Telia Danmark

Telia ansætter Eva Lundgren som Brand- & Marketingdirektør

Del
Telia Danmark har ansat Eva Lundgren som teleselskabets nye Brand- & Marketingdirektør. Eva tiltræder den 1. juli 2022, hvor hun får det overordnede ansvar for Telias tre brands, der tæller Telia på privat- og erhvervsområdet samt Call me.
Telias nye Brand- & Marketingdirektør, Eva Lundgren, starter i rollen den 1. juli 2022
Telias nye Brand- & Marketingdirektør, Eva Lundgren, starter i rollen den 1. juli 2022

Eva har mere end 20 års erfaring med marketing. Hun kommer fra en stilling som Group Marketing Director i Bellagroup, og har tidligere bl.a. været Head of Marketing Effectiveness, Planning and Creative Brand Development i Thomas Cook Northern Europe samt Head of Brand & Marketing i Spies A/S, hvor hun stod bag den prisvindende kampagne ”Do it for Denmark”.

Hos Telia kommer Eva til at arbejde tæt sammen med de øvrige salgs- og servicekanaler for at sikre gode kundeoplevelser og med ansvaret for at styrke Telias brands og positioner på markedet. Sidste år relancerede Telia de tre brands, så de står skarpt i markedet med Telia Privat, der dækker familiens behov for mobiltelefoni, internet og underholdning, Telia Erhverv til de danske virksomheder samt lavprisselskabet Call me.

”Eva er en innovativ, kreativ og modig marketingprofil med mange interessante erfaringer og successer i rygsækken. Hun er rutineret i at balancere branding- og kampagneaktiviteter i konkurrenceintensive brancher. Jeg glæder mig at få hende ombord,” siger Lone Hendriksen, direktør for Telias danske privatmarked.

Gennem hele karrieren har Eva været med til at udvikle kommercielt succesfulde brands. Hun har bl.a. erfaring med kunderejser, digitale løsninger, branding, medieplanlægning og kreativ produktion.

”Jeg ser frem til at starte i rollen som Brand & Marketing Director i Telia, hvor hverdagen byder på talrige taktiske indsatser samt den langsigtede opgave med at bygge stærke brands. Jeg vil bidrage med et stærkt kundefokus, en innovativ tilgang tilsat en god portion mod, for at vi som team kan skabe resultater på både kort og længere sigt.”

Uddannelsesmæssigt har Eva en Cand. Merc. i Marketing fra Copenhagen Business School suppleret med bl.a. en elitecoach-uddannelse fra Team Danmark.

Se hele Eva Lundgrens profil på Linkedin: https://dk.linkedin.com/in/eva-lundgren-9b5a8b3

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Telias nye Brand- & Marketingdirektør, Eva Lundgren, starter i rollen den 1. juli 2022
Telias nye Brand- & Marketingdirektør, Eva Lundgren, starter i rollen den 1. juli 2022
Download
Lone Hendriksen, direktør for Telias danske privatmarked
Lone Hendriksen, direktør for Telias danske privatmarked
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse

I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye