Tidligere skoleleder skal udvikle Blå Kors' genbrugsbutikker på Sjælland
13.1.2022 10:31:18 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Blå Kors Danmark har i øjeblikket 55 genbrugsbutikker rundt i hele landet, men den sociale hjælpeorganisation vil gerne åbne flere på butikker på Sjælland og har derfor ansat Christian Bruun fra Græsted som funktions- og områdeleder i genbrug. Christian Bruun kommer direkte fra et job som skoleleder på Thomasskolen i Skovlunde.
Christian Bruun er uddannet lærer på Silkeborg Seminarium og har tidligere boet både i Aarhus og Silkeborg, hvor han bl.a. har været skoleleder i 15 år på friskolen Klippen tæt ved Silkeborg.
I dag bor den 53-årige Christian Bruun i Græsted nord for Hillerød og har de seneste fem år været skoleleder på Thomasskolen i Skovlunde.
"Jeg har i flere år drømt om at være med til at gøre en forskel for socialt udsatte, og det kommer jeg til med det her arbejde, så selvom jeg var glad for mit arbejde på Thomasskolen, så var jeg ikke i tvivl om, at det var nu, at jeg skulle gøre det, hvis det skulle være," siger Christian Bruun.
Flere butikker på vej
Overskuddet fra Blå Kors Danmarks genbrugsbutikker går til arbejdet blandt socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Og til at drive butikkerne har Blå Kors Danmark omkring 2.500 frivillige.
Det er da også netop de mange frivillige, der har Christian Bruuns særlige opmærksomhed.
"Jeg glæder mig til at lære de frivillige og deres udfordringer at kende og finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dem. Min vigtigste opgave bliver at være en god leder for de frivillige. Det er dem, der gør forskellen, det er dem, der gør, at vi får overskud i butikkerne, som vi kan bruge til at hjælpe mennesker," siger Christian Bruun.
Blå Kors Danmarks genbrugssektor har i mange år haft en enkelt funktions- og områdeleder på Sjælland, men med Christian Bruun opskalerer man nu til to.
"Jeg skal være med til at optimere de nuværende butikker, og så skal vi meget gerne i gang med at oprette nye butikker på Sjælland," siger Christian Bruun.
Sparsomt med fritid
Som skoleleder er det meget sparsomt med fritid, forklarer Christian Bruun med et smil - især når man ovenikøbet pendler, men den smule fritid, der trods alt har været, har Christian Bruun primært brugt på familien.
Derudover nyder Christian Bruun også en god cykeltur og har desuden været med i et socialt arbejde ud fra sin lokale kirke.
Christian Bruun har en kone og to hjemmeboende børn og har derudover også fire voksne børn, der ikke bor hjemme.
Kontakter
Christian Bruun, funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug, 31 39 21 02
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79
Billeder


Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
