TEKNIQ Arbejdsgiverne: Klimaplan er effektiv handling med indlagte benspænd
20.5.2020 14:13:21 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Regeringen kunne i dag præsentere udspillet til første del af den klimahandlingsplan, der skal sætte yderligere gang i den grønne omstilling i Danmark. Udspillet betyder blandt andet, at der skrues op for tempoet, når det gælder udfasningen af oliefyr og naturgas til opvarmning.
”Det er positivt, at der arbejdes med en forholdsvis kort tidshorisont – eksempelvis for tilskudspuljerne til udfasningen af oliefyr og naturgas. Det betyder, at regeringen lægger op til, at der skal fart på, samtidig med at det på et senere tidspunkt skal drøftes, hvad man skal gøre efter 2024 for at komme helt i mål,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han understreger dog det problematiske i, at regeringens udspil lægger så meget vægt på abonnementsordninger, når det gælder om at støtte overgangen til varmepumper.
”Vi er stærkt bekymrede for, at regeringen lægger op til at massivt at støtte varmepumper på abonnement, som kan være konkurrenceforvridende. Samtidig har denne løsning vist sig at have overordentligt vanskeligt ved at levere varmepumper i stor skala,” siger Troels Blicher Danielsen.
Samtidig mener han, at opbygningen af boligejernes tilskudsmuligheder i den nye klimahandlingsplan er unødigt indviklede og bureaukratiske.
”Det ser ud til, at man kobler tilskuddene op på bygningspuljen, som er administrativ meget tung for boligejerne,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:
”I det hele taget savner vi lidt flere nytænkende løsninger. Det virker, som om regeringen primært har udvidet de eksisterende støtteordninger uden at gøre det lettere at benytte dem. Med det nuværende set-up risikerer vi at tabe de gode intentioner,” siger Troels Blicher Danielsen.
”Danskerne vil gerne hjælpe med til at forbedre klimaet og reducere CO2-udledningen. Men det kræver, at de økonomiske støttemuligheder er gennemskuelige og tilgængelige. Og i den henseende har regeringens udspil altså nogle svagheder. Det er fornuftigt at tænke energieffektiviseringer sammen med konverteringer, men man risikerer at gøre projekterne så store, at mange bygningsejere enten ikke har råd til eller kan overskue et sådant projekt,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum