Topdanmark A/S

Topdanmark frisætter sygeplejersker og politifolk i kampen mod coronavirus

Del
Danmark genåbner langsomt. Får myndighederne derfor behov for endnu flere hænder i forsvaret, sundhedsvæsenet eller hos politiet, så har Topdanmark givet de af sine medarbejdere med sundhedsfaglig eller politimæssig uddannelse mulighed for at hjælpe til.
Foto: Pia Bay, Sundhedschef i Topdanmark.
Foto: Pia Bay, Sundhedschef i Topdanmark.

Danmark genåbner langsomt, og flere kan blive smittet med coronavirus. Derfor har Pia Bay, der til dagligt arbejder med sundhed i Topdanmark som virksomhedens sundhedschef, meldt sig som frivillig til at hjælpe til, hvis myndighederne får brug for det.

”Danmark skal bedst muligt gennem coronakrisen. Topdanmark har mange medarbejdere med en sundhedsfaglig uddannelse eller med baggrund i enten forsvar eller politiet. Jeg er selv en af dem, idet jeg er Human Fysiolog af uddannelse og tidligere ansat på Rigshospitalet. Jeg står parat til at hjælpe til, hvis myndighederne får brug for mig,” siger Pia Bay.

Hun er en af de medarbejdere, som har benyttet sig af Topdanmarks beslutning om, at ansatte sygeplejersker, politifolk og tidligere forsvarsuddannede midlertidigt kan tage ansættelse på hospitaler, i forsvaret eller politiet for at hjælpe i kampen mod coronavirus.

”Danmark har brug for sygeplejersker, politifolk og folk med en baggrund i forsvaret. Vi har flere medarbejdere, som har denne baggrund. Selv om Topdanmark har ekstra travlt i disse tider, så vil vi gerne hjælpe og give disse medarbejdere mulighed for at tage midlertidig ansættelse hos de myndigheder, som har behovet,” siger Peter Hermann, administrerende direktør for Topdanmark.

Topdanmark fortsætter med at betale medarbejderne løn, mens de arbejder for myndighederne. Modtager medarbejderne en løn fra myndighederne, så modregner Topdanmark dog denne i medarbejderens nuværende løn. Dermed opretholder de ansatte det lønniveau, som de har hos Topdanmark.

Beslutningen er ikke uden omkostninger for virksomheden, da Topdanmark har ekstra travlt i disse dage, og nogle medarbejdere er svære at undvære. Det gælder især i skadeafdelingerne, hvor fx en del sygeplejersker er ansat. Peter Hermann lover dog kunderne, at beslutningen ikke vil gå ud over effektiviteten i skadebehandlingen, hvis myndighederne får brug for den udstrakte hånd.

”Vi får rigtig mange henvendelser fra kunder, der skal have hjælp. Men i øjeblikket kan samfundet også få brug for vores medarbejdere,” siger Peter Hermann.

Flere medarbejdere i Topdanmark har allerede skrevet sig på listen over folk, der kan bidrage til myndighedernes arbejde og er reserver, hvis myndighederne får brug for det.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Pia Bay, Sundhedschef i Topdanmark.
Foto: Pia Bay, Sundhedschef i Topdanmark.
Download
Foto: Pia Bay, Sunhedschef i Topdanmark.
Foto: Pia Bay, Sunhedschef i Topdanmark.
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye