To Aarhus-bureauer skaber fyrværkerikampagner i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen

”Det er selvfølgelig et tilfælde, at de to store kampagner i år er landet hos bureauer i Aarhus. Men ikke desto mindre var der i udbudsrunden ikke nogen tvivl om, at det var netop Envision og Montgomery, der havde de idéer, der lyste stærkest. Vi er meget tilfredse med resultaterne – og det er været en stor fornøjelse at samarbejde med begge bureauer”, siger kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Thorn.
Montgomery har skabt årets kampagne målrettet tilskuere til fyrværkeri. Hvert eneste år kommer tilskuere til skade, og undersøgelser peger på, at mange ikke overvejer, hvor risikofyldt det er at opholde sig udendørs uden beskyttelsesbriller, når der fyres op under krudtet. Derfor rammer Montgomerys kampagne tilskuerne i mellemgulvet med budskabet: ’Vil du selv se livet – eller skal andre se det for dig?’.
"Vi gør os altid umage med at finde det sweetspot, hvor grundig research og kreativitet smelter sammen i en kampagne, som skaber gehør og allerhelst en holdningsændring hos målgruppen", siger Anne Katrine Skole, som er strategisk kommunikationsrådgiver i det århusianske reklamebureau Montgomery og fortsætter: "Målet med kampagnen er, at vi alle lige tænker os om en ekstra gang, når vi har med fyrværkeri at gøre. Det sorte univers tvinger os til at skabe billeder for vores indre nethinde og dermed delvist sætte os ind i, hvor mangelfuldt livet er uden at kunne se sin nyfødte baby eller opleve andre af livets store øjeblikke".
Envision står bag kampagnen til de unge drenge, der løber med den noget kedelige førsteplads i skadestatiskkerne fra nytårsdøgnet. Envision har i deres tilgang til kampagnen været stærkt inspirerede af drengenes interesser inden for gaming og e-sport. De teamede derfor op med Astralis, for at oversætte de velkendte fyrværkeriråd, og gøre op med den kedelige beskyttelsesbrille:
"Årets fyrværkerikampagne til de unge er resultatet af en grundig indsigt i målgruppen, en fed kreativ idé og en overraskende aktivering" siger Thomas Søby Eskildsen, Chief Brand Officer hos reklamebureauet Envision og fortsætter: "Vi var meget bevidste om, at det kræver noget helt særligt at få unge i tale og endnu mere at få dem til at ændre adfærd. Derfor tappede vi ind i det, som unge elsker allermest og bruger allermest tid på - nemlig Gaming og E-sport og vi teamede op med nogle af deres største idoler, Counter-strike holdet Astralis. Målet med kampagnen er at forvandle beskyttelsesbrillen fra en kikset pligt til et eftertragtet must-have. Derfor lancerer vi også en specialdesignet beskyttelsesbrille "Face-Armor" i en limited edition på udvalgte net-cafeer".
Info om fyrværkeriskader
- Under nytårsdøgnet 2020/2021 kom 165 personer til skade efter brug af fyrværkeri i nytårsdøgnet
- 40% af de ramte var tilskuere
- 80% af skaderne gik ud over drenge og mænd
- Blandt de tilskadekomne børn havde halvdelen briller på, mens det kun var 20-25% blandt dem over 20 år
- Børn og unge under 25 år står for to tredjedele af alle skader (Børn u. 15 - 22%, 15-17 årige 15%, 18-25 årige 24%
- Under nytårsdøgnet 2020/2021 var der 11 børn og unge under 25 år der fik alvorlige skader
De fem fyrværkeriråd
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Gå aldrig tilbage til en fuser
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Sikkerhedsstyrelsens pressevagt på 22 38 44 51.
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


