
Sådan spotter du falske e-mails og SMSer

Det bliver stadigt sværere at gennemskue falske e-mails og SMSer, som udsendes med skadelige hensigter.
Tidligere var forsendelserne ofte skrevet på engelsk eller på dansk med tydelige stavefejl. I dag er afsenderne blevet mere sofistikerede, og det kræver derfor flere forholdsregler at fange de skadelige e-mails og SMS'er.
Derfor har vi hos netkablet.dk samlet en række håndgribelige og letforståelige tips, til hvordan man som forbruger gennemskuer de falske e-mails og SMSer.
I tipsene nedenfor fokuserer vi udelukkende på e-mails, men de samme forholdsregler gælder SMSer.
1) Tjek links inden du klikker
Det er en god ide at tjekket linket inden du klikker på det. Linket kan typisk ses i nederste venstre hjørne af browseren, når musen holdes over linket (uden at der klikkes!).
Igen skal du tjekke at adressen matcher 100% med den korrekte adresse.
Du kan også højreklikke på linket, og kopiere det over på en ny tab uden at klikke på det. Her kan du se nøjagtigt hvor linket peger hen.
2) Send aldrig om personlige oplysninger på e-mail
Hvis du bliver bedt om at oplyse koder eller personlige oplysninger i en mail fra en offentlig instans eller din bank, kan du blot slette mailen med det samme.
Disse instanser beder aldrig om den slags informationer via e-mail og SMS.
3) Tjek afsenderens adresse en ekstra gang
Ofte udsendes falske e-mails fra domæner, der i høj grad minder om de rigtige. Men der vil typisk være ændret eller tilføjet et tegn.
Det er dog også muligt at forfalske afsenderadressen, så det ser ud som om e-mailen faktisk kommer fra et andet domæne.
Så du kan ikke være helt sikker, selvom adressen står korrekt.
4) Konkakt altid afsenderen når du er i tvivl
Har du modtaget en mail fra SKAT, din bank, NETS osv. så er det en god ide at konkakte dem, hvis du er i tvivl om hvorvidt den rent faktisk kommer fra dem.
Husk at besøge deres officielle hjemmeside for at finde det rette telefonnummer eller e-mail, da kontaktoplysningerne i e-mailen også kan være forfalskede.
5) Download ikke vedhæftninger
Virus og andre skadelige programmer installeres ofte via downloadning af vedhæftede filer.
Hvis du er i tvivl, skal du altid undlade at downloade vedhæftede filer. Det gælder også filer der ligner fotos, dokumenter, links osv.
6) Marker e-mailen som spam uden at åbne eller svare
Når en e-mail virker mistænkelig, er det bedste du kan gøre, at markere den som spam. Undlad at åbne den eller svare på den.
De fleste e-mailprogrammer fanger næsten alle skadelige e-mails, men ingen systemer er 100% sikre. Så hjælp e-mailprogrammet med at genkende skadelige e-mails, ved at markere dem som spam.
Derved fjernes e-mailen fra din indbakke, uden at du behøver at åbne den.
Hvis skaden er sket
Hvis du er kommet til at klikke på et link i en falsk mail, eller sende personlige oplysninger, bør du omgående tage nogle forholdsregler.
- Har du sendt bankoplysninger, skal du omgående spærre dine kort og kontakte din bank.
- Har du klikket på et link, skal du lukke browserprogrammet helt ned. Dette gælder også for kliks foretage via mobilen.
- Har du indbetalt penge, skal du straks kontakte banken, og bede dem annullere overførslen.
Kilde: Netkablet.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Netkablet.dk
BEMÆRK:
ønsker du en unik version af pressemeddelelsen? Vi laver gerne en version til jer, som er vinklet til jeres medie, eller blot unik.
----------------
Hos netkablet.dk arbejder vi med at formidle mobil- og internetteknologi på en letforståeligt måde. Vi tester de nyeste mobiler, apps, gadgets osv., og vi skriver åbent og ærligt, hvad vi mener. Vi er en flok nørder, som ikke kan få nok af tech og lækkert digitalt design. Derfor er vi altid i gang med at undersøge og afprøve de nyeste teknologier.
Med 40- 50.000 månedlige læsere er vi et af Danmarks største tech-medier.
Vi leverer i øvrigt indhold og nyheder til en række andre medier, og vi citeres ofte i større landsdækkende medier.
Følg pressemeddelelser fra Netkablet.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netkablet.dk
6 tips der gør din gamle smartphone hurtigere11.3.2019 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med disse enkle tips kan du forlænge levetiden på din smartphone.
6 måder vi lader mobilen på der forkorter dens levetid8.3.2019 10:31:38 CET | Pressemeddelelse
Mobilens batteri er ofte det første der ryger. Her er 5 gode tips til at lade den rigtigt, så den holder længere.
5 tips der får trådløst internet i hjemmet til at yde optimalt27.2.2019 13:37:45 CET | Pressemeddelelse
Det kan være svært at finde ud af hvor problemet ligger, når internetforbindelsen driller i husstanden. Her kommer en række praktiske tips til at finde problemet og få det løst.
5 tips til stærke passwords du kan huske26.9.2018 14:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Gode passwords med specialtegn og tal kan være svære at huske. Her er nogle tips til stærke passwords, som er lette at huske.
5 gadgets fra bl.a Apple og Google der floppede totalt19.9.2018 09:59:50 CEST | Pressemeddelelse
De store tech-giganter rammer ikke altid plet med deres nye produkter. Disse 5 devices solgte kun få eksemplarer, inden planerne blev skrottet.