Netkablet.dk

Tips til en god start på jobbet efter ferien

Del
Det kan være hårdt at starte op igen efter ferien. Disse tips hjælper dig til en god start.

For at se dette indhold fra www.fagmagasinet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Det er tid til at vende tilbage på arbejdspladsen og sige farvel til sol og strand for denne gang. Det betyder for de fleste en lidt større omvæltning, fordi de er blevet vant til sommerferiens dagligdag. Derfor kan de første uger efter endt ferie være hårde.

Fagmagasinet.dk har nedenfor samle nogle gode tips til at lette overgangen fra ferietiden til arbejdet.

Start i et lavt gear og prioritér opgaverne

Det er helt okay, at du ikke kører på fuldt blus den første dag. Start den første dag i lavt gear, hvor din primære opgave er at komme igang, og at få klaret nogle få vigtige opgaver.

Det kan være en god idé at bestemme sig for, hvor mange opgaver du vil løse om dagen. Det giver ofte et godt overblik, og kan lette arbejdsbyrden.

Giv plads til dårligt humør og ekstra pauser

Det er okay, at du ikke hjemvender til arbejdspladsen med højt humør. Giv plads til et ekstra suk, så længe det ikke går ud over dine kollegaer.

Hvis humøret hænger lidt ekstra, kan det være en god idé at skemalægge nogle korte pauser, hvor du kan få strukket kroppen eller få en kop kaffe.

Gå tilbage til gamle rutiner og vaner

Foretrækker du at starte i et lavere gear, vil det ofte give ro og stabilitet at vende tilbage til gamle vaner og rutiner.

Hvis du tænker, at dine gamle vaner og rutiner trænger til forbedring, så vent til uge to, så du ikke skal stresse og indøve nye mønstre lige med det samme.

Start med din indbakke

Start den første dag med at bruge 30 min på at få ordnet din mailbakke. Det kan være stressende med en fyldt indbakke, også selvom det primært er irrelevante mails.

Prioriter derfor at få clearet din mailbakke, inden du tager fat på nye opgaver.

Søvn og kaffe

Det er vigtig at være veludhvilet før jobstart. Det er derfor også en god idé, at man sørger for at være hjemme fra ferie mindst én dag før man skal i gang.

Hvis du er som danskere er flest, så start dagen med en kop af det sorte guld. Kaffe giver dig ikke kun energi i form af koffein, men det er også videnskabeligt bevist, at du bliver i bedre humør af det, hvis du er vant til at drikke kaffe.

Så tag en ekstra kop kaffe i den anledning.

Nøgleord

Links

Information om Netkablet.dk

Netkablet.dk
Netkablet.dk
Silkeborgvej 361
8230 Åbyhøj

60888822https://www.netkablet.dk

Fagmagasinet.dk er et uafhængigt magasin for lønmodtagere, jobsøgende og studerende. Få råd og tips om arbejdsliv, jobsøgning, karriere m.m.

Facts

Redaktør: Morten Storgaard, info@fagmagasinet.dk, +45 6088 8822
Startet:  2016


HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye