Von Quar spiller i KB Hallen og Train til efteråret
4.3.2026 08:00:00 CET | PDH Music | Pressemeddelelse
Oplev dansksproget hooligan-rock i euforisk storform, når Von Quar indtager Train den 31. oktober og K.B. Hallen den 7. november 2026!

Selvom Von Quar indtil videre kun har udsendt 6 officielle singler, er de allerede godt på vej til at blive et af Danmarks mest omtalte og eksplosive liveorkestre. Deres fanbase og hype er vokset markant på kort tid – drevet af kompromisløse koncerter, en helt særlig live-energi og en klar, ambitiøs musikalsk vision.
Bandet beskriver selv deres lyd som dansksproget hooligan-rock – inspireret af energien, sammenholdet og råbekulturen fra stadiontribuner og store sportsbegivenheder. Live forvandler Von Quar denne inspiration til euforisk ekstase: hypnotiserende synthflader, hårdtslående trommer, højtråbende vokaler og en massiv blæsersektion smelter sammen i et intenst og fællesskabsskabende udtryk. Det er musik, der ikke bare høres – den mærkes.
Bag projektet står mastermind Mikkel Øster, som har omsat sin ungdom på fodboldtribunerne til et musikalsk univers med tråde til både rock, punk og ravekultur. På scenen tæller Von Quar gerne så mange medlemmer, at det næsten føles som et helt fodboldhold, og netop det kollektive udtryk er kernen i bandets identitet.
Det seneste år har markeret en massiv opadgående kurve på succesbarometeret med udsolgte shows i Ideal Bar, to gange på Lille Vega og senest i Store Vega. Og i oktober sidste år væltede Von Quar P3 Guld med en regulær magtdemonstration af et show.
Von Quar udtaler:
- ”Vi har fået en rigtig dårlig idé. Fuldstændig. Til efteråret indtager Von Quar KB Hallen. Og Train. To spillesteder. Én idé: at finde ud af, hvor langt man kan presse dårlig dømmekraft, før noget knækker. Fodbold. Rock. Kærlighed. Samlet i én stor hal. Hvad kan gå galt?
Vi har aldrig været bange for noget. Ikke for hinanden. Ikke for publikum. Og slet ikke for at gøre det, man ikke burde gøre. Vi gør vores ting. Vi gør det, der føles rigtigt i vores små maver. Det er vildt. Det er stort. “it’s on the edge”, som man siger på engelsk. Men hvis det lykkes, så lykkes det, fordi vi gør det sammen. Basta!
Selvfølgelig tvivlede vi på, om vi kan spille KB Hallen og Train? Men inderst inde - i vores store hjerter - ved vi én ting: Det her bliver det øjeblik, hvor vi lever mere end nogensinde før. Sammen skriver vi historie. Om det bliver en triumf eller en katastrofe finder vi ud af bagefter.
Vi er Von Quar. Danmarks største band. (I antal).
Om Von Quar
Von Quar er et dansk liveband, der forener rock, punk og rave i det, de selv kalder dansksproget hooligan-rock. Med kun fire officielle singler har de allerede skabt massiv opmærksomhed for deres intense og fællesskabsdrevne koncerter. Frontet af Mikkel Øster er Von Quar kendt for stor sceneopsætning, stærk musikalitet og en kompromisløs live-energi
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
Anne Linnet gæster landets fire storbyer med Sange Til Livet Part 425.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Anne Linnet i landets fire største byer, når hun i efteråret 2026 turnéer med Sange Til Livet Part 4. Det firedelte værk har været på landevejen tre gange tidligere, og nu afrundes cirklen med en fjerde tour.
NIKOLAJ STEEN – SOLO | 25 ÅR SENERE7.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nikolaj Steen vender tilbage på scenen som sanger for første gang i 25 år. Med “Nikolaj Steen – Solo | 25 år senere” tager Nikolaj Steen på turné i få udvalgte danske byer i august / september 2026.
LAUST SONNE DRAGER PÅ SOLOTOUR FOR FØRSTE GANG I OVER 10 ÅR12.12.2025 09:58:56 CET | Pressemeddelelse
Laust Sonne er lige nu højaktuel med albummet ”Lost Son”. Som altid har multitalentet spillet og sunget alt selv på albummet. Men når han til foråret spiller koncerter, er det med et toptunet band i ryggen.
Claus Hempler annoncerer nyt album og turné i 202626.11.2025 10:18:07 CET | Pressemeddelelse
I 2026 udgiver den kritikerroste sanger- og sangskriver opfølgeren til albummet ”Kuffert Fuld Af Mursten”.
LOVE SHOP ANNONCERER TOUR TIL FORÅRET 202619.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bandet udgiver samtidig nyt album og præsenterer ny guitarist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum