Tidlig pension fremsat: Retfærdigt og økonomisk ansvarligt

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 18. november 2020 to lovforslag i Folketinget, som kommer til at påvirke mange danskeres pensionsalder. Det ene forslag indfører en ret til tidlig pension for personer, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv. Det andet regulerer folkepensionsalderen, som det blev aftalt med Velfærdsaftalen i 2006.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Ret til tidlig pension er en markant og mærkbar velfærdsforbedring for mange mennesker, som har haft lange og ofte fysisk hårde arbejdsliv. Det handler om større retfærdighed i vores pensionssystem, men også om økonomisk ansvarlighed. Tidlig pension er nøglen til at fastholde en folkelig opbakning til Velfærdsaftalen og princippet om, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Regeringens opbakning til Velfærdsaftalen byggede fra starten på muligheden for at gå på efterløn. Siden har de borgerlige i realiteten smadret efterlønnen. Det har skabt utryghed hos mange danskere, som vi har et ansvar for at gøre noget ved. Vi genskaber derfor med tidlig pension en væsentlig forudsætning for, at pensionsalderen kan stige med levealderen. Vi har ikke råd til andet – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Ret til tidlig pension er baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen. Man optjener anciennitet fra man er fyldt 16 år og frem til opgørelsestidspunktet. I 2022 kan man få tidlig pension i tre år, hvis man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at gå fra to eller et år før folkepensionen. Alderen for opgørelsen og antallet af år på arbejdsmarkedet vil følge med udviklingen i folkepensionsalderen.

Udbetaling Danmark skal administrere tidlig pension. Man kan begynde at søge fra 1. august 2021, og de første kan gå på tidlig pension fra 1. januar 2022.

I Velfærdsaftalen blev principperne for reguleringen af folkepensionsalderen fastsat. Folkepensionsalderen skal følge den gennemsnitlige levetid og reguleres hvert femte år med maksimalt et år ad gangen. Det skønnes, at den såkaldte levetidsindeksering af pensionsalderen styrker den finanspolitiske holdbarhed med ca. 52 mia. kr. årligt (2020-niveau).

I 2015 blev folkepensionsalderen hævet til 68 år med virkning fra 2030, og med det fremsatte lovforslag hæves den i 2035 til 69 år for alle, der er født efter den 31. december 1966. Om fem år – i 2025 – tages der stilling til den næste regulering.

Se lovforslagene her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830