To nye indsatsområder: Cyklistforbundet skal arbejde med unge og med byudvikling
30.9.2021 12:29:10 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

- Det skal være muligt at leve et liv, hvor man ikke er så afhængig af sin bil, som mange er i dag, og den måde, som vi bygger og indretter vores byer på, spiller en enorm rolle. Men desværre ser vi alt for ofte, at nye byområder ikke overholder byplan- og designmæssige principper for den gode cykelby, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.
- Vi så gerne, at alle nybyggerier indeholder tryg og sikker cykelinfrastruktur til nærmeste knudepunkt for offentlig transport og bymidte. Vi så gerne regional planlægning, der konsekvent understøtter gang- og cykelvenlige byer og kombinationsrejser med offentlig transport. Det handler helt enkelt om at sikre grøn mobilitet og gøre cykling til en attraktiv transportform, siger Klaus Bondam.
Han glæder sig derfor over to nye statslige bevillinger, der gør, at Cyklistforbundet kan sætte gang i to vigtige indsatser: Et længe ønsket arbejde med at styrke kommunale planlæggere og andre fagpersoners viden og indsigt i at skabe byområder, hvor cyklen fungerer som et reelt attraktivt alternativ til bilen. Og et lige så længe ønsket arbejde med at hjælpe unge op på cyklen.
Færre og færre børn og unge cykler
- I dag er det desværre sådan, at færre og færre unge cykler, mens flere og flere kører bil. Hvis cyklen skal bidrage til at løse klima- og trængselsudfordringerne og gavne folkesundheden, er vi nødt til at gøre en aktiv indsats, så de nye generationer ikke vender cyklen ryggen, siger Klaus Bondam.
Med ungeprojektet skal Cyklistforbundet sammen med unge og med repræsentanter fra bl.a. uddannelsesinstitutioner udvikle redskaber, der skal hjælpe ungdomsuddannelserne med at sætte fokus på cyklen som transportmiddel og gøre det attraktivt for de unge at vælge cyklen.
Og det er der god brug for, viser data: Set i forhold til antal cyklede kilometer pr. dag er cykling hos de 10-17-årige faldet med 24,5% over en ti-årig periode (2009-2019), mens antallet af cykelture pr. dag i samme periode og for samme aldersgruppe er faldet med 31,9% (særudtræk fra DTU’s transportvaneundersøgelse, 2021).
Samtidig er de 16-24-åriges brug af bil på bare tre år steget med 14,7%, mens brug af cykel er faldet med 15,1% (Danske Regioner med udgangspunkt i DTU’s transportvaneundersøgelse, 2019).
Flere og bedre cykelstier
Det er regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der med udgangspunkt i 2020-aftalen om grøn omstilling af transporten har tildelt Cyklistforbundet henholdsvis 1.855.750 kr. til projektet ’Cykelvenlige byudviklings- og stationsprojekter’ og 1.398.150 kr. til projektet ’Etablering af gode cykelvaner i ungdomsårene’.
Med aftalen er der udmøntet 13 millioner til vidensprojekter og 135 millioner til nye og bedre cykelstier i 25 kommuner. Med 50 procent kommunal finansiering bliver det til cykelstier for tæt på 270 millioner.
- Vi er i Cyklistforbundet meget glade for at få mulighed for at kunne bidrage med ny viden. Men viden alene gør det ikke. Uden flere gode og trygge cykelstier når vi ikke i mål med at få flere danskere op på cyklen. Det her er et skub i den rigtige retning hen mod den grønne omstilling af transporten, siger Klaus Bondam.
Nøgleord
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkJens Peter HansenLandsformand i Cyklistforbundet
Tlf:24 48 16 04landsformand@jenspeterhansen.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder


Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen9.3.2026 13:00:39 CET | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
Cyklistforbundets skolecykelvenner skal give landets lærere en hjælpende hånd2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som lærer, hvis man gerne vil på cykeltur med en hel skoleklasse? Man kontakter Cyklistforbundets lokale korps af frivillige skolecykelvenner, der cykler med og hjælper med, at alle kører sikkert. Det har Cyklistforbundets frivillige i Viborg med stor succes tilbudt kommunens skoler i flere år. Nu er Cyklistforbundet og VELUX FONDEN gået sammen om at udbrede ideen til en række andre byer.
Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel25.2.2026 10:47:28 CET | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum