Topdanmark A/S

Topdanmark kommer med advarsel efter bølge af dyre GPS-tyverier

Del

En ny bølge af tyverier får forsikringsselskabet Topdanmark til at opfordre landmænd og maskinstationer til at passe ekstra godt på deres værdifulde GPS-udstyr. Her er 5 gode råd.

"Det er altid træls at mangle sit GPS-udstyr, særligt i en tid hvor mange har travlt i marken, og der kan være lang ventetid på at få nyt udstyr leveret,” siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.
"Det er altid træls at mangle sit GPS-udstyr, særligt i en tid hvor mange har travlt i marken, og der kan være lang ventetid på at få nyt udstyr leveret,” siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.

De seneste måneder har budt på en stribe tyverier af værdifuldt GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner.

Det har fået flere af landets politikredse til at opfordre landmænd og maskinstationer til sikre deres udstyr.

Nu sender Topdanmark, som forsikrer hvert andet danske landbrug, en advarsel til landmænd og maskinstationer mod tyveri af dyrt GPS-udstyr, der aktuelt er i høj kurs hos tyvene.

Senest er 12 styk GPS-udstyr til enmeget stor værdi blevet stjålet i to uaflåste maskinhuse i nærheden af Ringkøbing.

Vi har kun set toppen af isbjerget, vurderer Topdanmark, som forventer, at tendensen vil fortsætte i løbet af de næste måneder. Det skyldes blandt andet, at der i øjeblikket er lange leveringstider på nyt udstyr, hvilket gør det endnu mere attraktivt.

”Efter den seneste bølge af tyverier af GPS-udstyr vil vi gerne advare landmænd og maskinstationer: Pas ekstra godt på jeres udstyr. Selvom det er muligt at få skaden erstattet ved tyveri, volder situationen typisk besvær for den enkelte. Det er altid træls at mangle sit GPS-udstyr, særligt i en tid hvor mange har travlt i marken, og der kan være lang ventetid på at få nyt udstyr leveret,” siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.

Flere anmeldelser
Topdanmark har hjulpet dobbelt så mange kunder, der har været udsat for GPS-tyveri, i 2021, end forsikringsselskabet gjorde i henholdsvis 2017, 2018 og 2019. Tendensen er fortsat i de første fire måneder af 2022, hvor Topdanmark har modtaget flere anmeldelser om tyveri af GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner i forhold til samme periode året før. Normalt er forår og efterår højsæson for GPS-tyveri.

De stjålne GPS’er er ikke den type vejvisere, som mange danskere kender fra bilen. Det er dyrt og avanceret GPS-udstyr, der er afgørende for autostyringen af en landbrugsmaskine, og som ofte koster over 100.000 kroner stykket.

Lige nu arbejder producenterne på at udvikle integrerede sikringsløsninger i GPS-udstyret, så det bliver vanskeligere at stjæle. Det vil forhåbentligt hjælpe på situationen, men Topdanmark har også andre gode råd til kunderne.

”Forebyggelse spiller en utrolig vigtig rolle. Vores bedste råd er derfor helt at undgå at have GPS-udstyr siddende på maskinerne, når de ikke er i brug. Særligt uden for sæsonen bør GSP-udstyret låses inde,” siger Topdanmarks landsbrugschef.

Såfremt uheldet er ude, og udstyret bliver stjålet, kan det vise at være godt givet ud, hvis udstyret er sikret med GPS-sporing.

”Vi oplever af og til, at kunder ender med at få deres udstyr tilbage takket være GPS-sporing,” siger Preben Rasmussen.

//

5 gode råd til at undgå GPS-tyveri

  • Afmonter dit GPS-udstyr, og lås det inde, når maskinen ikke er i brug.
  • Skulle det være tilfældet, at GPS-udstyret ikke afmonteres, så gør det svært for tyven. Brug robuste, indbrudssikre låse, og sørg for, at vinduer i porte er matte, så det ikke er muligt kigge ind.
  • Sæt videoovervågning op på grund, hvor det er tilladt, og skilt tydeligt med det.
  • Lav en sikringspolitik, så det står klart, hvordan køretøjer skal sikres ved arbejdstids ophør – det gælder blandt andet aflåsning af køretøjet samt sikring og aflåsning af bygningerne.
  • Oplys udendørsområder eller installer bevægelsescensor, som tænder for pludselig og kraftig belysning.

Kilde: Topdanmark, Nordjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Det er altid træls at mangle sit GPS-udstyr, særligt i en tid hvor mange har travlt i marken, og der kan være lang ventetid på at få nyt udstyr leveret,” siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.
"Det er altid træls at mangle sit GPS-udstyr, særligt i en tid hvor mange har travlt i marken, og der kan være lang ventetid på at få nyt udstyr leveret,” siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber og kommercielle pensionsselskaber.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder, 600.000 privatkunder og 225.000 pensionskunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Kraftig regn og lokale skybrud truer i dag: Her er 10 gode råd til boligejere27.6.2022 09:00:26 CEST | Pressemeddelelse

Mandag er der risiko for kraftig regn eller skybrud i store dele af landet, særligt i Jylland hvor frontzonen allerede er trukket ind over landet. Sådan lyder den seneste melding fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der varsler om “voldsomt vejr”. Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, forventer derfor, at der bliver ekstra travlt med at hjælpe kunder, der ramt af vandskader, og har allerede advaret medarbejdere om, at dagen kan blive lang. Selskabet kommer også med en opfordring direkte til danske boligejere: ”Langt størstedelen af danskerne har foreløbig været forskånet for skybrud i år, men situationen kan hurtigt vende. Som boligejer er der god grund til at tage sine forholdsregler nu, da vi af erfaring ved, at sommeren er højsæson for kraftig regn eller skybrud,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. I 2021 voldte skybrud store problemer for mange boligejere. Her modtog Topdanmark næsten 5.700 skader relateret til nedbør, svarende til en s

Topdanmark inviterer FN-alliance til at kontrollere og styrke sine klimaplaner7.6.2022 12:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Som en af de første aktører i finanssektoren, og som det første dansk registrerede forsikringsselskab, tilslutter Topdanmark sig The Science Based Targets initiative (SBTi), en officiel, international alliance med FN i ryggen, som hjælper virksomheder med at sikre, at deres klimamål lever op til Parisaftalen. Den ambitiøse forpligtelse indebærer, at der skal formuleres klimamålsætninger for alt, hvad Topdanmark foretager sig, eksempelvis investeringer, skadesbehandling, produkter og den daglige drift. Desuden indebærer forpligtelsen en uvildig kontrol foretaget af SBTi, der ud fra videnskabelige metoder vil vurdere, om målsætningerne og handleplanerne er tilstrækkeligt ambitiøse og sikre, at de bliver fulgt. ”Som finansiel virksomhed kan vi på trods af et lavt CO2-aftryk i driften sagtens bidrage til, at CO2-udledningen i hele samfundet bliver reduceret. Derudover mærker både vi som forsikringsselskab og vores kunder i høj grad konsekvenserne af klimaforandringer og det mere voldsomme

Kunde får 230.000 kroner mere udbetalt: Topdanmark sænker prisen på bæredygtig pension12.5.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmark går nu forrest i branchen og sænker prisen på selskabets Formålspension, der har ekstra vægt på ansvarlige og bæredygtige investeringer. I praksis sker det ved, at Topdanmark nedsætter ÅOP’en fra før op til 0,97 procent til op til 0,82 procent for pensionsproduktet. Nøgletallet, som står for årlige omkostninger i procent, viser den pris, som kunder betaler for at få administreret og investeret deres midler. Det bruges typisk til at sammenligne produkter og priser på tværs af selskaber, og det angiver årlige omkostninger som en procentsats af størrelsen på den samlede opsparing. Umiddelbart lyder en reducering på 0,15 procentpoint måske ikke af meget, men en kunde der har valgt “Formålspension Grøn omstilling”, og som har den mest udbredte investerings- og risikoprofil, sparer nu over 230.000 kroner*. Det er penge, som i stedet kan udbetales. ”Set over et helt pensionsforløb, fra kunden starter sin indbetaling til at pengene senere udbetales i en årrække, er det rigtig, rigti

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum