
Mobile haver muliggør prestigebyggeri på Islands Brygge

I rammerne for ejendomsudvikling i Danmark er der to elementer: hvad lokalplanen foreskriver – og så beboernes ønsker. I et sjældent sammenfald mellem de to er behovet for grønne oaser midt i byen noget, der skaber enighed.
Det fortæller Jørgen Nonnemann, udviklingsdirektør hos ejendomsudvikleren Walls. Han er blandt de udviklere, som har fået ansvaret for boligudvidelsen på Islands Brygge i København, blandt andet med den ikoniske bygning Sfinxen.
– Et byggeri bare i glas og beton og uden en grøn kontekst fungerer ikke optimalt. Grønne pletter i byggeriet er nødt til at være tænkt naturligt ind fra starten af et projekt. Det afspejler sig også i den arkitektkonkurrence, som udviklerne afholdt forud for opstarten af projekterne. Dem der kan fremvise det rigtige mix af natur og kultur i et projekt, er ofte foran på point.
På Islands Brygge med et lille bebyggelsesareal og krav til vedligehold og brandveje er almindelige bede med træer og buske ofte ikke hensigtsmæssige. Derfor skal der tænkes ud af de traditionelle bede. Mobile højbede på hjul har vist sig at være en oplagt mulighed for et fleksibelt grønt islæt, som allerede har fået succes.
Højbede giver fleksibelt grønt
Det er løsningen fra danske Land Højbede, som er løbet med opgaven at bringe naturen ind i byggeriet. En opgave som opfinderen bag højbedene, Thule Jessen, er ganske bekendt med.
– I starten var det private eller restauranter, som udgjorde en stor del af vores kundebase, men de seneste år er flere entreprenører og bygningsudviklere også begyndt at henvende sig. Det drejer sig ofte om et stort behov for at skabe intime, grønne zoner i et byggeri, men uden pladsen til at plante en hel park, fortæller opfinderen bag og fortsætter:
– Med højbede kan man sikre nok dybde i mulden til såvel store buske eller træer, og samtidig kan planterne placeres – og omplaceres – så de skaber grønne kroge eller organisk afskærmning og privatliv midt inde i byen.
Sfinxen troner fra en grøn underskov
Naturafskærmning har også været nødvendigt for beboerne i stueetagen af det store prestigebyggeri Sfinxen, som Walls har færdiggjort. For selvom lejlighederne i toppen har udsigt til både Amager Fælled og havnen, så kan beboere og gående i stueetagen let tabe forbindelsen til naturen over for den imposante bygning.
– Bygningen fremstår meget stramt designet i aluminium og glas, den kan nærmest virke lidt kold udefra. Det kræver noget grønt at bløde bygningen op. Samspillet mellem de rustede højbede og planterne giver en behagelig kontrast til den skinnende bygning – og så er det rart at se, at her er en udvikler, som har haft en gennemgående tanke også med nabobygningen, der ligeledes benytter højbedene, siger Peter Høngaard, talsmand for beboerforeningen.
Sfinxen er omkranset af grønne afskærmninger på siderne, som både sikrer privatliv til beboere i stueetagen, og samtidig giver et tiltrængt grønt pust til dem, som færdes i vejniveau.
Nøgleord
Kontakter
Anne Holst Andersen
PR-ansvarlig, Land Højbede
(+45) 28 90 78 05
anne@landhave.dk
Billeder


Links
Information om Land Have
Land Have blev stiftet i 2003 og producerer blandt andet modulopbyggede højbede, plantekasser og plantekummer. Samme år modtog virksomheden prisen for bedste idé og design på designmessen Formland for deres Land Højbede. www.landhave.dk
Følg pressemeddelelser fra Land Have
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Land Have
Efterårskulden kommer: Fire gode råd til at gøre højbedet vinterklar14.9.2020 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er den lumske tid i haven, hvor kulde og sjap erstatter solskinsvarmen. Havearbejdet slutter dog ikke her, hvis planterne skal have en chance for succes til foråret. Haveekspert guider til en sund efterårshave.
Skab overblik i køkkenhaven nu: Sådan kommer du i gang6.5.2020 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er tiden til, at alle køkkenhaveentusiaster skal i gang med priklinger, udplantninger og planen for årets høst. Du kan nå det endnu. Haveekspert guider til succes med køkkenhaven.
Flere bygherrer kræver grønne bede og natur i byggeriet27.4.2020 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggebranchen har alene de sidste fire år knap fordoblet omsætningen i nybyggeri. Men ikke kun glas og beton skyder op på landets byggepladser, også det grønne islæt gør i stigende grad sit indtog.
Hver tredje dansker stresser over haven: Sådan justerer du haveambitionerne2.8.2019 09:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Haven er den grønne oase, som giver husejerne adgang til frisk natur lige uden for døren. Alligevel byder haven ikke kun på afslapning, men også en snert af stress, dårlig samvittighed og bekymringer.
Mobil havetrend: Hæk og bede skal på hjul19.12.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Buske og bede skal være mobile, så det altid er nemt at nyindrette de udendørs arealer. Virksomheden Land Have har oplevet en fordobling i salget af højbede og plantekasser på hjul i forhold til sidste år.