PwC

Tømrer- og snedkervirksomheder er rustet til fremtidens udfordringer

23.5.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Del
Virksomheder inden for tømrer- og snedkerbranchen har efter nogle gode år forbedret både top- og bundlinjen og står nu godt rustet mod en periode med mindre aktivitet, mangel på arbejdskraft, leveringsudfordringer og stigende priser. Det viser PwC’s brancheanalyse for tømrer- og snedkervirksomheder.
Michael Krath, partner og markedsleder for bygge- og anlægsbranchen i PwC.
Michael Krath, partner og markedsleder for bygge- og anlægsbranchen i PwC.

Efter nogle gode år med høj aktivitet og vækst har virksomheder inden for tømrer- og snedkerbranchen fået opbygget en markant stærkere egenkapital og forbedret overskuddet. I perioden fra 2019/2020 til 2020/2021 har tømrer- og snedkervirksomhederne øget deres soliditet fra 34 % til 41 % og forbedret deres overskudsgrad med 2,3 procentpoint til 5,6 %. Det betyder, at virksomhederne nu tjener 5,6 kr. på bundlinjen for hver 100 kr., de omsætter for, mod tidligere 3,3 kr.

Tømrer- og snedkervirksomhederne har været gode til at planlægge deres opgaver og i højere grad implementere digitale hjælpeværktøjer, som er med til at effektivisere praktiske processer, som gør det lettere for virksomhederne at følge med i travle perioder uden at miste indtjening. Derudover er det yderst positivt, at virksomhederne har forbedret deres soliditet, så de nu er bedre rustet mod mindre aktivitet og stigende materialepriser,” siger Michael Krath, partner og markedsleder for bygge- og anlægsbranchen i PwC.

En usikker fremtid med mindre vækst
Ligesom tømrer- og snedkervirksomhederne både har forbedret omsætning og overskud, viser PwC’s brancheanalyse også, at virksomhederne har oplevet en stigning i de faste omkostninger fra 5,8 % i 2019/2020 til 6,3 % 2020/2021. Det betyder, at de faste omkostninger er steget marginalt i forhold til nettoomsætningen, men overordnet set ligger de faste omkostninger på et stabilt niveau.

Branchen har oplevet et højt aktivitetsniveau i starten af 2022, men på trods af en god start på året viser analysen også, at virksomhederne ikke forventer stor vækst det kommende år på grund af mindre aktivitet, manglende arbejdskraft og materialer og stigende priser. Det bidrager alt sammen til usikkerhed og særligt de forsinkede materialeleveringer kan føre til færre eller endda aflyste opgaver, og selvom virksomhederne har konsolideret sig med en stærkere solidaritet, kan de gå en usikker og udfordrende fremtid i møde, der i værste fald kan øge andelen af konkurser,” fortæller Michael Krath.

Derudover viser analysen for tømrer- og snedkervirksomheder, at særligt fastholdelse af medarbejdere bliver prioriteret højt af ledelsen i virksomhederne, da det er udfordrende at finde og rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, og samtidig peger analyse på, at travlhed og mangel på arbejds kan føre til, at lærlinge ikke får den nødvendige oplæring.

Om brancheanalysen for tømrer- og snedkervirksomheder
Analysen er udarbejdet på baggrund af de seneste tilgængelige årsrapporter for PwC’s kunder inden for den pågældende branche. For at sikre, at oplysninger fra enkeltvirksomheder ikke kan identificeres, udarbejdes der ikke analyser på populationer på under 25 virksomheder. Virksomheder, som qua sin størrelse eller som markant afviger fra populationsgennemsnittet og dermed vil kunne påvirke analysen uforholdsmæssigt meget, er frasorteret i analysen.

Nøgleord

Billeder

Michael Krath, partner og markedsleder for bygge- og anlægsbranchen i PwC.
Michael Krath, partner og markedsleder for bygge- og anlægsbranchen i PwC.
Download

Vedhæftede filer

Information om PwC

PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup

51332378https://www.pwc.dk/

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse

Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.

Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye