Land Have

Tendens: Havedyrkning hitter i daginstitutionerne

Del
Flere og flere danske daginstitutioner har fået øjnene op for havedyrkning som pædagogisk redskab. Børnene tager ejerskab og ansvar for afgrøderne og lærer, hvor grøntsagerne kommer fra.
En lang række afgrøder – for eksempel spinat, kinakål og majroer – kan man med fordel så i august. Foto: PR.
En lang række afgrøder – for eksempel spinat, kinakål og majroer – kan man med fordel så i august. Foto: PR.

I Naturbørnehaven Troldehøj indgår dyrkning af frugt og grønt i deres nye højbede som en del af den pædagogiske hverdag, og det er ifølge Land Have, der producerer højbede og plantekummer, langt fra et enestående tilfælde. De oplever nemlig en stærkt stigende interesse og efterspørgsel fra daginstitutioner over hele landet – navnlig på højbede.

Frugt og grønt kommer ikke fra køledisken

Der er væsentlig pædagogisk værdi ved at engagere børn i havedyrkning, og i Troldehøj er det en integreret del af børnenes hverdag fra marts til oktober. Her er børnene blandt andet med til at klargøre jorden, indkøbe og så frøene og naturligvis høste frugten af arbejdet.

– Vi lærer børnene om bæredygtighed, og at grøntsager og frugter ikke kun findes i køledisken i Brugsen. Børnene deltager aktivt, og det giver dem ejerskab. De får et ansvar i at passe og pleje afgrøder, og de får en sund forståelse af hele processen fra frø til spiring til høst, siger Mille Klitgaard, der er pædagog i Naturbørnehaven Troldehøj, og påpeger, at havearbejdet også er sundt for børnenes fysik.

– Det er jo hårdt arbejde at grave jord og flytte det fra det ene sted til det andet, og det er dejligt at se, at vi har super stærke og sunde børn i Troldehøj, som ikke er bange for at tage fat i skovlen og få sved på panden, forklarer hun.

Såning i august

Børnene i Troldehøj har blandt andet sået tomater, forårsløg, radiser, peberfrugter, squash og salater i deres nye højbede af råjern, og sammen med bedsteforældrene har de plantet blomster i højbede af lærketræ. Men hvis man endnu ikke er kommet i gang, kan man faktisk stadig nå at få børnene med i haven.

– Der er masser af afgrøder som for eksempel spinat, rucola, vårsalat, kinakål og majroer, som man med fordel kan så i august. Med lidt held kan man nå at høste lidt inden frosten, og ellers overvintrer de og er klar til tidlig høst i foråret. Løg kan også lægges i august, og hvidløg skal helst lægges i august for at nå at blive til noget næste år, forklarer Søren Sohl, der er partner i Land Have.

Nøgleord

Kontakter

Søren Sohl
Partner, Land Have
(+45) 23 63 61 72
soren@landhave.dk

Billeder

En lang række afgrøder – for eksempel spinat, kinakål og majroer – kan man med fordel så i august. Foto: PR.
En lang række afgrøder – for eksempel spinat, kinakål og majroer – kan man med fordel så i august. Foto: PR.
Download
Hos Land Have, der laver højbede og plantekummer, har man oplevet en stigende interesse blandt daginstitutioner for at dyrke frugt og grønt i højbede. Foto: PR.
Hos Land Have, der laver højbede og plantekummer, har man oplevet en stigende interesse blandt daginstitutioner for at dyrke frugt og grønt i højbede. Foto: PR.
Download

Links

Information om Land Have

Land Have
Land Have
Præstefælledvej 16
2770 Kastrup

23 63 61 72http://www.landhave.dk

Land Have blev stiftet i 2003 og producerer blandt andet modulopbyggede højbede, plantekasser og plantekummer. Samme år modtog virksomheden prisen for bedste idé og design på designmessen Formland for deres Land Højbede. www.landhave.dk

Følg pressemeddelelser fra Land Have

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Land Have

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye