TEKNIQ Arbejdsgiverne: Regeringens energiløsning må ikke ende som Corona-støttepuljernes papirtigre
14.9.2022 13:34:38 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
- Det er en hårfin balance, regeringen forsøger at finde mellem at sikre likviditet til et erhvervsliv, som er hårdt presset af tårnhøje energipriser – uden at måtte skubbe til inflationen eller sætte det stærke fokus på energibesparelser over styr. Flere virksomheder er økonomisk pressede, så diagnosen er korrekt, men kuren fra regeringen er ikke nødvendigvis den rette, siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Reaktionen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er Danmarks tredjestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, kommer efter at regeringen i dag præsenterede en model, der skal afhjælpe danskernes og SMV’ernes økonomiske belastning under energikrisen. Der lægges op til en indefrysnings-model, hvor stigninger ud over niveauet for el, gas og fjernvarme i efteråret 2021 kan udskydes til betaling, når energipriserne igen er normaliseret.
Troels Blicher Danielsen peger i den forbindelse på, at modellen ikke må blive et af de bureaukratiske ’støttemonstre’, som vi lærte at kende under Corona-epidemien.
- Det er fint at gøre noget for at sikre, at virksomhederne har likviditet til at kunne klare sig igennem den hårde tid. Men det er lige så vigtigt, at regeringen gør det nemmere for virksomhederne at producere deres egen energi via eksempelvis solceller på tage, hvor reglerne i dag er vanskelige at forstå og begå sig i og ofte uhensigtsmæssigt skruet sammen, siger den administrerende direktør.
- Samlet håber vi, at det bliver muligt at skabe en ordning, som administrativt giver mening, og som ikke ender som Corona-støttepuljernes papirtigre, siger Troels Blicher Danielsen.
EU har i dag foreslået at afsætte godt 1.000 mia. kr. til energiomstilling. Initiativet skal blandt andet finansieres ved at inddrage dele af de store overskud – også kaldet tilfældighedsgevinster – som europæiske energiproducenter med lave produktionsomkostninger har udsigt til midt i energikrisen. TEKNIQ Arbejdsgiverne slår på tromme for, at den danske bid af kagen bruges på at omstille virksomhederne til det grønnere.
- Det er helt oplagt, at energimidler skal bruges til energiinvesteringer. Derfor vil vi stærkt anbefale, at EU-midlerne her i Danmark bliver ført ud til virksomhederne og brugt til investeringer i grønne løsninger. Det bør ske i en enkel model uden forsinkende bureaukrati. Det vil kunne betyde en markant styrkelse af den grønne omstilling med virksomhederne i front, siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Kontakter
For yderligere kontakt venligst kommunikationschef Jonas Forup, jof@tekniq.dk, +45 28301544.
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum