Topdanmark A/S

Topdanmark leverer stærkt på afgørende nøgletal

Del
En positiv udvikling i kerneforretningen, stigende renter og medvind på investeringsmarkederne bidrager til, at Topdanmark kan præsentere en stærk combined ratio i første kvartal på 83,6. Det sker i kølvandet på et begivenhedsrigt kvartal, hvor Topdanmark blandt andet har hjulpet kunder med 6.300 vejrskader.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Topdanmark kommer ud af første kvartal 2023 med et overskud på 373 mio. kroner efter skat. Det er en fremgang på 212 mio. kroner sammenlignet med første kvartal sidste år, hvor resultatet landede på 161 mio. kroner efter skat.

Det centrale forsikringstekniske nøgletal, combined ratio, der angiver forholdet mellem indtægter og udgifter, ender i første kvartal 2023 på 83,6. Et niveau, der er et af de bedste sammenlignet med samme periode i tidligere år.

Resultatet for årets første kvartal skyldes en kombination af stigende renter, medvind på investeringsmarkederne, en positiv udvikling i kerneforretningen og en forbedret risikoprofil.

”Vi er kommet godt fra land i 2023. Vi har hjulpet tusindvis af kunder ramt af skader, ikke mindst efter stormen Otto, og samtidig er vi lykkes med at styrke vores kerneforretning. Vi bliver fortsat dygtigere til at kende vores kunders risikoprofil og sætte prisen derefter, og vi er endnu mere effektive til at håndtere skader. Det bidrager til en forbedret lønsomhed, hvilket jeg er rigtig tilfreds med,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

”Det har også været et strategisk vigtigt kvartal, hvor vi har givet et købstilbud på Dansk Sundhedssikring og resten af Oona Health, og hvor vi har skruet op for vores investeringer i forebyggelse og digitale løsninger for at skabe endnu større værdi for vores kunder,” siger han.

Drevet af udviklingen i første kvartal opjusterer Topdanmark forventningerne til overskuddet efter skat for 2023 til 1.150-1.410 mio. kroner eksklusive afløb fra tidligere 1.050-1.310 mio. kroner, mens selskabets combined ratio eksklusive afløb nu ventes at lande på 82,5-85,5.

Væksten i bruttopræmieindtægterne lander for første kvartal 2023 på 2,5 procent, hvilket er i tråd med Topdanmarks mål om at skabe lønsom vækst. Selskabet forventer fortsat en vækst for helåret på 2-3,5 procent.

Hjulpet med 6.300 stormskader
På vejrfronten var første kvartal 2023 begivenhedsrigt. Det var den vådeste januar nogensinde målt i Danmark, der var sneskader i særligt Nordjylland, og stormen Otto leverede kraftige vindstød til hele landet. Vejrskaderne løber op i en samlet regning på 89 mio. kroner.

”Vi er stolte over, at vi endnu en gang har hjulpet kunder over alt i Danmark og vist, hvorfor det giver værdi at have en forsikring. Alene i første kvartal har vi har hjulpet kunder med 6.300 vejrskader, hvoraf halvdelen var relateret til stormen Otto,” siger Peter Hermann.

”En del af hjælpen til vores kunder består også af intelligent og skræddersyet forebyggelse. Vi udsendte i februar over 100.000 sms’er til boligejere med lokale vejrudsigter og gode råd til at sikre huset og haven. Det, kan vi se, har haft en positiv effekt på skadesbilledet, og det gavner både kunder, samfundet og os som selskab. Vores LeakBot, som er en vandalarm på boligens indvendige rør, er også et godt eksempel. Den bliver nu rullet ud til 30.000 danske boligejere, så vi sammen kan undgå omfattende vandskader og reducere vandspildet,” siger han.

I årets første kvartal har Topdanmark samlet udbetalt næsten 1,6 mia. kroner til erstatning og udbedring af skader hos kunder på tværs af privat-, erhvervs- og landbrugskunder.

//

5 højdepunkter fra Topdanmarks Q1-regnskab 2023:

  • Resultat efter skat: 373 mio. kroner (Q1 2022: 161 mio. kroner)
  • Præmieindtægter: 2.500 mio. kroner (Q1 2022: 2.439 mio. kroner)
  • Vækst i præmieindtægter: 2,5 procent (Q1 2022: 3,9 procent)
  • Combined ratio inklusive afløb: 83,6 (Q1 2022: 91,6)
  • Investeringsafkast: 106 mio. kroner (Q1 2022: 4 mio. kroner)

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Download
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark lancerer ny graviditetsforsikring i samarbejde med BabySam – skal hjælpe kommende forældre16.9.2024 08:17:02 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt partnerskab mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle kommende forældre nu tilbydes en helt ny graviditetsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen dækker fra 21. graviditetsuge til seks måneder efter fødslen, og formålet med forsikringen er at give kommende og nye forældre større tryghed i forløbet. Det sker blandt andet ved at tilbyde et online graviditetsunivers og psykologhjælp. "Vi ved, at det er en spændende tid, men graviditeten kan også være forbundet med usikkerhed, og der kan desværre opstå uforudsete situationer, som kan give anledning til bekymring. Med vores graviditetsforsikring giver vi kommende forældre en ekstra støtte, hvis de får brug for det," siger Carsten Elmose, koncerndirektør for privat i Topdanmark. Samarbejdet mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle medlemmer af Klub BabySam får tilbudt basisudgaven af graviditetsforsikringen sammen med en række andre fordele i en baby-startpakke. "For os er det et naturligt supplement til den brede palette af

Topdanmark advarer: Forbered dig på dårlig vejrcocktail i weekenden5.7.2024 13:11:27 CEST | Pressemeddelelse

Skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød. Det er den dårlige vejrcocktail, som har kurs mod Danmark i weekenden. Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, en opfordring til sine kunder om at forberede sig, inden det voldsomme vejr forventes at ramme dele af landet. “Som forsikringsselskab vil vi gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Derfor sender vi nu en opfordring til boligejere om, at de bør huske at tage deres forholdsregler, før der kommer skybrud. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Udsendt varsel “Det er en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at se til huset, hvis man ikke er hjemme i weekenden for at minimere eventuelle skader. Og hvis jeg selv var på Roskilde Festival eller camping lige nu, ville jeg kraftigt overveje, om ikke det var en god idé at fastspænde teltet eller pavillonen ekstra for at være på den sikre side,” siger Helene Ibsen. DMI har fredag udsendt varsel for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye