Tekniske uddannelser i akut mangel på studerende

Det samlede optagelsestal på de videregående uddannelser er væsentlig lavere end de seneste år. Det viser nye tal fra Forsknings- og Undervisningsministeriet. Et af de områder, hvor det går den forkerte vej, er indenfor de tekniske uddannelser – med et fald på cirka 11 procent i forhold til 2021.
”Det er ikke overraskende. Men udviklingen er stadig stærkt bekymrende. Faldet skyldes formentlig den aktuelle højkonjunktur og høje beskæftigelse i bl.a. industri- og installationsbranchen, vigende søgning til velfærdsuddannelserne samt de senere års store optag under coronapandemien, hvor rekordmange unge startede på en videregående uddannelse,” vurderer Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.100 virksomhederne indenfor el, vvs og metal.
Han peger også på den politiske reduktion i 2022 af optaget på de engelsksprogede uddannelser, som især har ramt de vigtige erhvervsakademiuddannelser.
”Udviklingen er ekstra problematisk i en tid, hvor der i høj grad er brug for dygtige hænder og hoveder til den grønne omstilling,” siger Jørgen Prosper Sørensen, og uddyber:
”Vores medlemsvirksomheder har travlt og har et stort behov for dygtige medarbejdere med tekniske kompetencer til arbejdet med hele den grønne omstilling, omstillingen til bæredygtig produktion og den generelle håndtering af den teknologiske og digitale udvikling i det danske samfund. Derfor skal vi have endnu mere fokus på at tiltrække gode og motiverede studerende til disse erhvervsakademiuddannelser.”
Brug for bred indsats
Han anerkender, at der også er udfordringer med søgningen til andre uddannelsesområder – ikke mindst indenfor velfærdsuddannelserne.
”Men i bestræbelserne for at rette op på problemerne dér, er det vigtigt, at man ikke overser de erhvervsrettede STEM-uddannelser, der efterspørges i brancher, som netop understøtter og finansierer hele vores velfærd,” siger Jørgen Prosper Sørensen.
Derfor opfordrer han også de unge, som i første omgang har fået afslag på deres drømmeuddannelser, til at vende blikket mod de tekniske uddannelser, hvor der fortsat er ledige pladser.
”Det er samtidig vigtigt, at regeringen og Folketinget i efterårets trepartsforhandlinger sætter fokus på hele efter- og videreuddannelsesområdet for at fremme livslang læring. Vi står overfor et travlt arbejdsmarked, hvor der nu og her er et stort behov for at man i eksempelvis metalindustrien og installationsbranchen løbende opkvalificerer den eksisterende arbejdsstyrke til den hastige teknologiske og digitale udvikling. Derfor SKAL vi have mere fokus på også hele efter- og videreuddannelsesområdet,” siger Jørgen Prosper Sørensen.
<Fakta om søgningsnedgangen>
- Optaget på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics) er faldet med cirka 10 procent siden sidste år.
- Det største fald ses på STEM-erhvervsakademiuddannelser, hvor 426 færre er optaget i år end i 2019. Det svarer til et fald på 15 procent.
- En relativt stor andel af dette fald kan tilskrives færre optagne på engelsksprogede STEM-uddannelser, hvor der i 2022 er optaget 352 færre end i 2019, svarende til et fald på 93 procent.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 28 51 71 25
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Ny vej styrker Danmarks grønne konkurrencekraft31.10.2025 13:03:27 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om at udvide vejnettet til Esbjerg Havn er et afgørende løft for den danske vindindustri og for Danmarks position i et trængt marked, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Vestjylland viser vejen: Flest unge i fritidsjob29.10.2025 11:40:50 CET | Pressemeddelelse
Næsten hver anden ung i Vestjylland har et fritidsjob – og det er markant flere end i resten af landet. Tallene glæder erhvervsorganisationen TEKNIQ, for fritidsjob er et vigtigt skridt mod både erhvervserfaring og uddannelsesvalg
Nordjylland viser vejen: Mange unge i fritidsjob29.10.2025 11:39:28 CET | Pressemeddelelse
Nordjylland er et af de steder i landet, hvor flest unge har et fritidsjob. Tallene glæder erhvervsorganisationen TEKNIQ, for fritidsjob er et vigtigt skridt mod både erhvervserfaring og uddannelsesvalg.
Sydjylland viser vejen: Mange unge i fritidsjob29.10.2025 11:38:23 CET | Pressemeddelelse
Næsten hver anden ung i Sydjylland har et fritidsjob – og det er markant flere end i resten af landet. Tallene glæder erhvervsorganisationen TEKNIQ, for fritidsjob er et vigtigt skridt mod både erhvervserfaring og uddannelsesvalg.
Bornholm viser vejen: Mange unge i fritidsjob29.10.2025 11:36:53 CET | Pressemeddelelse
Næsten hver anden ung på Bornholm har et fritidsjob – og det er markant flere end i resten af landet. Tallene glæder erhvervsorganisationen TEKNIQ, for fritidsjob er et vigtigt skridt mod både erhvervserfaring og uddannelsesvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum