Tine Smedegaard Andersen bliver ny vicedirektør på Nationalmuseet
9.2.2023 11:00:00 CET | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse

Nationalmuseet er i en rivende udvikling, hvor grundsøjlerne til fremtidens nationalmuseum er i færd med at blive lagt. Der arbejdes på museet med at kunne realisere planerne for et stort ombygningsprojekt, der skal være med til at forny publikumsoplevelsen for de danskere og turister, som besøger Nationalmuseet. En del af arbejdet indebærer et øget fokus på digitalisering, gæstens oplevelsesrejse samt Nationalmuseets bidrag til samfundet i form af formidling og forskning.
Tine Smedegaard Andersen skal med sin solide ledelseserfaring i kulturbranchen være en af de drivende kræfter i arbejdet med at Nationalmuseet når i mål med de store ambitioner. Det vil have en betydning både for de gæster, der kommer på Nationalmuseet, og for de danskere, der møder Nationalmuseet andre steder i samfundet gennem historisk viden, undervisning, podcast etc.
”Jeg har gjort mig en masse tanker om den opgave, der venter mig, og jeg glæder mig utrolig meget. Nationalmuseet har en helt enestående opgave og mission om at fortælle historie i nutid for mange mennesker. Jeg tager selvfølgelig mine tidligere erfaringer med mig ind i arbejdet, men først og fremmest vil jeg starte med at lære Nationalmuseet endnu bedre at kende ved at lytte til de mange kompetente mennesker, der arbejder på museet”, siger Tine Smedegaard Andersen.
Tine Smedegaard Andersen har været administrerende direktør for People’s i de seneste knap fire år, hvor hun har stået for en markant digital udvikling af forlaget. Tidligere har Tine Smedegaard Andersen været kulturdirektør og medlem af direktionen i DR. I denne periode var hun blandt andet ansvarlig for den populære historiske tv-serie Historien om Danmark, som blev udviklet i tæt dialog med Nationalmuseet. Tidligere har Tine Smedegaard Andersen også været direktør i Gyldendal-koncernen, og hun var fra 2017 til 2021 formand for museumsrådet på Nationalmuseet, der rådgiver Nationalmuseets direktion.
”Tine Smedegaard Andersen kommer til at styrke Nationalmuseets direktion, ikke mindst med sine erfaringer fra DR og forlagsbranchen med at gå fra analog til digital formidling. Vi glæder os også til at nyde gavn af Tines lange ledelseserfaring”, siger direktør på Nationalmuseet, Rane Willerslev.
Tine Smedegaard Andersen er cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1991. Hun overtager posten som vicedirektør på Nationalmuseet fra Anni Mogensen, der efter tre år som vicedirektør har fået en stilling som direktør på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Tine Smedegaard Andersens tiltrædelse på Nationalmuseet sker snarest muligt, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt.
Fakta om Nationalmuseet
Nationalmuseet ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har ligget siden 1849.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en Forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner. Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Kontakt
Kommunikationschef Cecilie Weinholt på cwe@natmus.dk eller 4120 6017
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Weinholt-LudvigsenKommunikationschefNationalmuseet
Tlf:41 20 60 17cwe@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Norse church ruin found in Greenland24.9.2026 05:00:00 CEST | Press release
The find of a skeleton reveals a hitherto unknown Norse church in southern Greenland, not far from Erik the Red’s settlement. The discovery broadens our knowledge about the society and power balance in Greenland at that time and may lead to more such finds in the future.
Kirkeruin fra nordboerne fundet i Grønland24.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fund af skelet afslører ukendt kirke fra nordboerne i Sydgrønland, ikke langt fra Erik den Rødes boplads. Opdagelsen gør os klogere på datidens samfundsudvikling og magtforhold i Grønland og kan måske føre til flere kirkefund i fremtiden.
4.500 year old food remains reveal sophisticated cooking in Early Bronze Age Syria14.9.2026 10:09:10 CEST | Press release
New research shows a sophisticated kitchen in ancient Syria dating back 4,500 years, featuring the use of two different types of cooking pots and a range of ingredients—such as goat, grain, and gazelle—as well as resin used as a spice.
4.500 år gamle madrester afslører avanceret madlavning i bronzealderens Syrien14.9.2026 08:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4.500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi.
Affald, brand og klimakrise: Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen28.8.2026 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


