NEXT Uddannelse KøbenhavnNEXT Uddannelse København

Tømrerelever bygger arkitekttegnet Harald Blåtands Stol

Del
Tværfagligt projekt mellem arkitekt og tømrerelever skaber fornyelse på tømreruddannelsen.
Hele holdet bag Harald Blåtands Stol
Hele holdet bag Harald Blåtands Stol

De sidste tre uger har 16 tømrerelever på Next Uddannelse København arbejdet hårdt på at bygge Harald Blåtands Stol. Konstruktionen er designet af den fremadstormende danske arkitekt Martin Marker Larsen, og hans tegnestue A-A Collective, der samarbejder på tværs af Europa.

Projektet er sat i verden af Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur, og har til formål at styrke det tværfaglige samarbejde mellem arkitekter og håndværkere, og skabe fornyelse på håndværksuddannelsen.

Onsdag var den store dag for tømrerelever og arkitekt, der endelig kunne se det prægtige værk i 1:1. Næsten 6 meter bred og over 3 meter høj er den kæmpe vikingebænk, der minder om et udsnit af et langhus. ”Det har været en superfed workshop. Det har været spændende i tre uger, at arbejde med noget meget større, end det vi plejer at lave,” siger lærling Mathias Sørensen.

”Jeg er blevet bekræftet, i tesen om at, hvis vi tør at stole på hinanden, som håndværkere og arkitekter, så skaber vi noget som er meget bedre, end hvis kun den ene part bestemmer,” siger arkitekt Martin Marker Larsen, og forsætter: ”Vi tager den rigtig beslutning i fællesskab, og det har været en superfed proces.”

Byggeriet har udvidet elevernes forståelse for klassiske håndværkstraditioner, og Harald Blåtands Stol er samlet uden brug af søm og skruer. ”Det har været rigtig spændende at møde en masse andre lærlinge, der interesserer sig for det mere traditionelle byggeri,” siger tømrerlærling Petter Madsen Kirkegaard. En tilbageskuende metode, vil nogen sige, men samtidig helt fremme i tiden, da den er bæredygtig, og elevernes arbejdstegninger er lavet i 3D-programmer.

Eleverne har været fra vidt forskellige hold og steder i deres uddannelse, og workshoppen har banket selvtillid ind i de unge håndværkere: ”Arkitekten har lyttet meget til os, og vi har kunne komme med vores faglige input. Det har været fedt, og det har vi lært noget af. Det har givet os en opmærksomhed på, at vi også har noget at bidrage med,” siger lærling Petter Madsen Kirkegaard.

”Jeg har virkelig lært, at hvis man tør at stole på nogen andres faglighed, så får man det 10 gange tilbage,” afslutter Martin Marker Larsen.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Dronevideo Harald Blåtands Stol under processenVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Visuel formidler Palle Demant: pald@nextkbh.dk
Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur

Billeder

Hele holdet bag Harald Blåtands Stol
Hele holdet bag Harald Blåtands Stol
Download
Mathias Sørensen (tv) og Petter Madsen Kirkegaard (th) arbejder på konstruktionen
Mathias Sørensen (tv) og Petter Madsen Kirkegaard (th) arbejder på konstruktionen
Download
Download
Download
Download
Lige inden rejsegildet
Lige inden rejsegildet
Download
Rejsegilde
Rejsegilde
Download
Dronebillede
Dronebillede
Download
Download
Download
Under samlingen
Under samlingen
Download
Download

Links

Information om NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København
Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

http://nextkbh.dk

Workshoppen i Rødovre er faciliteret af Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur, som Next Uddannelse København er værtsskole for. Videnscenteret har til formål at skabe innovation på byggeriets håndværksuddannelser, og sprede budskabet om fremtidens eud-håndværksuddannelser.

Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur arrangerer nye tilsvarende workshops i efteråret for snedker- og murerlærlinge. Håbet er, at skabe innovation indenfor håndværksuddannelserne, og give elever og formgivere eksempler på, hvordan dialogen mellem arkitekt og håndværker kan præge byggeriets udtryk, og forstærke og kvalificere projekter.

Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye