Thisteds driftige taxavognmand er på vej med el-taxa nummer to

El-taxaer er ikke længere et sjældent syn. Faktisk kører der 1.000 af slagsen rundt på de på danske veje. Men indtil for nylig har el-taxaerne mest været at finde i de store byer, men det er på vej til at ændre sig flere steder.
Thisted er en af de byer, hvor elektriske taxaer nu gør deres indtog. Æren for den udvikling, kan i høj grad tilskrives en af de lokale taxavognmænd, Benny Hjorth.
I de seneste 18 måneder er tingene gået stærkt. Under Coronakrisen havde han en enkelt diesel-taxa kørende, og kunderne var så få, at arbejdet som vognmand var reduceret til et halvtidsjob. I dag har han fire vogne på gaden og beskæftiger syv chauffører.
”Jeg har kunne udvide min forretning her i Thisted, bl.a. fordi flere af mine kollegaer drosler ned på grund af alder”, forklarer vognmanden som baggrunden for udviklingen.
Thisteds første el-taxa
Vognmandens nyeste taxa kører 100% på strøm, og den er byens første el-taxa. Benny Hjorth har ikke fortrudt, at han er gået forrest på dette område:
”At skifte til el er som at åbne en ny spændende bog. Det er lidt som at køre limousine. Der er ingen vibrationer, hvilket kunderne også positivt bemærker. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, når man tilbringer en stor del af sin dag i en taxa, men at køre el-bil er vanedannende, og jeg føler det mindre stressende end at køre på diesel”, påpeger han.
Seks lynladere i Thisted til december
Man kan næsten ikke sige el-bil, uden at talen falder på muligheden for at nemt og hurtigt at kunne oplade. Det gælder måske i særlig grad for en el-taxa, der kører mange hundrede kilometer hver dag. Derfor er vognmanden tilfreds med, at der i Thisted snart er gode muligheder for at lynlade:
”Muligheden for at lynlade er en væsentlig faktor for nemt at kunne omstille til el. Den 1. december får byen hele seks lynladere, så timingen er god. Jeg tøver derfor ikke, og har allerede bestilt min el-taxa nummer to, der leveres til sommer”, slår han fast.
El-taxa i Thisted kan bestilles med app
Hvis man ønsker at køre med el-taxa i Thisted, kan man, ved at benytte Dantaxi-appen, prioritere el-taxa som foretrukne valg. Som eneste vognmand med el-taxa, kommer den mulighed selvklart Benny Hjorth til gode, men det er en fordel, han ikke tror, han beholder ret længe:
”Som fører af en el-taxa er min vogn opprioriteret til en tur, hvis kunden ønsker en el-bil. Men, vi skriver 2022, og der er en politisk dagsorden, at erhvervet skal være grønt. Det er et incitament til, at vi kommer ud af starthullerne. Jeg tror, at flere vognmænd i Thisted følger efter, og skifter diesel ud med el”, er vognmandens vurdering.
Benny Hjort har kørt taxa i 16 år. I de første tre år som chauffør og siden som selvstændig taxavognmand. I lighed med de øvrige taxaer i Thisted er vognmandens fire taxaer tilsluttet det landsdækkende taxaselskab Dantaxi. Hans nye el-taxa er en ud af næsten 400 el-taxaer i Dantaxi på landsplan.
Nøgleord
Kontakter
Presseafdeling kan kontaktes direkte på
Tlf:+45 28 40 51 48presse@dantaxi.dkRasmus KrochinKommunikationschef
Tlf:+45 28 40 51 48rs@moovegroup.comBilleder

Information om Dantaxi 4x48 A/S
Om Dantaxi
- I alt 1.800 taxaer er tilsluttet Dantaxi. Heraf er næsten 400 elektriske.
- Dantaxis app er den eneste landsdækkende taxa-app.
- App'en dækker fire ud af adresser i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Romans flotte taxa vækker opsigt1.9.2022 14:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Fra diesel- til ladestander: El-taxaer er ved at blive et almindeligt syn - også uden for de store byer. Taxavognmand i Billund, Roman Aghabyans, har for nylig omlagt driften til el, og hans nye taxa vækker opsigt i byen. Ikke mindst blandt turisterne.
Samme taxi-app i Danmarks 14 største byer15.7.2022 14:36:31 CEST | Nyhed
Dantaxi er netop kørt ind i Esbjerg, og dermed kan selskabets taxi-app bruges i de 14 største byer i Danmark.
Kortere ventetid på taxi med Dantaxi i Esbjerg14.7.2022 06:51:47 CEST | Pressemeddelelse
Lettere at få fat i en taxi i Esbjerg. Taxikunder i Esbjerg kender til at spejde forgæves efter en ledig vogn. Men nu har Dantaxi, der er Danmarks største taxiselskab, indgået samarbejde med lokale taxivognmænd i byen. Det er en god nyhed, for det bringer ventetiden på taxier i Esbjerg ned. Med Dantaxi i Esbjerg kan taxikunden med samme app bestille taxi i Danmarks 14 største byer.
Drop løbehjulet hvis promillen er for høj10.7.2022 20:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem Dantaxi og TIER udvides. Sommer og sol er for mange lig med fest og socialt samvær samt et glas eller to med familie og venner. Men bliver promillen for høj, skal man holde sig fra løbehjul og i stedet vælge taxi til hjemkørslen. Det mener TIER Mobility og Dantaxi, der råder over hhv. 800 el-løbehjul og 1.000 taxier i København og på Frederiksberg. Tiltaget mellem de tohjulede og de firhjulede hilses velkommen på Rådhuset.
Taxier melder klar til Roskilde Festival23.6.2022 10:04:26 CEST | Pressemeddelelse
De lokale taxichauffører melder klar til en udsolgt Roskilde Festival. Selskabet Dantaxi har indgået partnerskab med Roskilde Festivalen, og vil hente assistance fra nabobyerne for at klare efterspørgslen ved spidsbelastninger. Selskabet har indsat personale på taxipladserne for at hjælpe gæsterne med tryg taxikørsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum