinrum.

Nemme og effektive forholdsregler

Cirka 40 procent af alle brande i mejetærskere skyldes skader på ledningsnettet, som blandt andet kan være beskadiget af gnavere i løbet af vinteren, viser tal fra Topdanmark.

Selvom mejetærskeren er serviceret, inden den blev opbevaret for vinteren, opfordrer Gunnel Andersson landmændene til at gennemgå kabler, drivremme og lejer før mejetærskeren ruller ud på marken igen. En gennemgang før høsten sættes i gang er vigtig, da der blandt andet kan være opstået nye skader forårsaget af gnavere i løbet af vinteren. Også under selve høsten er det vigtigt at tjekke lejer og drivremme, og ikke mindst jævnligt blæse mejetærskeren ren for støv, som øger risikoen for antænding.

Tjekliste før høst

  • Motor er blæst igennem og mejetærsker renset for støv (dagligt).
  • Drivremme og lejer er gennemgået.
  • Pulverslukkere er i orden (vend dem jævnligt, så pulver ikke lægger sig i bunden).
  • Hold pause i arbejdet mindst hver anden time (gå en tur rundt om maskinen, så mindre fejl på fx lejer opdages). 
  • 112-app’en installeret på mobiltelefon (viser lokation for nødopkald og sikrer hurtig udrykning).
  • Hav vand med i marken (fx i gyllevogn eller tankvogn).

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Topdanmark
Foto: Topdanmark
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse

Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere

Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye