Aarhus Universitet: Arts

Test skal støtte pædagogikken – ikke sabotere den

Del

De nationale test har mødt bred kritik, og politikerne har besluttet at skabe et nyt testsystem. Christian Christrup Kjeldsen, lektor og viceinstitutleder på DPU, mener, vi skal benytte lejligheden til at tænke nyt. Blandt andet skal testopgaverne være i tråd med den faglige virkelighed, eleverne møder i undervisningen, forklarer han i det nye nummer af Asterisk, der sætter fokus på test.

I ti år har de nationale test været en fast del af programmet for alle danske skoleelever. Og lige så længe har testene delt de skolepolitiske vande. På den ene side argumenterne for at styrke evalueringskulturen i folkeskolen med standardiserede test, på den anden side kritikken af testen: for at måle de forkerte ting og måle dem forkert eller upræcist, for at være ubrugelig pædagogisk, for at være et politisk styringsredskab, der gør mere skade end gavn ude i landets folkeskoler og ikke mindst for at mangle transparens. Men selve idéen om en national test ser ud til at være kommet for at blive. I februar 2020 vedtog Folketinget at udvikle og indføre et nyt og forbedret nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem. Men har vi overhovedet brug for test i skolen?

Ja, der har vi af flere grunde, forklarer Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning.

”Med test ønsker vi at give lærerne et didaktisk værktøj til at stikke en finger i jorden og se, hvordan eleverne responderer på undervisningen. Vi ønsker dels at kunne identificere elever, der ’hænger’ og har behov for særlig hjælp, dels at kunne få øje på undervisningsområder, der skal have særligt fokus eller en ekstra indsats. Vi ønsker at kunne give forældre en tilbagemelding på, hvordan deres børn klarer sig i skolen. Og vi ønsker at give politikere, myndigheder og forvaltninger mulighed for at følge med i, hvordan det går med grundskolen samlet set. Det har været diskuteret, om én og samme test kan tjene flere herrer. Men der er ikke nogen ’one size fits all’-løsning,” siger han.

Klogere på testen undervejs

I stedet bør der udvikles et samlet test- og evalueringsprogram med værktøjer, der hver især er anvendelige på forskellige områder i skolens hverdag, og som tilsammen kan give den indsigt, vi har brug for, mener Christian Christrup Kjeldsen. Et sådant program får man ikke fra den ene dag til den anden.

”I mit perspektiv er det derfor okay, hvis vi begynder ét sted og så lægger til hen ad vejen, hvis vi vel at mærke er indstillede på at revidere udgangspunktet, når vi bliver klogere undervejs. Min anbefaling er, at vi beslutter, på hvilke klassetrin og i hvilke fag vi som minimum vil teste – og så gør det ordentligt dér,” siger han.

Tættere på undervisningen

Indholdet i fremtidens test bør gentænkes, og det kræver enighed om, hvad det er for færdigheder og kompetencer, vi egentlig ønsker at teste, mener Christian Christrup Kjeldsen.

”En moderne test skal i langt højere grad, end vi ser i dag, afspejle det skolecurriculum, vi nu engang har vedtaget. Testopgaverne må være i tråd med den faglige virkelighed, eleverne møder i undervisningen,” siger han og peger samtidig på, at hvis fremtidens test skal tjene didaktikken, kræver det også større transparens:

”Det ville være ønskværdigt, hvis man efter hver testrunde kunne lægge opgaverne frem og få en faglig, didaktisk diskussion om, hvorvidt det er lykkedes at få opgaverne til at afspejle den skolevirkelighed, vi gerne vil teste. Når nu testen indgår som en central del af skolens praksis, når vi nu har tradition for brede politiske forlig om folkeskolen, og når dens opgave i øvrigt er at danne eleverne til demokratiske medborgere, så er det et problem, at opgaverne og de områder, man tester i, ikke kan diskuteres demokratisk.”

Test i sammenhæng

En model kunne ifølge Christian Christrup Kjeldsen være at teste dels i et kerne-curriculum, som alle elever skulle gennemføre, og dels inden for mere specifikke områder af curriculum, som udvalgte grupper af elever testes i. Og så bør man i langt højere grad teste på en måde, som spejler de sammenhænge, eleverne kender fra undervisningen.

”Vi lærer i sammenhænge, og vi underviser i sammenhænge – derfor skal vi også teste i sammenhænge,” siger han.

Selvom de nationale test afvikles digitalt, er opgaverne udformet sådan, at de lige så godt kunne have været løst som en klassisk papir og blyant-test, mener Christian Christrup Kjeldsen.

”Det er et spørgsmål om at tage online-testen et skridt videre og gøre brug af de særlige muligheder, computeren giver. Når eksperimentet fx er så vigtig en del af fysikundervisningen, bør en test i naturfag så godt det lader sig gøre i et online-univers, inkorporere nogle af de digitale laboratoriefaciliteter, der allerede findes som undervisningsform. Test bør være et billede af den undervisning, der faktisk foregår,” siger han.

Læs mere

Til artiklen bidrager også professor MSO Christian Ydesen fra Aalborg Universitet og Tine Nielsen, lektor på Københavns Universitet.

I det nye Asterisk kan du desuden læse om tværfaglige internationale test, diagnosetest, selvmonitorering og måleredskabet ECERS-3.

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nyt forskningsprojekt kan være med til at forudsige successen bag litterære værker24.9.2020 12:24:12 CESTPressemeddelelse

I et nyt forskningsprojekt skal kunstig intelligens beriges med forskning inden for litteraturvidenskaben. Formålet er at give en bedre forståelse af litterær kvalitet og dermed skabe et mere kvalificeret system til at vurdere litterære værker til gavn for både forlæggere, forfattere, bibliotekarer samt forskere. Projektet er støttet af VELUX-Fonden med 5.343.544 kroner.

Skolen har brug for reflekterende praktikere22.9.2020 14:48:26 CESTPressemeddelelse

Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Magasinet Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Stærke sociale og faglige fællesskaber er nøglen til gymnasieelevers trivsel14.9.2020 13:13:46 CESTPressemeddelelse

I Danmark er vi i stigende grad opmærksomme på unges trivsel og mistrivsel, og flere undersøgelser peger på bekymrende trivselsproblemer blandt de unge. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på elevtrivsel i gymnasiet. Følelsen af at høre til på sit gymnasie og gode relationer til lærerne og de andre elever er afgørende for trivslen – ikke blot socialt, men også fagligt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum