Tid til handling - Økologisk Landsforening lægger an til en ambitiøs omstilling af landbruget, som får os i mål med klimaet
10.1.2020 06:00:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Erhvervsledere udpeget til at rådgive regeringen om klimainitiativer i fødevare- og landbrugssektoren ser hinanden i øjnene for første gang i dag. Danmark skal reducere klimagasudledninger med 70 procent inden 2030. Landbruget står for omkring en fjerdedel af udledningerne og er den sektor med det største klimaaftryk og dermed største potentiale for reduktioner. Økologisk Landsforening forventer, at partnerskabet vil udklække mange nye klimainitiativer fra branchen og sikre et ambitiøst klimapolitisk katalog til regeringen.
”Det er en fælles sag at løse klimaudfordringen, og vi glæder os til at bidrage med de mange klimaløsninger, som vi ser i landbruget. I Økologisk Landsforening ser vi frem til at samarbejde med hele fødevarebranchen om en ny klimapolitik og nye klimainitiativer, som kan bringe os i mål med Danmarks målsætning om 70 procents reduktion i klimabelastning i 2030” siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening og fortsætter
”Danmark skal være klimafrontløber og leverandør af de mest bæredygtige fødevarer i verden, og det er gennem markante partnerskaber og politik, at det bliver en realitet.”
Kort tid - mange forslag
Inden udgang af februar 2020 og som optakt til regeringens klimahandlingsplan skal partnerskabet aflevere sit bud på, hvilke branche- og politiske initiativer, der kan understøtte opfyldelsen af regeringens mål om 70 procents reduktion i 2030. Økologisk Landsforening har indsendt 12 initiativer, der skal hjælpe hele landbruget trække meget mere CO2 ud af atmosfæren, sænke udledning af klimagasser og motivere til klimavenlig mad i både offentlige køkkener, private spisesteder og de danske hjem.
”I Økologisk Landsforening lægger vi vægt på, at ambitionerne i fødevare- og landbrugssektoren skal være høje, og at alle i sektoren skal tage et medansvar. Forskning og økonomiske incitamenter skal også drive omstillingen, og vi vil arbejde for klimahandlinger, som samtidig giver sidegevinster for andre vigtige mål om mere natur, biodiversitet, rent drikkevand og sund mad. Det er vigtigt, at vi videreudvikler økologien, som del af løsningen på klimaet”, siger Helle Borup Friberg.
Økologisk Landsforening kigger frem mod 2050.
”Vi skal skrue på alle de knapper, der kan sænke klimaaftrykket fra landbruget og vores fødevarer her og nu, så vi når Danmarks mål for 2030. Men vi skal samtidig allerede nu lægge skinner ud til et klimaneutralt landbrug i 2050. Det kræver, at vi tør tænke i et ambitiøst redesign af fødevareproduktion, som får os helt i mål med klimaet, og skaber et fuldt bæredygtigt landbrug i Danmark. Det handler ikke om at gøre noget, men om at gøre nok, og i tide.”
For yderligere kommentarer og info:
Marendine Krainert Ladegaard, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 2016 4434
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
