To nordsjællændere i spidsen for DGI
To idrætsinteresserede nordsjællændere skal fortsæt være med til at sætte retningen for DGI, der med mere end 6.600 foreninger og 1,6 millioner medlemmer er en af Danmarks største idrætsorganisationer.
Til DGI’s årsmøde 6. november i DGI Byen i København blev Nels Petersen genvalgt som næstformand, og Mogens Kirkeby blev genvalgt til hovedbestyrelsen. De to kan dermed fortsætte arbejdet for, at flere dyrker idræt – helst i en idrætsforening. DGI
Nels Petersen
Nels Petersen har siden 2018 været næstformand for DGI, og fra 2014-18 var ham medlem af hovedbestyrelsen. Han ser frem til at fortsætte det organisatoriske arbejde.
”Vi har nogle fokusområder, som vi står midt i, og som vi skal fastholde fokus på. Det gælder blandt andet samarbejdet i Bevæg dig for Livet, og målet om at sikre børn og unges lige adgang til foreningsdeltagelse,” siger Nels Petersen.
68-årige Nels Petersen er tidligere medlem af chefredaktionen på Frederiksborg Amts Avis, kommunikationsdirektør hos Falck/Group4Falck og senere kommunikationsdirektør og executive vicepresident hos Nykredit.
DGI Landsstævne har en særlig plads i nordsjællænderens hjerte og til DGI Landsstævne i Svendborg i 2022 sidder han både i landsstævnebestyrelsen, er med i administrativ styregruppe og er politisk ansvarlig for blandt andet de store shows.
Mogens Kirkeby
58-årige Mogens Kirkeby fra Birkerød har været medlem af DGI’s hovedbestyrelse i otte år, og han har fra starten været del af den fælles visionsgruppe for DGI’s og DIF’s vision Bevæg dig for livet, der har som mål at gøre Danmark til den mest idrætsaktive nation i verden.
Det mål bidrager Mogens Kirkeby i høj grad selv til, da han er aktiv på cykel og i løbeskoene ud over sine medlemskaber af både fodbold-, golf-, kajak- og vinterbadeklubber, og han arbejder desuden i sit civile liv arbejder med idræt som formand for den internationale breddeidrætsorganisation, ISCA.
De seneste år har Mogens Kirkeby været politisk ansvarlig for blandt andet cykling og outdoor i DGI, idrætsaktiviteter som flere danskere har fået øjnene op for under pandemien.
Men corona satte samtidig en stopper for mange foreningsaktiviteter. Og netop konsekvenserne efter corona er en af de pejlemærker, som Mogens Kirkeby nu vil bruge energien på i DGI’s hovedbestyrelse.
”Vi har desværre nok ikke set alle konsekvenser af nedlukningen og restriktionerne i forbindelse med corona endnu. Derfor skal vi i DGI være i meget tæt dialog med foreningerne. Det er meget vigtigt, at vi lytter og målretter vores indsats til de lokale specifikke behov. Især i en tid hvor fremtiden kan være svær at forudse,” siger Mogens Kirkeby.
Mogens Kirkeby er uddannet i idræt og samfundsfag på Københavns Universitet. Han er gift og far til tre voksne børn.
Nøgleord
Kontakter
Nels Petersen, tlf. 2022 2272
Mogens Kirkeby, tlf. 2818 5619
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 2129 4115.
Billeder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Samarbejde mellem SFO’er og idrætsforeninger skal sikre mere bevægelse i det lokale børneliv i Næstved og Vordingborg8.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn skal opleve glæden ved bevægelse og fællesskab, og vejen dertil går gennem et samarbejde mellem SFO’er og de lokale foreninger. DGI Storstrømmen har testet metoden og ruller den nu ud i samarbejde med Vordingborg Kommune og Næstved Kommune.
DGI Landsstævne sagde farvel til Vejle og på gensyn i Sønderborg6.7.2025 14:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival sluttede med et forrygende afslutningsshow. Landsstævnedagene har ikke kun budt på en masse idræt, men også tale fra udenrigsministeren og besøg af H.M. Kongen.
DGI Landsstævne i gang med et brag af en åbning3.7.2025 23:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival blev sat i gang med et spektakulært åbningsshow i Vejle, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at ”det er det her, vi lever for”
H.M. Kongen besøger DGI Landsstævne i Vejle23.6.2025 11:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 4. juli besøger H.M. Kongen Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævne i Vejle.
Massiv interesse for at overtage specialdesignede cykler fra DGI Landsstævne20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde ansøgere fra foreninger, sociale organisationer, skoler og væresteder drømmer om at få del i de unikke cykler, som er produceret til DGI Landsstævne. Blandt de udvalgte modtagere er Boldklubben Skjold, som vil bruge cyklerne til cykelhold for seniorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum