Til kamp mod vreden i trafikken

De to organisationer bringer i anledningen af domsafsigelsen i den forfærdelige og tragiske sag om Andreas Byskov Sarbo, der blev dræbt under et cykelløb for børn og unge i foråret 2019, en fælles kronik i Jyllands-Posten i dag. Cyklistforbundet og Danmarks Cykle Union forholder i kronikken ikke sig til selve kendelsen. Begge organisationer har tillid til det danske retssystem og hverken kan eller vil gøre sig til dommere.

Trafik er levende mennesker
Men dommen er en anledning til at holde fast i det fællesmenneskelige udgangspunkt, når vi færdes blandt hinanden – ikke mindst i trafikken, fastslår Danmarks Cykle Unions formand, Henrik Jess Jensen.

- Trafik består af levende mennesker. Vi må alle tage ansvar for ikke at umenneskeliggøre andre i trafikken. Kynismen må ikke vinde, for så vil den livsfarlige, aggressive adfærd også vinde. Vi kan som samfund ikke acceptere, at mennesker skal dø, fordi nogle få individer ikke har respekt for menneskeliv, mister besindelsen bag rattet eller ikke har tid og overskud til at vise hensyn, siger Henrik Jess Jensen.

Cyklistforbundet og Danmarks Cykle Union ønsker især at sætte fokus på et område, som ikke har fået den opmærksomhed, det desværre fortjener – nemlig vejvreden. Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, efterlyser en holdningsændring.

- Hvor vigtige kampagner har gjort det både socialt og lovgivningsmæssigt uacceptabelt at køre påvirket eller at bruge mobiltelefon, mangler vi stadig at gøre det samme med den vrede, der får nogle trafikanter til at være aggressive – og i nogle tilfælde sætte andre menneskers liv og helbred på spil. Det bør være helt uacceptabelt, siger Klaus Bondam.

Tabet af en kulturarv
For Cyklistforbundet og Danmarks Cykle Union handler kampen mod vreden også om at sikre en vital del af den danske kulturarv – nemlig cykelkulturen. Cyklen en integreret del af den danske folkesjæl og tæller kun positivt i forhold til folkesundhed, klima og turisme, så uanset om man bruger cyklen til og fra arbejde, til motion, til konkurrence eller til at rejse, er det nødvendigt at fjerne frygten for vreden.

- De fleste af os bærer rundt på et fantastisk barndomsminde om at lære at cykle; den følelse af frihed det gav selv at kunne cykle til skole og hen til sine venner. Måske har man cyklet med sin forældre eller bedsteforældre i det danske sommerland. Alt det er vi ved at sætte over styr, fordi mange forældre frygter for deres børns liv ved at sende dem ud i trafikken – fordi de er bange for den ene vrede bilist, der kan ødelægge et liv, påpeger Klaus Bondam.

Bilister og cyklister er sammen i kampen mod vreden
For både Cyklistforbundet og Danmark Cykle Union er det helt centralt at understrege, at der ikke er tale om en konflikt mellem cyklister og bilister, som det alt for ofte er blevet fremstillet i medierne. Der er derimod tale om en kamp mod den lille gruppe af trafikanter, som lader irritation og vrede ende i aggressive og livsfarlige handlinger. Det er en kamp for, at almindelige trafikanter – bilister, cyklister, løbere, gående, ryttere til hest, hundeluftere eller folk med barnevogn, ældre og børn – skal kunne færdes trygt på vejene.

- Vi er nødt til som mennesker at gribe ind, når tonen er blevet så hadsk, at den får fatale konsekvenser i virkeligheden. Ligesom vi skal sige fra over for hadforbrydelser, vold og overgreb i alle andre sammenhænge, skal vi sige til hinanden, at det ikke er i orden at true og omtale andre trafikanter hadefuldt – hverken på vejene eller på de sociale medier. Irritation legitimerer ikke vold, slutter Henrik Jess Jensen.