The Raveonettes genopfører ‘Whip It On!’ på turné - 20 år efter dens udgivelse

The Raveonettes genopfører ‘Whip It On!’ 20 år efter dens udgivelse
Med debutpladen Whip it on! blev hele verdens ører med ét rettet mod det nye danske band The Raveonettes. Whip it on! blev med sit dogmatiske koncept og en knivskarp lyd, begyndelsen på den største rockbegivenhed i nyere dansk historie.
Efter 20 år er Whip it on! lige så præcis og kompromisløs som dengang. Og efter 5 års koncertpause svinger Sune og Sharin igen pisken med en serie jubilæumskoncerter i Danmark og USA.
"... Vi er utroligt glade for at Whip It On! stadig er en enorm inspirationskilde. Den plade bestod tidens prøve. Vi er ekstremt stolte af det album og vi glæder os meget til at spille det i sin helhed sammen med andre Raveonettes klassikere.” Sune & Sharin
Sune Rose Wagner (guitar og vokal) og Sharin Foo (bas, guitar og vokal) hentede i sin tid inspiration fra 1950’ernes amerikanske rock’n’roll, 60ernes pige grupper og surf guitaren fra Californien. Tilbage i 00erne var de en del af den nye garage rock bevægelse der talte bands som The Strokes, The Hives og The White Stripes. Deres unikke bidrag var især Wagner og Foos ‘vocal candy’: de komprimerede, modale, sødmefyldte dreng/pige harmonier der stod i stærk kontrast til et eksplosivt og dissonant lyd univers. The Raveonettes er siden blevet inspirationskilde for en lang række bands, og var ifølge NME med til at udløse den amerikanske pop renaissance der fandt sted i 10erne med bands som Best Coast, The Drums og Dum Dum Girls der fandt inspiration i Raveonettes’ klassiske pop sensibilitet.
The Raveonettes der har haft en solid og urokkelig kultfanbase lige siden de udgav deres første album, vil nu gerne fejre den lyd der startede det hele. Et af dogmerne for Whip It On!, var at alle sangene blev skrevet i den samme toneart, nemlig Bb mol, og det er i den toneart, at de igen drager ud for at åbne øjne og ører i ind- og udland.
Med sig har de det originale live band, bestående af Manoj Ramdas på guitar og Jakob Høyer på trommer.
Touren er som følger:
17.11 TURBINEN. Randers
18.11 SKRÅEN. Aalborg
19.11 TRAIN. Aarhus
08.12 POSTEN. Odense
09.12 TAPPERIET. Køge
10.12 GODSET. Kolding
14.12 STORE VEGA. København
Billetinformation:
Billetsalget starter fredag 19. august kl. 10.00 via de respektive spillesteders platforme.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Heidi DegnPromotionPDH Music
hd@pdh.dkBilleder
Information om PDH Music
PDH Music er et af Danmarks førende bookingbureauer med en lang række af Danmarks største artister og entertainere. Book artisten, foredragsholderen eller komikeren til dit arrangement hos os.
Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
Claus Hempler annoncerer nyt album og turné i 202626.11.2025 10:18:07 CET | Pressemeddelelse
I 2026 udgiver den kritikerroste sanger- og sangskriver opfølgeren til albummet ”Kuffert Fuld Af Mursten”.
LOVE SHOP ANNONCERER TOUR TIL FORÅRET 202619.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bandet udgiver samtidig nyt album og præsenterer ny guitarist.
GOBS UDSÆLGER “I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR” PÅ KUN 14 DAGE6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hitsinglen “Igen & Igen” feat. OneTwo topper samtidig airplaycharten, som den mest spillede danske sang.
GOBS annoncerer “I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR”9.10.2025 10:24:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny, intim og storslået koncertoplevelse – hvor kærlighed, tab og håb mødes i musikken.
Blæst annoncerer koncert i Store VEGA i kølvandet på stor sommerturné26.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blæst er klar til at vende tilbage til den ikoniske sal i Store VEGA i 2026. Det bliver efter et hæsblæsende år med store koncerter i ryggen, succesfulde udgivelser og ikke mindst bandets nyeste medlem SASO i front.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

