Topdanmark hjælper husejere i kampen mod vandskader
Fremover vil Topdanmark ikke alene erstatte kundernes skader. Selskabet vil også hjælpe kunder med at undgå skader. Selskabets tilbud om en vandalarm til forebyggelse af rørskader til 200.000 kunder er et led i den indsats.

Forsikring handler om at hjælpe kunden, når denne har fået en skade. Fremover vil Topdanmark dog også hjælpe kunderne med at undgå eller minimere skader. Sådan lyder beskeden fra selskabets administrerende direktør Peter Hermann op til selskabets regnskab.
Som et stort første skridt i den retning tilbyder Topdanmark derfor 200.000 kunder med en husforsikring en vandalarm kaldet en LeakBot. Den kan nemt sættes på vandrørene, så læk hurtigt og nemt opdages og udbedres af en tilknyttet VVS-service, inden der sker omfattende vandskader i kundens hjem.
”Det er ubehageligt at blive ramt af skader. Skader gør livet besværligt for kunderne en periode, uanset hvor meget forsikringsselskaberne gør for at gøre skadesforløbet nemmere for kunden. Topdanmark vil fremover hjælpe kunderne med at undgå, at de overhovedet får omfattende skader,” siger Peter Hermann, som har været administrerende direktør i Topdanmark i næsten halvandet år, og selv har været med til at teste vandalarmen sammen med 1.000 andre kunder i Topdanmark igennem et år.
I kamp mod vandskader
Rørskader er et kæmpe problem for en meget stor del af danske husejere, fordi mange huse fra især 60’er og 70’ermne døjer med tærede rørsystemer, som siver og betyder meget dyre, omfattende og store skader, der ødelægger kundernes tilværelse i en periode. Samtidig koster skaderne forsikringsselskaberne i Danmark dyrt.
”Vi gør alt for, at kunderne har et nemt forløb, når de er udsat for skader, men vi vil hele tiden se på, hvordan vi kan gøre livet nemmere for vores kunder og samtidig have en god forretning. Det kan vi blandt andet ved at hjælpe kunderne med helt at undgå, at skader sker, eller at skader bliver for omfattende,” siger Peter Hermann.
Faktabokse:
Udbredelsen af Rørskader:
Se et Danmarkskort over udbredelsen af rørskader her.
Fakta om rørskader:
- Vandskader rammer især 60’er og 70’er huse, da rørene ofte er ringere bygget
- Hvert år koster vandskader Topdanmark et trecifret millionbeløb og koster kunderne over 20 millioner i selvrisiko
- Hvert år døjer tusinder af husejere med vandskader
- Hvis vandskader begrænses, betyder det billigere husforsikringer på sigt.
Fakta om LeakBot til Topdanmark kunder:
- LeakBot er en intelligent vandalarm, der via patenteret teknologi opdager og forebygger vandskader. Hvis LeakBot registrerer et problem, kan kunden kvit og frit aftale tid med en af iHomes Nordics VVS’ere, som vil komme og udbedre utætheden
- Topdanmark er det eneste forsikringsselskab, der tilbyder LeakBot til kunderne
- LeakBot og VVS-serviceabonnement koster 60 kroner om måneden for Topdanmark kunder. Normalprisen er 125 kroner om måneden
- VVS-serviceabonnementet inkluderer udbedring af lækager og utætheder ved alarm af iHomesNordic’s egne autoriserede VVS’ere inkl. arbejdstid og standardmaterialer.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPressekonsulent
Tlf:+45 51 79 93 56ucy@topdanmark.dkBilleder





Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmarks digitale lægetjeneste krydser milepæl på 100.000 brugere3.2.2023 07:35:16 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der bruger Sundhedshjælp fra Topdanmark, vokser fortsat, og den digitale lægetjeneste har nu mere end 100.000 registrerede brugere.
Topdanmark kommer styrket ud af usikkert 202224.1.2023 08:00:48 CET | Pressemeddelelse
Trods et uroplaget år med økonomisk turbulens, og hvor der har været behov for at hjælpe ekstraordinært mange kunder ramt af vejrskader, leverer Topdanmark fortsat et af markedets bedste finansielle nøgletal. Selskabet står stærkt rustet til fremtiden, nu som et rent skadesforsikringsselskab, og bestyrelsen foreslår et rekordhøjt udbytte.
Trist rekord: Bølge af GPS-tyverier rammer danske landmænd9.1.2023 13:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det seneste år har budt på en dediceret bølge af tyverier af værdifuldt GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner. Det viser en opgørelse fra landbrugets største forsikringsselskab. I 2022 er antallet af kunder, som Topdanmark har hjulpet efter et GPS-tyveri, mere end firdoblet (+341 procent) sammenlignet med det årlige gennemsnit de seneste fem år (2017-2021). Der er med andre ord sat rekord for omfanget af anmeldelser af GPS-tyverier på et år, og Topdanmark har udbetalt et rekordstort beløb til erstatning af stjålet GPS-udstyr det seneste år. ”Når vi ser på vores skadestal for 2022 bliver en trist udvikling, vi allerede kender fra politirapporterne, desværre bekræftet, nemlig at ekstraordinært mange danske landmænd har fået stjålet deres GPS-udstyr det seneste år," siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark. "Der har været rekordmange tyverier, som vidner om, at det er en reel udfordring for branchen, og vi kan se, at tyvene især går efter maskinstationer, hvor der er mange anlæg saml
Topdanmark: Massivt regnvejr giver travlhed6.1.2023 08:59:01 CET | Pressemeddelelse
Fredag byder på endnu en omgang regn, og Topdanmark forventer, at der bliver ekstra travlt med at hjælpe kunder ramt af vandskader. Siden onsdag har forsikringsselskabet modtaget cirka seks gange så mange vandskader som normalt.
Boligejere ramt af flest vejrskader i 7 år30.12.2022 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske boligejere har særligt været hårdt ramt af storm og skybrud i 2022, viser en ny opgørelse fra Topdanmark. Det er kun begyndelsen, forudser DMI, der forventer 40 procent flere skybrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum