Topdanmark forventer flere indbrud i julen

De seneste år har der været usædvanligt få indbrud i julen, men nu kan det være slut.
Forsikringsselskabet Topdanmark forventer, at der i juledagene i år vil ske en stigning i antallet af danskere, der får besøg af ubudne gæster.
”Vi forventer, at der vil ske flere indbrud hen over julen i forhold til juledagene 2020 og 2021, hvor corona havde stor betydning for indbrudstallene. I år vil vi formentligt se, at flere skal besøge familien, til større arrangementer eller ud at rejse, mens huset står tomt derhjemme,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
En opgørelse fra Topdanmark viser, at antallet af indbrudsanmeldelser i juledagene 2020 og 2021 var 55 og 45 procent lavere end i juledagene 2019, altså før corona.
”Netop fordi, at mange har vænnet sig til at være hjemme, kan man med fordel genopfriske rådene til at sikre sin bolig mod ubudne gæster i højsæsonen for indbrud. Med gode, solide låse, døre og sikrede vinduer gør man det væsentligt mere besværligt for tyven at komme både ind og ud af huset. Derudover kan det være godt givet ud at aftale med naboerne, at de holder øje med huset og eventuelt parkerer deres bil i indkørslen, hvis man er væk i flere dage.”
“Og selvom det er en rigtig god idé at spare på strømmen i disse tider, anbefaler vi, at man lader nogle LED-lamper stå tændt, så det ligner, at der er nogen hjemme. Her kan man med fordel sætte timere til, så man reducerer energiforbruget i de lyse timer,” siger Rasmus Ruby-Johansen.
Ubehagelig overraskelse
Ser man specifikt på juledagene, er 24. december den dag med flest indbrud, viser tal fra Danmarks Statistik. Dernæst følger lillejuleaften.
Selvom Topdanmark forventer, at antallet af indbrud i juledagene 2022 vil vokse sammenlignet med juledagene 2020 og 2021, er det ikke forventningen, at det vil nærme sig niveauet før corona.
”I en længere årrække har der været en faldende tendens i anmeldte indbrud, og det er naturligvis rigtig positivt. For en ting er, at det er ærgerligt at få stjålet sine personlige ting, noget andet er den meget ubehagelige oplevelse, det ofte er at opdage et indbrud i sit hjem. Det kan skabe meget utryghed, og derfor tilbyder vi også psykologhjælp til de kunder, der har behov for det,” siger Rasmus Ruby-Johansen.
//
Her er 10 gode råd til at undgå indbrud i julen
- Lad et par lamper stå tændt, så det ligner, der er nogen hjemme
- Sæt timer på en række af dine lamper, så der ser beboet ud
- Sørg for at sikre dit hjem med ordentlige låse og sikringsbeslag til vinduerne
- Fortæl naboerne, hvornår du ikke er hjemme, og bed dem parkere i din indkørsel, tømme din postkasse og bruge din skraldespand, hvis du er væk i længere tid
- Hvis vi får hvid jul: Få nogen til at skovle sne foran dit hus
- Kan tyven kigge ind i dit hjem, så lad det se beboet ud. Mange mennesker rydder for eksempel pænt op, inden de tager hjemmefra – og det kan tyven se
- Tjek dit hjem med ”tyvens briller på" og gem værdifulde ting, så man ikke kan se dem udefra – fx de dyre møbler, elektronik, kunst osv.
- Undgå at lægge julegaverne synligt derhjemme – eller i bilen
- Gem ikke kvitteringerne sammen med gaverne
- Fortæl ikke på sociale medier, at du er væk hjemmefra – du kan altid lægge julebillederne op, når du kommer hjem igen
Kilde: Topdanmark
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPresserådgiver
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkTroels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber og kommercielle pensionsselskaber.
Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder, 600.000 privatkunder og 225.000 pensionskunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmarks digitale lægetjeneste krydser milepæl på 100.000 brugere3.2.2023 07:35:16 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der bruger Sundhedshjælp fra Topdanmark, vokser fortsat, og den digitale lægetjeneste har nu mere end 100.000 registrerede brugere.
Topdanmark kommer styrket ud af usikkert 202224.1.2023 08:00:48 CET | Pressemeddelelse
Trods et uroplaget år med økonomisk turbulens, og hvor der har været behov for at hjælpe ekstraordinært mange kunder ramt af vejrskader, leverer Topdanmark fortsat et af markedets bedste finansielle nøgletal. Selskabet står stærkt rustet til fremtiden, nu som et rent skadesforsikringsselskab, og bestyrelsen foreslår et rekordhøjt udbytte.
Trist rekord: Bølge af GPS-tyverier rammer danske landmænd9.1.2023 13:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det seneste år har budt på en dediceret bølge af tyverier af værdifuldt GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner. Det viser en opgørelse fra landbrugets største forsikringsselskab. I 2022 er antallet af kunder, som Topdanmark har hjulpet efter et GPS-tyveri, mere end firdoblet (+341 procent) sammenlignet med det årlige gennemsnit de seneste fem år (2017-2021). Der er med andre ord sat rekord for omfanget af anmeldelser af GPS-tyverier på et år, og Topdanmark har udbetalt et rekordstort beløb til erstatning af stjålet GPS-udstyr det seneste år. ”Når vi ser på vores skadestal for 2022 bliver en trist udvikling, vi allerede kender fra politirapporterne, desværre bekræftet, nemlig at ekstraordinært mange danske landmænd har fået stjålet deres GPS-udstyr det seneste år," siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark. "Der har været rekordmange tyverier, som vidner om, at det er en reel udfordring for branchen, og vi kan se, at tyvene især går efter maskinstationer, hvor der er mange anlæg saml
Topdanmark: Massivt regnvejr giver travlhed6.1.2023 08:59:01 CET | Pressemeddelelse
Fredag byder på endnu en omgang regn, og Topdanmark forventer, at der bliver ekstra travlt med at hjælpe kunder ramt af vandskader. Siden onsdag har forsikringsselskabet modtaget cirka seks gange så mange vandskader som normalt.
Boligejere ramt af flest vejrskader i 7 år30.12.2022 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske boligejere har særligt været hårdt ramt af storm og skybrud i 2022, viser en ny opgørelse fra Topdanmark. Det er kun begyndelsen, forudser DMI, der forventer 40 procent flere skybrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum