Telmore

Telmore skruer op for underholdningen i nyt partnerskab med Netflix

Del
Der bliver fremover endnu mere underholdning i verdensklasse i Telmores Play pakker. Fra i dag har både nye og eksisterende kunder mulighed for at vælge Netflix som en del af deres abonnement. Med verdens førende streamingtjeneste ombord fortsætter Telmore med at levere på strategien om at styrke underholdningen og tilbyde mere end blot et mobilabonnement.
Netflix er fra i dag en del af Telmore Play.
Netflix er fra i dag en del af Telmore Play.

Telmore løfter i dag sløret for et nyt strategisk partnerskab med Netflix, der træder ind i selskabets digitale underholdningsprodukt: Telmore Play. Partnerskabet skal styrke Telmores ambition om at være det stærkeste brand i markedet med fokus på at levere den bedste digitale underholdning on demand til danskerne. For Netflix er samarbejdet det første af sin slags i Norden.

Den nye portefølje betyder blandt andet, at kunderne nu kan opgradere deres eksisterende Telmore Play pakke til også at inkludere Netflix. I forvejen er stærke digitale tjenester som Viaplay, TV2 Play, HBO Nordic, Bookmate og Telmore Musik allerede tilgængelige i Play universet.

"Netflix er den absolut største spiller på streamingmarkedet, og med det ny samarbejde får vi et endnu stærkere og attraktivt produkt, der giver vores kunder adgang til digital underholdning on demand i absolut verdensklasse,” siger Henrik Lehman, der er direktør i Telmore.

Hos Netflix er der ligeledes stor begejstring for den nye aftale, og for at kunne invitere netop Telmores kunder med ind på danskernes foretrukne streaming-platform.

"Vi er enormt stolte over, at Netflix har indgået dette samarbejde med Telmore, og at vi nu er en del Telmores brede produktportefølje. Samarbejdet sikrer, at Telmores kunder fremadrettet får nemmere adgang til vores danske - såvel som vores internationale indhold, og kan se populære titler som The Rain, LCDP, Tiger King og Stranger Things, som en integreret del af deres mobilabonnement, siger Patrick Danckwardt, Head of Business Development hos Netflix Nordics.


Den foretrukne partner for streaming tjenester

Telmore har mere end 700.000 kunder, og heraf har ca. en tredjedel et abonnement med adgang til underholdningstjenester. At kunne tilbyde kunderne mere end blot et mobilabonnement har altid været kernen i Telmores ambition, og den ambition skal indfries ved at gøre Telmore til den foretrukne partner for de store underholdningstjenester.

"Vi har en klar strategi om at gøre Telmore Play tungere og mere fokuseret på streamingbaseret underholdning. Den strategi leverer vi nu igen på ved at indgå samarbejde med Netflix, der dermed bliver den tredje store internationale streamingtjeneste, vi tilbyder kunderne adgang til. Det ligger dybt i vores DNA at tilbyde kunderne mere end bare et mobilabonnement, og det er vigtigt for os hele tiden at kunne tilbyde de bedste digitale underholdningsprodukter til danskerne”, fortæller Henrik Lehman.

Samarbejdet med Netflix kommer efter at Telmore sidste år lavede en anden markant oprustning på underholdning ved at indgå partnerskab med den store nordiske streamingtjeneste Viaplay. Nu kommer så Netflix ombord, og Telmore konsoliderer dermed sin position som den foretrukne partner for streamingtjenesterne blandt teleselskaberne.

Telmore Play kommer fremover i fem forskellige pakker, og priserne for pakkerne med Netflix varierer fra 299 til 399 kr/md, hvor sidstnævnte udover det fulde udvalg af underholdning også som noget helt nyt indeholder fri data.

Se og læs mere om Netflix i Telmore Play-produkterne på telmore.dk.

For mere information, kontakt

TDC Presse: 70 20 35 10  

Om Telmore

Telmore blev oprettet i 2000 og var det første danske online teleselskab. Produkterne er mobilabonnement med og uden underholdning, mobilt bredbånd og mobiltelefoner. I dag er teleselskabet en del af TDC Group/Nuuday, og med det følger adgang til TDC´s 4G-netværk, som er med til at give Telmores 700.000 kunder Danmarks bedste mobilnetværk.

Om Netflix

Netflix er verdens førende streamingtjeneste for underholdning med 183 millioner betalende medlemmer i over 190 lande, som ser serier, dokumentarer og spillefilm i en lang række genrer og på en lang række sprog. Netflix-medlemmer kan se alt det, de vil – når som helst, hvor som helst – på enhver skærm med internetadgang og starte, pause og genoptage serier og film helt uden reklamer eller forpligtelser.

Kontakter

Billeder

Netflix er fra i dag en del af Telmore Play.
Netflix er fra i dag en del af Telmore Play.
Download

Information om Telmore

Telmore
Telmore



Om Telmore
Telmore startede den 31. oktober 2000, som det første danske online teleselskab. I dag er Telmore en del af Nuuday, hvilket giver Telmores flere hundredetusind kunder Danmarks bedste netværk. Telmore er dog meget mere end et mobilabonnement. Med abonnementet Telmore Play får man som kunde adgang til et univers af streaming og underholdning med Netflix, HBO Max, Viaplay, Telmore Musik og meget mere.

Læs mere om Telmore på telmore.dk.

Følg pressemeddelelser fra Telmore

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telmore

Telmore går igen forrest for at give danskerne endnu mere frihed til at vælge streaming20.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sidste år gik mobilselskabet Telmore forrest på det danske marked ved at give kunderne muligheden for helt selv at vælge, hvilke streamingtjenester man ønsker at mixe med sit mobilabonnement – og det har vist sig, at være lige hvad kunderne efterspurgte. Nu sammensætter 80% af Telmores kunder deres Telmore Play pakker selv, men der er appetit på endnu mere valgfrihed. Derfor åbner Telmore nu op for endnu en kombinationsmulighed, hvor man kan nøjes med tre streamingtjenester til en samlet lavere pris.

Telmore tager underholdningen til nye højder og lancerer næste generation af Telmore Play10.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Telmore var de første til at kombinere mobiltelefoni med on demand underholdning under konceptet Telmore Play. Nu driller frontløberen endnu engang markedet og lancerer frit valg i næste generation af det populære underholdningsunivers. Dermed fortsætter Telmore med at levere på strategien om at være den foretrukne on demand underholdningspartner for danskerne og tilbyde mere end bare et mobilabonnement.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye