Tillykke til hele håndbolddanmark
29.1.2023 22:30:12 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Danmark er verdensmester i håndbold for herrer. For tredje gang i træk. En fuldstændig enestående præstation, der får de store ord frem hos DIF’s formand, Hans Natorp.
”Jeg vil først og fremmest ønske de danske håndboldherrer og Dansk Håndbold Forbund et kæmpe tillykke med VM-titlen til. At blive verdensmester tre gang i træk er så bemærkelsesværdigt stærkt, at det næsten ikke kan beskrives. Det danske landsholds miks af rutinerede verdensklassespillere og unge talenter med helt unikke evner er fantastisk og kan især tilskrives et stærkt, solidt og struktureret talentarbejde i Dansk Håndbold Forbund,” siger Hans Natorp. DIF’s formand sender samtidig gyldne lykønskninger til resten af håndbolddanmark.
”VM-guldet er en sejr for hele håndbolddanmark. For de frivillige, for alle vores håndboldklubber og foreningslivet generelt. Det er ude i håndboldhallerne landet over, at vores danske håndboldstjerner er blevet grebet af sporten. Det er her, at frivillige trænere har hjulpet spillerne i med og modgang, mens de var helt små drenge. Og så må vi heller ikke glemme, at Danmark bare er en fantastisk håndboldnation, der elsker sporten og bakker landsholdet op på smukkeste vis. Det hele hænger sammen, og det gør mig stolt og glad som formand for Danmarks Idrætsforbund.”
Hans Natorp er også glad for, at Danmark allerede i fredags sikrede sig deltagelse ved OL i Paris i 2024.
”At håndboldherrerne nu er klar til OL i Paris 2024 er fantastisk. Det giver os optimale muligheder for at lave det optimale set-up for landsholdet i Paris. Vi glæder os usigeligt meget til at følge håndboldherrerne i Paris,” slutter Hans Natorp.
Yderligere information
Hans Natorp, formand i DIF, mobil 31 44 40 15
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job23.10.2026 15:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder til at åbne dørene for de unge, der står uden job og uddannelse. Startblokken er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF).
DIF Skole OL sætter bevægelse og fællesskab på skoleskemaet i 91 kommuner21.10.2026 09:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Bevægelse og klassefællesskab skal have plads i en travl skoledag. I denne uge går 1.350 indskolingsklasser fra 491 skoler i 91 kommuner i gang med DIF Skole OL. Færdige undervisningsforløb skal gøre det lettere for lærerne at sætte børnene i bevægelse og arbejde med klassens sammenhold.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
