TUBA

To julekoncerter til fordel for TUBAs arbejde - Andrea Pellegrini & LiveStrings støtter TUBA

Del

Man plejer at sige, at julen er børnenes fest, men det er desværre ikke alle børn og unge, der oplever julen som en god eller tryg højtid. Med to julekoncerter støtter Andrea Pellegrini & LiveStrings organisationen TUBAs arbejde med børn og unge, der opvokser i familier med misbrugsproblemer.

For de børn, unge og voksne der kommer i TUBA har julen ofte en skyggeside. I familier ramt af alkohol- eller stofproblemer er højtiden ikke altid ensbetydende med hygge, tryghed og nærvær, men ofte forbundet med øget frygt, ensomhed og sorg over ikke at ligne andre familier.

”Når vi støtter TUBA med to koncerter, er det fordi julens bagside er rå – det gælder i særdeleshed for de børn og unge, som vokser op i familier med alkohol- og/eller stofmisbrug. December er en måned, hvor alkoholen flyder så rigeligt i Danmark, så det er en måned, som kommer til at gnide et bjerg af salt i et i forvejen åbent sår,” siger Andrea Pellegrini, der også gerne vil slå et slag for en mere åben jul. Hun mener, vi skal turde invitere dem ind i vores egne juletraditioner, som ikke har en tryg familie at holde jul med.

Når du køber billetter til koncerten, støtter du automatisk TUBAs arbejde med at hjælpe de unge, der er vokset op i familier ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug.

Andrea Pellegrini har i samarbejde med strygekvartetten LiveStrings strikket en anderledes, akustisk julekoncertoplevelse sammen, som med lige dele legesyge og respekt, formidler juleevangeliet gennem klassisk musik. LiveStrings har tidligere bl.a. spillet sammen med store navne som Kanye West (US), Michael Biblé (CDN) og Lukas Graham.

Koncerten Julen har Englelyd kan opleves i Sankt Lucas Kirke i Århus og Garnisonskirken i København.

 

Du kan købe billetter til koncerten her

3. december i Sankt Lucas Kirken i Århus:

https://billetto.dk/e/julen-har-englelyd-andrea-pellegrini-livestrings-billetter-600583

14. december i Garnisionskirken i København: https://billetto.dk/e/julen-har-englelyd-andrea-pellegrini-livestrings-billetter-599879

Andrea Pellegrini er en dansk klassisk sanger og en af landets mest efterspurgte, både i oprea- og koncertsammenhæng. I 2008 modtog hun Musikanmeldernes Kunstnerpris, og har siden modtaget et hav af priser. Senest Wilhelm Hansen Fondens hæderspris i 2020. I 2015 blev hun Reumert nomineret i kategorien Årets sanger. Hun debuterede på Det Kgl. Teater som Rosinia i Rossinis 'Barberen i Sevillia' i 2006, hvorefter hun både der og på landets øvrige scener har sunget og spillet mange andre roller. Senest partiet Carmen i Bizets 'Carmen' på Opera Hedeland i 2019. I 2021 rejser hun til Stockholm for at synge Eboli i Verdis 'Don Carlo', og i 2022 er hun med i Den Kgl. Operas opførelse af Margaret Adwoods 'The Handmaids Tale'.

Gennem sin karriere har Andrea Pellegrini vist en særlig interesse for de genrebrydende kunstformer. Det har bl.a. ført til udviklingen af helt nye samarbejder med f.eks. multikunstneren Martin Hall, fortolkninger af Beatles sange på TV, duo med Jacob Binzer (D.A.D) og meet andet. I den forbindelse har hun desuden etableret nye musiskale værker i grænselandet mellem genrer, samarbejdet med Steffen Brandt, ledet festivallen Klassisk på Kanten under Bornholms Teater og grundlagt The Piazzolla Orchestra, som hun to gange har gæstet Bergen Festspil med.

En råd tråd i Andrea Pellegrinis kunstneriske virke er folkeliggørelse og fortælling - at bringe den klassiske musik og æstetik ud over rampen i nye sammenhænge. Detfor var det, for hende, mere end oplagt at række ud til LiveStrings i forbindelse med julekoncerterne.

https://pelegrini.dk/about/

Portrætter: https://pellegrini.dk/photo-gallery/ 

LiveStrings er en strygekvartet, der er i front på alle landets scener – både på de rytmiske og de klassiske. De mange facetter gør LiveStrings til en af landets mest interessante klassiske ensembler, der formår at bevæge sig på tværs af genre, men altid med afsæt i den klassiske musiktradition og spillestil. Siden 2011 har de spillet og indgået i samarbejde med flere kunstnere, der bl.a. tæller udenlandske artister som Eminem (US), Kanye West (US), Michael Bublé (CDN) og danske artister som Quadron, Lukas Graham, Tina Dikow, Søren Huss, Outlandish, Bent Fabricius-Bjerre, Kwamie Liv m.fl.

Kvartettens musikere arbejder med den klassiske musik både som solister, i kammermusik - f.eks. i den prisvindende Nightinggale String Quartet og Trio Gemini - og i orkestersammenhæng, bl.a. ved Den Kgl. Opera i København, hos DR Radiosymfoniorkestret og Copenhagen Phil.

http://livestrings.dk/ 

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Andrea Pellegrini og LiveStrings' Julen har englelyd til fordel for TUBA

Nøgleord

Kontakter

For interviews, cases, fotos og yderligere kommentarer, kontakt konstitueret landsleder, Jann Sjursen, eller kommunikationsmedarbejder Sofie Kousgaard.

Billeder

Information om TUBA

TUBA
TUBA
Vesterbrogade 69, 1. tv
1620 København V

http://www.tuba.dk

TUBA Danmark er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge i alderen 14-35 år, som er vokset op i familier med alkoholproblemer eller stofmisbrug. I 2021 var 3.600 unge i behandling i TUBA. 927 fik hjælp af TUBAs onlinerådgivning. 2190 unge henvendte sig til TUBA for at få hjælp, og 1351 unge stod på venteliste til terapi.

Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn og unge under 18 år lever i familier med alkoholproblemer. Det er ca. to børn i hver skoleklasse.

Børn og unge, der vokser op i hjem præget af misbrug, oplever ofte fysisk og/eller psykisk vold samt har en forhøjet risiko for at blive udsat for overgreb og selvmordstrusler fra mor og far. Børnene fra disse hjem præges ofte af senfølger som PTSD, angst, depression, selvmordstanker og kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært.

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

At skrive gør en forskel for unge fra familier ramt af misbrug13.9.2022 15:40:44 CEST | Pressemeddelelse

På organisationen TUBA Danmarks skriveskole lærer unge, der er vokset op i hjem ramt af misbrug, deres stemme og følelsesliv bedre at kende. I skriveprocessen får de redskaber til at forvandle en opvækst, der ikke altid har været let, til litteratur, der kan gøre os alle sammen lidt klogere. Onsdag d. 14. september kl. 16-18 fejrer TUBAs Skriveskole årgang 21/22 deres antologi ved en reception på Gyldendal.

100 forældrepar får hjælp til at bryde den negative sociale arv17.8.2022 10:35:14 CEST | Pressemeddelelse

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 5,1 millioner kroner til en specialiseret indsats, der skal styrke 100 unge forældrepars individuelle og relationelle kompetencer. Indsatsen har fokus på forældrepar, hvor den ene eller begge er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Målet er, at erfaringerne skal munde ud i et målrettet kursusforløb, der kan komme mange flere forældrepar til gavn i fremtiden.

75 unge fra familier ramt af misbrug får fælles frirum på højskole i Svendborg i uge 285.7.2022 11:30:11 CEST | Pressemeddelelse

11. juli-15. juli mødes 75 unge ml. 18-35 år fra familier ramt af misbrug på TUBAs sommerhøjskole i Svendborg. Det er 6. gang, at TUBA, der hjælper unge med at bearbejde senfølger efter en barndom med forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug, afholder højskolen. "Når jeg er sammen med andre fra samme baggrund som mig, kan jeg mærke, hvordan det styrker mit selvværd og min tro på, at jeg er god nok, som jeg er," siger en af deltagerne.