Topdanmark hjælper rekordmange kunder og har præmiefremgang i første halvår

Topdanmarks regnskab for Q2 og første halvår 2020 kendetegnes af en fortsat vækst i kundetilgangen for hele koncernen. Det er bl.a. et godt salg i særligt andet kvartal samt en stabilisering i skadebilledet, der resulterer i et resultat efter skat på 389 mio. kr. og et solidt forsikringsteknisk resultat på 453 mio. kr. i andet kvartal.
Topdanmark er fortsat påvirket af Covid-19-situationen. I første halvår har Covid-19 påvirket skadeforsikringsresultatet positivt med 12 mio. kr., mens investeringsresultat er blevet negativt påvirket med 485 mio. kr. Det giver en samlet negativ påvirkning på 473 mio. kr. Covid-19 har medført travlhed i Topdanmarks rejseskadecenter, der har fået 146 pct. flere opkald i første halvår end samme periode sidste år. Samlet har Topdanmark udbetalt Covid-19 erstatninger på 32 mio. i forbindelse med rejse og afbestillingsforsikringer siden marts.
”Covid-19 sætter fortsat sit tydelige præg på samfundet, herunder også i Topdanmark. Men arbejdet med at udvikle, tilpasse og forbedre vores produkter og platforme gør, at kunderne fortsat vælger os til. Vi har i første halvår oplevet en pæn tilgang af erhvervs- og landbrugskunder og også en tilgang af privatkunder. Navnlig har det nye distributionssamarbejde med Nordea haft en god start i første halvår, og med 55.000 henviste privatkunder overstiger det allerede ved halvåret målet for hele året. Også lignende samarbejdsaftaler med bl.a. Sydbank og COOP har bidraget positivt i første halvår,” siger Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark.
Væksten i indbetalinger i Topdanmark har været højere end på samme tid sidste år med 3. pct. i 2. kvartal. På livsforsikringsområdet lå præmiefremgangen på 34 pct. i andet kvartal. Hermed fortsætter Topdanmark fremgangen på liv- og pensionsområdet hvor en stærk konkurrencesituation har medført, at markedsandelen er vokset fra 5 til 10 pct. de sidste seks år.
Topdanmark opjusterer i forbindelse med halvårsregnskabet årets forventede resultat fra 450-650 mio. kr. til 550-750 mio. kr., ligesom den forventede combined ratio er forbedret og ventes at lande på 88-89 før afløbsgevinster i andet halvår.
Covid-19-hjælp til kunder
Peter Hermann understreger, at Covid-19 har vendt op og ned på vores allesammens hverdag i perioden, men i det mindste er han glad for, at så mange kunder har kunnet få glæde af deres rejse- eller afbestillingsforsikring. Siden Covid-19 pandemien for alvor begyndte at bide sig fast i marts, er antallet af rejseskader steget med 93 pct. i forhold til samme periode i 2019.
”Antallet af skadesanmeldelser på rejse- og afbestillingsforsikringer er næsten fordoblet siden marts i forhold til samme periode sidste år. Det betyder, at vi hjulpet over 20.000 kunder i forbindelse med Covid-19. Vi har sat et ekstra mandskab ind, så vi har kunnet hjælpe kunderne bedst muligt, og det har resulteret i hurtige svartider på telefonerne og korte sagsbehandlingstider for langt de fleste kunder. Samtidig har vi sat nye standarder for, hvor mange kunder vi kan betjene digitalt via fx chatbots,” siger Peter Hermann.
“Umiddelbart efter udbruddet af Covid-19 faldt antallet af bilskader. Men allerede i løbet af andet kvartal er skadeforløbet på biler normaliseret og i juni steg antallet af anlagte bilskader med 5 pct. i forhold til juni i 2019. For hele 2020 forventer vi Covid-19-relaterede skadeudgifter på 0-50 mio. kr. På grund af højere arbejdsløshed forventer vi øgede udgifter i andet halvår 2020 på både arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring og tab af erhvervsevne. Desuden forventer vi højere skadeudgifter på sundhedsforsikringer, fordi flere kunder gør brug af deres forsikring fx ved simple operationer såsom knæoperationer,” fortsætter Peter Hermann.
Nye arbejdsformer
Covid-19 pandemien har medført, at de fleste af Topdanmarks medarbejdere i en periode har arbejdet hjemmefra. Og erfaringerne er så gode, at medarbejderne fortsat skal kunne arbejde hjemmefra i højere grad end tidligere, også når Covid-19 pandemien er ovre.
”95 pct. af Topdanmarks medarbejdere arbejdede hjemmefra, da Covid-19 var på sit højeste. Topdanmark blev omdannet til en digital arbejdsplads på rekordtid med stor trivsel, lavt sygefravær og en høj effektivitet til følge. Til efteråret begynder en forsøgsordning, hvor vi maksimalt er 75 pct. til stede fysisk på arbejdspladsen – det sker for at give medarbejdere og kunder mere glæde af de gode erfaringer. Det er fremtidens arbejdsplads, og vi kommer ikke tilbage til det gamle,” siger Peter Hermann.
Topdanmark er netop for fjerde år i træk af FinansWatch og EY udnævnt til årets forsikringsselskab i Danmark. Derudover har Topdanmark introduceret en ny onlineplatform til salg af skadeforsikringer og sammen med Rainmaking lanceret pensionsstartuppen Heap til privatkunder på livsforsikringssiden med fokus på freelancere og selvstændige
Nøgleord
Kontakter
Steffen HeegaardIR- og Kommunikationsdirektør
Kontakt vedrørende finansielle forhold og Investor Relations
Billeder
Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum