Topdanmark i tørke-opråb: Sender besked til 100.000 kunder
Knasende tørke får Topdanmark til at sende advarsel om ukrudtsbrændere og andre store brandfarer. Samtidig opfordrer forsikringsselskabet landmænd med en afgrødeforsikring til at anmelde tørkeskader.

Landmænd og haveejere må i disse dage kigge langt efter regn. Tørken har for alvor ramt Danmark, og det øger risikoen for brand og andre skader.
Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, nu en besked til 100.000 privatkunder med håbet om at forebygge alvorlige brandskader.
“Vi har desværre set, at ukrudtsbrændere den seneste tid har været årsag til flere brande i huse og skure. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre kunder til ikke at bruge ukrudtsbrændere, når naturen er så knastør, som den er,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
Beskeden til selskabets kunder indeholder blandt andet syv gode råd, da erfaringer viser, at det kan være afgørende for at undgå brande.
Topdanmark opfordrer blandt andet kunderne til at være opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. For eksempel er der allerede indført afbrændingsforbud på Bornholm, Samsø og Tunø.
Opfordrer landmænd til at anmelde tørkeskade
Som følge af tørken har Topdanmark desuden besluttet at række ud til selskabets landbrugskunder, der har tegnet en såkaldt afgrødeforsikring. Den dækker udbyttetab på bl.a. korn, græsser, roer, raps, kartofler og majs, og landmanden er dækket mod alt fra frost, skybrud og storm til tørke.
”Vi vurderer, at samtlige kunder med en afgrødeforsikring potentielt kan have en dækningsberettiget skade. Derfor opfordrer vi disse kunder til at anmelde skaden, såfremt de oplever udbyttetab på deres afgrøder som følge af tørke. Så har vi anmeldelsen, og når landmanden har høstet sin afgrøde og opgjort udbyttet, så erstatter vi landmandens udbyttetab jf. vores forsikringsvilkår,” siger Rasmus Ruby-Johansen.
Som det eneste forsikringsselskab i Danmark tilbyder Topdanmark en afgrødeforsikring, som giver den enkelte landmand større tryghed i tilfælde af for eksempel dårligt vejr.
I dag har omkring 5 procent af de landbrugskunder, som det er relevant for, købt afgrødeforsikringen, og Topdanmark forventer, at endnu flere landmænd vil tegne en afgrødeforsikring, i takt med at vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere.
“Selv den dygtigste landmand kan blive ramt af dårligt vejr som tørke, store mængder regn eller storm. Med afgrødeforsikring kan landmænd sikre, at de ikke taber penge efter en fejlslagen høst på grund af en række eksterne forhold, ” siger Rasmus Ruby-Johansen.
//
7 gode råd til at undgå brandskader
- Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild.
- Undgå at brænde ukrudt af med en ukrudtsbrænder, da gløder er den hyppigste årsag til, at der opstår brand i skure.
- Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand.
- Hold afstand til bebyggelser og bevoksning ved brug af åben ild som fx grill og bål.
- Hav altid en spand vand eller haveslangen klar, hvis du ikke kan undgå at bruge åben ild.
- Tjek, at alle gløder er slukket, inden du går fra bålet eller grillen.
- Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation.
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin Olsen
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkTroels Karlskov
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkBilleder

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.
Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,
Topdanmark sælger ejerandel i Bornholms Brandforsikring29.11.2024 09:03:32 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark sælger sin ejerandel af Bornholms Brandforsikring pr. 29. november 2024. Distributionssamarbejdet fortsætter, så Topdanmark fortsat tilbyder produkter til private kunder og mindre virksomheder på Bornholm.
Topdanmark fortsætter stærk vækst og investering i digitale løsninger6.11.2024 08:49:36 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark oplever fortsat positiv vækst, viser regnskabstal for årets første ni måneder. Kundernes tilfredshed med digitale services er samtidig steget.
Forsikringsselskab sender advarsel: Få det gjort, før sne og is pludseligt rammer31.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste tre år har november været garant for sæsonens første sne. Derfor sender Topdanmark nu en opfordring til sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum