Testindsatsen boostes til knap en halv million coronatest om dagen
Der er travlt på teststederne rundt om i landet pga. den stigende coronasmitte. Derfor opskalerer myndighederne nu kapaciteten for coronatest, så der samlet kan foretages 490.000 om dagen i det landsdækkende net af teststeder. Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget 330.000 test om dagen. Til at løfte opgaven har regionerne for nyligt fået hjælp af Beredskabsstyrelsen og Forsvaret.
Opskaleringen er fordelt således:
- PCR-kapaciteten opskaleres fra 170.000 til 190.000 test om dagen over den kommende uges tid.
- Hurtigtest opskaleres fra 200.000 til 300.000 test om dagen.
De private leverandører har to uger til at øge kapaciteten, men arbejdet går i gang allerede nu, og opskaleringen sker således løbende. Samtidig har regeringen besluttet, at hurtigtestindsatsen fortsætter frem til udgangen af marts 2022. Kapaciteten kan løbende tilpasses det aktuelle behov.
Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:
”Der er tryk på testsystemet, men der bliver arbejdet fokuseret på at få ventetiderne ned, og nu skruer vi igen op for antallet af test. De ansatte i regionerne løfter samtidig en stor opgave med vaccinationerne, så der er også rift om arbejdskraften. Derfor er det godt at se, at Beredskabsstyrelsen og Forsvaret træder til. Det stærke teamwork i testindsatsen på tværs af myndigheder, og mellem det offentlige og private, er helt uundværligt.”
For at afhjælpe presset på PCR-teststederne opfordres til, at PCR-test kun anvendes, hvis man har symptomer, er nær kontakt eller er testet positiv med en hurtigtest eller selvtest. Det gælder uanset, om man er vaccineret eller ej. Hvis man ikke er i den gruppe, så bør hurtigtesten bruges, f.eks. hvis man skal bruge en test for at få et coronapas. Hvis man gerne vil testes, men ikke hører til en af de ovenstående grupper, så kan man også tage en antigenselvtest.
Regionerne gør derudover opmærksom på, at har man bestilt en PCR-test, skal man komme til den rette tid, da der ellers opstår kø. Skal man ikke bruge sin PCR-bestilling, så husk også at melde afbud i systemet, så en anden kan få tiden.
I lufthavnen er der i forbindelse med reglerne om skærpede testkrav for passagerer på fly fra udvalgte lufthavne genoprettet de nødvendige testfaciliteter, som kan udvides efter behov.
Fakta:
Læs mere om, hvilken type test du skal benytte på coronasmitte.dk
Læs mere om Beredskabstyrelsens og Forsvarets hjælp med testindsatsen
Nøgleord
Kontakter
Camilla SvaneSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:23 42 46 59csh@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Nye anbefalinger: Sådan kommer myndigheder i gang med forsyningssikkerhed19.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Globale kriser, nedbrud i it-systemer, mangel på medicin og andre forstyrrelser i vores forsyningskæder. Aldrig har det været vigtigere, at danske myndigheder tager forsyningssikkerhed alvorligt. Derfor kommer Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu med konkrete anbefalinger til, hvordan myndighederne kan stå endnu stærkere til den næste krise.
Ny undersøgelse: Stort behov for styrket forsyningssikkerhed22.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
83 % af danske virksomheder og myndigheder ønsker bedre forsyningssikkerhed, når det gælder forsyningen af varer. Det viser en ny stor undersøgelse med næsten 3.000 deltagere. ”Danmarks sikkerhed er tæt forbundet med vores forsyningssikkerhed, så vi må alle i arbejdstøjet,” siger fg. direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Henrik F. Brodersen.
Erhvervsliv og det offentlige skulder ved skulder om forsyningssikkerhed13.11.2023 12:01:35 CET | Pressemeddelelse
Et solidt samarbejde mellem myndighederne og det private erhvervsliv er essentielt, hvis Danmark skal være bedre forberedt på nye forsyningskriser, hvor vores adgang til vigtige varer bliver udfordret. Nu tager Styrelsen for Forsyningssikkerhed derfor hul på et styrket samarbejde med Dansk Industri og Dansk Erhverv i et nyt Erhvervsforum for forsyningssikkerhed.
Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.
Fælles aftale om værnemidler sikrer frontpersonale i fremtidige sundhedskriser31.3.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem staten og Danske Regioner sikrer, at Danmark har mundbind, handsker og andre nødvendige værnemidler på lager til at beskytte personalet i sundhedssektoren og i ældreplejen i tilfælde af en ny sundhedskrise. Aftalen er baseret på erfaringerne fra covid-19.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum