Topdanmark advarer om indbrudsbølge i varebiler
De seneste måneder har budt på en bølge af indbrud i varebiler.
Det viser en ny opgørelse fra Topdanmark, der er et af landets største forsikringsselskaber.
”Vi oplever, at flere kunder henvender sig om indbrud i varevogne og lastbiler. For håndværkere er det selvfølgelig ærgerligt at komme ud til deres bil og se, at der for eksempel er boret hul i sidedøren, og at typisk dyrt værktøj er blevet stjålet, hvilket kan forsinke deres arbejde,” siger Monica Diaz, koncerndirektør for Landbrug & Erhverv i Topdanmark.
I 2022 fik Topdanmark over 400 anmeldelser om indbrud i varevogne og lastbiler. Det er en stigning på over syv procent i forhold til året før.
”Især på det seneste har der været tale om en decideret indbrudsbølge i varevogne og lastbiler. Alene i første kvartal i år har vi registreret hele 37 procent flere anmeldelser sammenlignet med samme kvartal 2022. Det er naturligvis en ærgerlig tendens,” siger Monica Diaz.
Pas på tyven
De mange anmeldelser om indbrud i varebiler har fået flere af landets politikredse til at sætte gang i efterforskning. For eksempel oplyste Nordjyllands Politi i slutningen af marts, at politiet havde modtaget ”en del anmeldelser” om indbrud i varebiler, og at tyvene var gået målrettet efter værktøj.
Også på Sjælland har der på det seneste været en række anmeldelser om indbrud i varebiler, hvor døre var blevet brudt op, og værktøj var blevet stjålet.
”Noget tyder i øjeblikket på, at fremgangsmåden i flere af tilfældene er den samme. Vi vil derfor gerne advare om denne indbrudsbølge og opfordre kunder til at være ekstra opmærksomme på at sikre deres varevogne, værktøj og maskiner bedst muligt, siger Monica Diaz fra Topdanmark.
Stigningen fra 2021 til 2022, som ser ud til at fortsætte i 2023, i antallet af anmeldelser om indbrud i varevogne og lastbiler kommer efter en årrække, hvor indbrud i varevogne og lastbiler ellers har været faldende. Opgørelsen fra Topdanmark viser, at der fra 2019 til 2022 er sket et fald på 39 procent.
//
6 gode råd til varebilen
- Parkér et oplyst sted
- Parkér op af en husmur eller et hegn, så adgang til varerummet vanskeliggøres
- Få en mekaniker til at deaktivere centrallåsen, så varerummet ikke automatisk låses op, når man åbner fordøren
- Installér en alarm i varebilen
- Brug garage, når det er muligt
- Montér gitre for ruderne og montér ekstra og kraftigere låse
4 gode råd til værktøj og maskiner
- Tøm varebilen om natten og sæt et skilt i forruden: ”Intet værktøj i bilen”
- Mærk dit værktøj med firmanavn. Det kan gøres med et lille gravørværktøj, som kan købes på nettet. Sæt et skilt i forruden: ”Værktøj er mærket med firmanavn”
- Registrér serienumre på dit værktøj, og tag billeder af det, så det kan spores af politiet
- Sæt en GPS-tracker på dyre og større værktøj og maskiner, se de kan spores
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPresserådgiver
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkTroels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.
Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmark fortsætter stærk vækst og investering i digitale løsninger6.11.2024 08:49:36 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark oplever fortsat positiv vækst, viser regnskabstal for årets første ni måneder. Kundernes tilfredshed med digitale services er samtidig steget.
Forsikringsselskab sender advarsel: Få det gjort, før sne og is pludseligt rammer31.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste tre år har november været garant for sæsonens første sne. Derfor sender Topdanmark nu en opfordring til sine kunder.
Topdanmark lancerer ny graviditetsforsikring i samarbejde med BabySam – skal hjælpe kommende forældre16.9.2024 08:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle kommende forældre nu tilbydes en helt ny graviditetsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen dækker fra 21. graviditetsuge til seks måneder efter fødslen, og formålet med forsikringen er at give kommende og nye forældre større tryghed i forløbet. Det sker blandt andet ved at tilbyde et online graviditetsunivers og psykologhjælp. "Vi ved, at det er en spændende tid, men graviditeten kan også være forbundet med usikkerhed, og der kan desværre opstå uforudsete situationer, som kan give anledning til bekymring. Med vores graviditetsforsikring giver vi kommende forældre en ekstra støtte, hvis de får brug for det," siger Carsten Elmose, koncerndirektør for privat i Topdanmark. Samarbejdet mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle medlemmer af Klub BabySam får tilbudt basisudgaven af graviditetsforsikringen sammen med en række andre fordele i en baby-startpakke. "For os er det et naturligt supplement til den brede palette af
Topdanmark leverer stærk vækst i kvartal præget af bilskader og større brande12.7.2024 08:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmark tiltrækker flere kunder i et halvår, som har været præget af bilskader, større brande og flere vejrskader. Samtidig stiger kundernes tilfredshed med digitale services.
Topdanmark advarer: Forbered dig på dårlig vejrcocktail i weekenden5.7.2024 13:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød. Det er den dårlige vejrcocktail, som har kurs mod Danmark i weekenden. Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, en opfordring til sine kunder om at forberede sig, inden det voldsomme vejr forventes at ramme dele af landet. “Som forsikringsselskab vil vi gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Derfor sender vi nu en opfordring til boligejere om, at de bør huske at tage deres forholdsregler, før der kommer skybrud. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Udsendt varsel “Det er en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at se til huset, hvis man ikke er hjemme i weekenden for at minimere eventuelle skader. Og hvis jeg selv var på Roskilde Festival eller camping lige nu, ville jeg kraftigt overveje, om ikke det var en god idé at fastspænde teltet eller pavillonen ekstra for at være på den sikre side,” siger Helene Ibsen. DMI har fredag udsendt varsel for
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum