Tegneworkshop – skab din egen superhelt

Bodil Bang Heinemeier kommer til Næstved Bibliotek og holder foredrag og workshop om superheltetegninger. Der bliver mulighed for at høre, hvordan Bodil arbejder og se nogle af de illustrationer, hun har lavet. Der vil også være tid til selv at prøve kræfter med at skabe og tegne sin egen superhelt.
Hvordan ser din superhelt ud?
Alle superhelte har en hemmelig identitet, særlige styrker, en svaghed og et rammende navn. Hvordan skal din superhelt være? Det får du ideer til i denne workshop, som også kickstarter en konkurrence, hvor vinderen får lavet sin superhelt om til en sej plakat, tegnet af Bodil.
Bodil Bang Heinemeier er uddannet animator, fra Animationsværkstedet i Viborg. Hun har arbejdet som animator i både Danmark og udlandet indtil 2011, hvor lysten til at blive illustrator måtte forfølges. Siden har hun illustreret en mængde børnebøger for Høst og Søn, Alvilda, Gyldendal og Carlsen. Det er blevet til flere børnebogsserier med så forskelligt indhold som rasende zombier, søde piger med venindeproblemer og eventyrlige monstre. Særlig kendt er nok hendes superheltetegninger fra serien ”De Unge Helte” af Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen.
Deltag i konkurrencen
Konkurrencen om at få virkeliggjort sin egen superhelt på en plakat løber i tre uger. Først derefter trækkes en vinder. Det er muligt at deltage i konkurrencen, selvom man ikke har deltaget i workshoppen. Få udleveret konkurrencebetingelserne på dit lokale bibliotek.
Kom og vær med til dette fantastiske og unikke arrangement. Workshoppen er for børn og unge mellem 9 og 15 år. Den afholdes på Næstved Bibliotek lørdag den 25. marts kl. 10.30-11.30. Pris: 20 kr. Bestil din billet på www.naesbib.dk
Der er givet tilladelse til brug af vedhæftede billeder.
Kontakter
Martin Vinther MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884131marvma@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Stjernernes vilde liv9.3.2023 11:06:24 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 28. marts kl. 19.00-21.00 kan du på Næstved Bibliotek høre et foredrag om astronomi med adjunkt i astrofysik Mia Sloth Lundkvist og professor i astrofysik Hans Kjeldsen. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Udstilling med Næstved Fotoklub7.3.2023 09:58:59 CET | Pressemeddelelse
I X-rummet på Næstved Bibliotek kan du netop nu opleve en udstilling med Næstved Fotoklub. Udstillingen løber frem til den 31. marts.
Foredrag om Lise Nørgaards liv2.3.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fuglebjerg Bibliotek inviterer til et levende og perspektivrigt foredrag om Lise Nørgaards liv og værk, fyldt med filmklip, humør og pep – præcis som Lise Nørgaard selv kunne lide det. Det sker torsdag den 23. marts kl. 16.30-18.30.
Kaffe – tre forskere fortæller1.3.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hør tre forskere fortælle om alle aspekter af kaffe og kaffedrikning. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet til Næstved Bibliotek tirsdag den 21. marts kl. 19.00-21.00.
En smuk og spiselig selvforsyningshave24.2.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 20. marts kl. 19.00-21.30 er der foredrag med hortonom Aiah Noack på Næstved Bibliotek, Lille scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum